Boddhisattvaen i det 21. århundrede.
I det 21. århundrede befinder vi os i en verden præget af hastige teknologiske fremskridt, globalisering og voksende sociale og miljømæssige udfordringer. I denne komplekse kontekst bliver bevidstheden om bodhisattvaen, som oprindeligt stammer fra Mahayana-buddhismen, stadig mere relevant.
En bodhisattva er traditionelt set et menneske, der har opnået tilstrækkelig indsigt til at opnå oplysning, men som afholder sig fra at træde ind i nirvana for at hjælpe andre med at opnå den samme tilstand. Bodhisattvaen handler ud fra en dyb empati med alle levende væsener, og i det 21. århundrede kan denne rolle tolkes på nye måder, der passer til moderne samfund.
Begrebet er fra buddhismen, men man behøver ikke at være buddhist for at være boddhissattva.
I en verden, hvor teknologien har ændret den måde, vi kommunikerer og relaterer til hinanden på, spiller bodhisattvaens idealer en central rolle. Med teknologiens fremskridt er der opstået hidtil usete muligheder for at sprede visdom og kærlighed på tværs af grænser.
Internettet og de sociale medier muliggør hurtig udveksling af ideer, erfaringer og åndelige praksisser, som kan hjælpe mennesker til at finde indre ro og større empatisk indsigt i andres lidelser.
En moderne bodhisattva kan derfor være en person, der bruger teknologi til at fremme disse idealer. Dette kan omfatte alt fra at dele meditationsteknikker, at opfordre til etisk adfærd eller skabe bevidsthed om sociale og miljømæssige spørgsmål. Gennem denne digitale udbredelse af empati kan man aktivt hjælpe andre i deres rejse mod en lysende væren.
Samtidig skaber globaliseringen nye udfordringer, der kræver bodhisattvaens empatiske tilgang.
I en verden, hvor miljøkatastrofer, social ulighed og politiske konflikter truer menneskehedens fælles fremtid, bliver det tydeligt, at der er brug for individer, der kan anvise metoder til at trække lidelse ud af de omstændigheder som livet byder det globale menneske. Personer, der er rodfæstet i kærlighed og dermed i individuel og kollektiv healing.
Bodhisattvaen i det 21. århundrede kunne derfor være engageret i aktivisme, hvor de arbejder for social retfærdighed, miljøbeskyttelse og menneskerettigheder. Dette globale perspektiv er et udtryk for det klassiske bodhisattva-løftes essens: ønsket om at hjælpe alle levende væsener med at opnå frihed fra lidelse. På denne måde kombinerer den moderne bodhisattva personlig åndelig udvikling med et bredere engagement i verdens problemer, og ser disse to veje som dybt forbundne.
Den indre transformation, som er central for bodhisattvaens rejse, er ligeledes afgørende i en moderne kontekst. I en verden, hvor mental sundhed og følelsen af stress er stigende, søger mange efter indre ro og en dybere indsigt i livet.
Bodhisattvaen begynder med sig selv, arbejder på at afvikle sin egen sindstilstand gennem meditation, terapi og medfølende handling, for der igennem at realisere hjertet, hvilket er grundstenen i indre frihed. Dette arbejde med selvet er dog ikke et mål i sig selv, men snarere et middel til at styrke evnen til at hjælpe andre. Ved at opnå en dybere væren i hjertet, en dybere forståelse for sindets virkemidler og verden omkring os kan en moderne bodhisattva opnå en tilstand af lysende væren, og dermed blive en stærkere kraft for positiv forandring i verden. Denne indre udvikling er derfor en vigtig komponent i den bodhisattva-rolle, som kan blive vigtig i nutidens samfund.
Det personlige ansvar, der ligger i bodhisattva-løftet, har fået en ny betydning i det 21. århundrede. Flere og flere mennesker engagerer sig i frivilligt arbejde, velgørenhed og sociale bevægelser, hvilket afspejler en voksende erkendelse af vores indbyrdes forbundethed som mennesker.
I stedet for blot at søge personlig succes og lykke, føler mange en trang til at tage aktiv handling for andres velbefindende. Denne bevidsthed om det fælles ansvar er tæt forbundet med bodhisattvaens etiske grundprincipper om at sætte kærlighed over lidelse. Det betyder, at bodhisattva-princippet i dag ikke kun virker for en spirituel person, men også for en person, der tager aktivt ansvar i verden, om det så er som lærer, aktivist, læge eller helt almindelig borger, der handler med venlighed og empati i hverdagen.
I det 21. århundrede er bodhisattvaens idealer derfor ikke blot forbeholdt buddhistiske munke eller spirituelle mestre. De er blevet universelle værdier, som flere og flere mennesker stræber efter at leve op til i deres daglige liv. Idealernes tidløse relevans ligger i deres fokus på kærlighed, visdom og et fælles ansvar for andres velbefindende.
Dette gør bodhisattvaen til en kraftfuld inspirationskilde i en tid, hvor verden ofte synes fragmenteret og polariseret.
Gennem bodhisattvaens principper kan vi lære at forbinde os dybere med hinanden og verden, og derved bidrage til en mere medfølende og harmonisk fremtid.
Fire trin til realisering af boddhisatva-tilstanden:
Realisering af hjertet:
Gennem bevidst terapeutisk og spirituelt arbejde sættes hjertets intelligens over sindets intelligens. Hermed sker den frigørelse fra sindet, der kendes som indre frihed.
Mennesker i denne proces vil typisk være i en konstant oplevet kontakt med hjertechakret.
Stilhed, som er hjertets bevidsthed, bliver realiseret i denne proces.
Opløsning i enhed:
Den vedvarende væren i stilhed i hjertemeditationen transcenderer hjertets opfattelse af individualitet, hvilket resulterer i en væren i skabelsens oprindelse eller enhed.
Boddisattvaen falder i opvågning.
I denne proces opløses al individuel spiritualitet. Den kommende boddhisattva relaterer sig udelukkende til enhed.
”Nøglehul”:
Boddhisatvaen har individualitet i kroppen og i det sind, der var dannet inden opvågningen. Kroppen kommer i denne proces til at virke som et nøglehul, hvor igennem enhedens oplysning strømmer. Det er ikke kun ”guld og grønne skove”, fordi alle tilstande i kroppens hukommelse bliver belyst, hvilket kan være rystende for de sidste rester af selvopfattelsen.
Genkendelse:
Boddhisattvaen bliver, på et tidspunkt i dette forløb, genkendt af en nulevende mester, eller anden nulevende boddhisattva. Det sker ofte ved starten af processen, men kan også ske på andre tidspunkter.