Om forudsigelser
Fra nyhedsbrev september 2012.Så banker efteråret på døren.
2/3 af 2012 er snart gået og verden er ikke gået under endnu. Atter en skuffelse for Dommedagsprofeterne, men de må jo efterhånden være vandt til det. :-)
Vi er ellers blevet udsat for mange forudsigelser om Jordens undergang gennem tiderne. Alene indenfor de sidste 20 år er vi blevet truet med atomkrig, naturkatastrofer, besættelse fra det ydre rum og evakueringer (for nogle udvalgte) til andre planeter, mens vi andre så blev overladt til en krank skæbne her på Jorden. Fælles for disse forudsigelser var præcise tidsangivelser for undergangen.
Derudover har der været mange, der har været mere vage i deres tidsangivelser, men nu må siges, at have overskredet sidste salgsdag.
Som vores fortsatte tilstedeværelse beviser, så er samtlige af disse forudsigelser ikke blevet til noget. Eksistensen retter sig ikke efter behovet for dramatik hos nogle konspirationsteoretikere og clairvoyante. Heldigvis.
Vi kan sikkert alle huske forskellige forudsigelser (kollektive eller individuelle), der ikke er blevet til noget. Så hvad går der galt, når det ikke går som forudsagt?
Alle forudsigelser tager udgangspunkt i det ”nu”, som de forudsiges i. Dvs. fremtiden ”ses” i det øjeblik den forudsiges. Dermed bliver der ikke taget hensyn til den udvikling, der måtte være i mellemtiden.
Tag f.eks. Nostradamus, som de fleste nok kender. Han udgav sine profetier i 1555, så de må nødvendigvis være oplevet tidligere. Han har temmelig sikkert set på verden, som han kendte den og så projiceret den udvikling han så ud i fremtiden. Han er altså sprunget fra hans nutid til langt ud i fremtiden. Der sker altid noget imellem nutid og fjern fremtid, der kan ændre denne fremtid.
Selv forhærdede Nostradamusfans indrømmer at kun ca. 3 % af hans forudsigelser er gået i opfyldelse. Det kan selvfølgelig være vi har flere til gode, men ind til nu, må de siges at være en marginal succesrate.
En anden ting der spiller ind er Jordens astralfelt. Clairvoyante kollektive forudsigelser foregår herfra. Der er bare det problem, at Jordens astralfelt kun registrerer og gemmer det der sker lige nu på Jorden. Dvs. det rummer kun fortid. Forudsigelser af fremtiden er altså i virkeligheden forudsigelser af fortid. Det kan godt have en værdifuld betydning, da fortiden jo har det med at gentage sig selv, især hvis vi ikke lærer af den og dermed ændrer dens indflydelse på fremtiden. Der kan dog ikke være tale om uundgåelige eller uafvendelige hændelser, men hvad der kan ske, hvis ingen griber ind.
Forudsigelser fra Jordens astralfelt er kendetegnet ved at være meget detaljerede og afleveres ofte med stor autoritet (f.eks. igennem en åndelig vejleder/mester). Det skyldes, at astralitet udtrykker sig gennem billeder, tanker og følelser. Det er et billede på det menneskelige sind og dermed relativt enkelt for formidleren at ”oversætte”. Clairvoyance/forudsigelser fra astralfelter involverer solar plexus chrakraet, og kan derfor have en magtfuld indflydelse på tilhøreren.
Forudsigelser spiller på bevidstheden om, at vores liv er fastlagt fra fødsel til død. At alt, der sker os individuelt eller kollektivt sker efter en nøje tilrettelagt plan. Jeg vil ikke her gå ind i en diskussion om dette, men blot gøre opmærksom på, at sindet har et psykologisk behov for tryghed og opfattelsen af, at nogen våger over os og tager sig af os, tilfredsstiller det behov.
Opfordringen må være, ikke at gå til yderligheder, men indse at vi har en indflydelse på verden.
Vi skal derfor ikke lade os skræmme af ubehagelige forudsigelser. De vil altid være formidlerens subjektive "oversættelse" af energien.
Vi skal i stedet tage det fra forudsigelserne, som vi kan integrere positivt i vores liv, fordi forudsigelser som oftest er muligheder, der bliver afleveret med en god intention.
Al åndelig udvikling på Jorden går igennem mennesket. Vi er alle, uanset race, køn, ideologi, eller religion, udstyret med et hjerte, der er indgangen til den guddommelige enhed.
Når den realiseres individuelt har det en kollektiv betydning. Vi motiveres til at blande os i vores tilværelse.
Så vores næste spørgsmål om vores fremtid, kan måske lyde sådan: "Hvad kan jeg gøre her og nu, for at ændre de mønstre i min fortid, der forhindrer mig i at forme min fremtid, som jeg ønsker det?"
Håber I alle får et dejligt efterår.