Bevidsthed og vækst
Der bliver talt meget om vækst for tiden. Jeg synes det er væsentligt, hvad det er vi ønsker der skal vokse og hvilke ”ingredienser” væksten skal bygges af og hvor ”højt” skal denne vækst vokse.Politikerne taler hele tiden om økonomisk vækst, mens jeg som psykoterapeut synes det er ligeså væsentligt også at tale om, hvordan vi får mere menneskelig vækst.
Det viser sig, at folk der vinder store pengegevinster i mindst 90 procent tilfælde får et liv enten med skilsmisse, selvmord, konkurs eller almindelig nedtur i deres livskvalitet. Så det er ikke penge alene, der bringer lykke og livsglæde. Det er vanskeligt at administrere en stor pengegevinst uden at have en bevidsthed og erfaring om, at lykken ikke kan købes for penge, men at livskvalitet i højere grad kommer indefra mennesket selv.
Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan købe sig til kærlighed. Endnu har jeg ikke oplevet at nogen er blevet varig lykkelig af at komme til økonomisk gevinst.
Får at kunne administrere mange penge, så der ikke opstår grådighed, jalousi, eller bekymring over de mange muligheder, der pludselig opstår, skal mennesker rumme psykologisk og spirituel bevidsthed om, hvad virkelig lykke er. Nemlig en mere indre eksistentiel tilstand.
Jeg plejer at sige, at hvis man giver 10 procent til selvudvikling, 20 procent til velgørenhed og bruger resten på at glæde sig selv og sine nærmeste, så er der balance i tingene.
Bevidsthed er en mental og følelsesmæssig opmærksomhed i balance med hjertecentret. Dette baseret på erfaringer og erkendelse om, hvad der er konstruktivt eller destruktivt for en selv. En høj menneskelig bevidsthed medfører en større skelneevne om, hvordan man bedst investerer sin energi og virke uden at miste jordforbindelsen. For således at bevare følelsen af kontakt med sin essens. Den menneskelige essens er den kerne af kærlighed i os som er uafhængig af ydre
værdier.
Derfor synes jeg vi skal diskuterer meget mere, hvordan vi fremmer den menneskelige vækst, således at vi får åbnet vores øjne og hjerter for vores egentlige eksistentielle behov i stedet for kun at søge efter materielle goder.
Jeg husker lige før den økonomiske krise satte ind i 2005 og 2006, hvordan man hørte flere snakke om nye samtalekøkkener, og at de samtidig ikke havde tid til at opholde sig der. Det var de tomme tønders rumlen, når de buldrer allermest.
For nylig var der i TV en fremragende udsendelse, ”Min barndom i helvede”, hvor der blev talt om mennesker, der ikke kunne kende forskel på godt eller ondt, på rigtigt eller forkert. Ville det ikke være en god idé at investere mere menneskelig vækst i disse miljøer, så folk får en bevidsthed om, hvordan deres - ubevidste - opførsel medfører menneskelig lidelse?
Vi er alle mere eller mindre en slags ”skadede voksne”. Hvad med om de mindst skadede investerer i de mere skadede og dermed bruger sin menneskelige erfaring til at vise mindre erfarne voksne vejen?
Jeg er sikker på at menneskelig vækst automatisk medfører økonomisk vækst, mens det omvendte
Ikke er givet.