Sensitivitet og sårbarhed.
Vi er alle uhyre sensitive som mennesker. Vores sanseapparat rækker langt ud over vores fysiske sanser, uanset om vi er bevidste om det eller ej.
Det er altså ikke et spørgsmål om at træne vores sensitivitet, det er snarere et spørgsmål om, at træne vores adgang til den.
Vi er til alle tider ude i et sandt bombardement af indtryk som vores sanser arbejder med, hvad enten det foregår bevidst eller ubevidst.
De indtryk, som vi møder bevidst, kan vi møde i balance (sensitivitet) eller i ubalance (sårbarhed). De indtryk som vi er ubevidste om kan kun være ubalancerede og altså noget der bidrager til vores sårbarhed.
Sårbarhed er altså sensitivitet i ubalance og kan være forbundet med lidelse, når vi møder den.
Det er vigtigt at huske på, at når vi møder vores sårbarhed, er de følelser og tanker, der sættes i gang, vores egne, uanset om det er andre, der forårsager dem. Vi kan godt reagere på ydre indtryk, men de følelser og tanker, det afstedkommer er vores egne.
Heldigvis for det! Det betyder nemlig, at vi kan gøre noget ved de lidelsesfyldte tilstande, som vores sårbarhed forårsager.
Den hyppigste årsag til sårbarhed, er at vi er flyttet væk fra os selv i vores liv.
I stedet for at gå ud i verden inde fra os selv, har vi lært os først at scanne vores omgivelser og fornemme hvilke forventninger andre har til os og så reagere derefter.
En hyppig årsag til, at det forholder sig således, er at vi har et kontraktforhold til kærlighed.
Vi har lært, at kærlighed er noget man gør sig fortjent til. Derfor lærer vi at nøglen til at optjene kærlighed er, at være i overensstemmelse med vores omgivelsers forventninger og er vi ikke det, retter vi ind.
Vi lærer således altid, at sætte andres behov før vores egne og vi optræner vores indre dommer til at give os bedømmelser for vores opførsel, hvilket bidrager til vores selvopfattelse på godt og ondt.
Hvis vi konstant bliver skuffede, eller ikke bliver mødt i vores behov, kan det resultere i, at vi lukker ned for vores bevidste adgang til sensitivitet.
Vi bliver følelsesløse, hvilket ofte misforstås i retning af, at vi ingen følelser har.
Vi har stadig masser af følelser. Vi mærker dem bare ikke. Vi har altså kappet den bevidste kontakt til et område i os selv og dermed slået vores indre alarmsystem fra.
Der findes mennesker, der ser denne følelsesløshed, som en styrke, fordi de oplever, at følelser kan være i vejen.
Modviljen mod følelser skyldes nok snarere, at disse mennesker rummer en ubevidst angst for at komme ind i visse områder af sig selv, fordi der er en forventning om, at de indeholder megen lidelse, alt efter hvor voldsomme omstændigheder, der ligger til grund for nedlukningen.
Manglende adgang til følelser kan resultere i fysiske sygdomme (psykosomatik), eller misbrug i form af et overforbrug af fysisk doping som sukker, cigaretter, alkohol osv.
På den anden side, er det også et udtryk for ubalance, hvis vi konstant overdramatiserer vores følelser og dermed vores sensitivitet. Vi bliver fanget i en selvforståelse af, at vi er så sensitive, at vi næsten ikke kan være i denne verden.
Der er en tendens i nogle spirituelle kredse, hvor det opleves som om vi helst skal overgå hinanden i sensitivitet fordi vi dermed tror vi kommer tættere på den åndelige verden. Jo mere åndelige vi er, jo mere sensitive er vi og så bliver det svært, ja nærmest umuligt, at være til stede i denne grove fysiske verden med alle dens jordiske problemer. Vores spiritualitet opleves simpelthen for fin og ren til denne verden.
En sådan tilstand skyldes ikke stor åndelig bevidsthed, men snarere det modsatte. Hvis vi ikke formår, at bringe spiritualitet derhen, hvor den mangler, eller er ubevidst, har vi ingen indflydelse på Jordens spirituelle udvikling. Hvis vi kun kan være spirituelle, når vi er sammen med ligesindede i spirituelle miljøer, så skyldes det ikke, at vi er for sensitive til denne verden. Det betyder tværtimod, at vi er ubalancerede i vores sensitivitet og det er derfor vi føler os sårbare, hvis vi udsættes for andre energier end dem, vi definerer som spirituelle eller åndelige. Så må vi se indad, for at få balanceret sensitiviteten.
Uanset om vores ubalance skyldes et dramatisk sind, der identificerer os med en lidelsesfyldt sensitivitet, eller det er resultat af psykiske udfordringer, der stammer fra vores fortid (eller begge dele), så er det energimæssige resultat, at chakraerne ikke arbejder ordentligt sammen. Der er ikke harmoni i chakraernes lodrette akse, som også betegnes som centreringslinien. For at opnå balance i vores sensitivitet, er vi nødsaget til at harmonisere chakraerne. Det betyder, at vi optræner en svingningsmæssig sammenhæng (harmoni) i energien mellem chakraerne.
Øvelse:
Sæt dig meditativt til rette.
Luk øjnene og hold et let fokus på dit åndedræt.
Flyt fokus op over dit hoved (essenspunkt).
Forestil dig, at du trækker en stribe af lys (eller en farve) ned igennem dig til rodchakraet via en indånding.
På den efterfølgende udånding forestiller du dig, at du skubber lysstriben tilbage til udgangspunktet.
Fortsæt øvelsen i ca. 10 min.