Nyhesbrev marts 2024

Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard marts 2024.

Kollektiv energi.
Sofia Yoga Terapeut uddannelsen
YES Workshop på Svalgaard 13. april og i København 27. april kl. 10 – 17.
Kundalini Yoga Workshop lørdag 16. marts på Svalgaard kl. 9 – 12.30. v/Pia Sofia
Tarot aftener på Svalgaard 4 onsdage i marts kl. 18.30 – 21.00 v/Pia Sofia
YES festival søndag 14. juli kl. 10 – 17 på Svalgaard v/Jivananda og Pia Sofia
Indiens og Peru møde på Svalgaard søndag 14. april kl. 10 – 12.30.

Kollektiv energi.
Marts er første forårsmåned, og det mærkes fint alle vegne i DK med rimelige lune temperaturer, og at det fysiske lys stormer frem. Mange oplever, at det indre hjerte lys bliver åbnet mere op, og sjælens lys trænger lettere igennem.
Der bliver således også automatisk mere lys på alle de kroge i menneskesindet, der har ligget i dvale eller hvilet i ubevidsthed. Hvorfor mange mennesker også oplever foråret som en tid, hvor man opdager forsømte områder i sig selv og derfor bliver tilbudt at kigge sig selv efter i sømmene på alle planer. Man kunne kalde det, den menneskelige forårsrengøring.
Alle planeter går fremad i hele marts måned, så der kan være grund til at fyre op for nye tiltag eller give det etablerede et ekstra skub fremad med tilførsel af nye idéer og inspiration. Transformationsplaneten Pluto går fremad i Vandbærerens tegn og åbner for ny inspiration (fra det spirituelle legeme) og intuition (fra det sjælelige legeme).
Håb, optimisme og fordybelse i ukendte områder kan følges hånd i hånd både på de indre og ydre planer.

For 30 år siden 1. marts 1994 holdt vi Indvielsesceremoni af Svalgaard Center. Det blev en spændende forårsoplevelse, idet en snestorm rasede hele natten op til, og vi havde inviteret mennesker fra alle egne af landet. Folk fra Skanderborg og Alken nåede frem, mens nogle Thy naboer måtte melde afbud, selv om de kun boede 5 km fra os. Sådan artede snemasserne sig forskelligt.
Uanset fik vi lavet en vidunderlig ceremoni, som indgang og åbning til vores spirituelle arbejde i Thy.
Nu i dag 30 år senere arbejder vi stadig for fuld kraft med at få mennesker til at bevidstgøre og opleve, hvilke forrygende energimæssige indre tilstande, der eksisterer i hvert menneske. Alt det spirituelle og psykologisk materiale findes inde i os selv til at få et fuldkomment liv. Vi arbejder med, at inspirerer mennesker til at opdage sig selv, som dem vi egentlig er. Det er et super spændende og tilfredsstillende arbejde, der ikke bliver mindre fascinerende af, at flere og flere mennesker oplever deres sjælspotentiale. Flere og flere mennesker søger kærligheden inde fra, i stedet for at følge ”reklamen” om, at kærligheden skal findes i den fysiske dimension.

Dette lille historiske afsnit for at opfordre alle til at lægge mest vægt på den indre verdens muligheder for udvikling, således at den ydre verdens fænomener ikke bliver målestokken for, hvordan det er at leve på planeten Jorden.
At tage ansvar og tage ledelsen af eget liv er et ”must” for os alle, for ikke at dukke under energimæssigt for, hvordan den ydre verden opfører sig. Ligesom i H.C. Andersens historie ”Skyggen” må vi søge og finde det sted i os, som ikke er påvirket af sindets humør, og lade dette sted vokse til et brugbart energisted, der sætter krop, sind og ånd i balance. I eventyret ”Skyggen” overtog menneskets skygge, det ubevidste sind, hovedpersonens personlighed, hvilket faktisk i Andersen´s stærke eventyr medførte døden.
Jeg oplever i vores Hridaya ”butik”, at flere og flere mennesker vinder over sindets skyggesider og lader kærligheden overstråle helt ind på celleplan, hvorefter en ny gennemstrømmet personlighed ser dagens lys. Den gamle lidelseshistorie forsvinder til fordel for et menneske med basis i livsglæde og skaberkraft.
Lad planeternes fremadmarch for tiden være kilde til, at din personlighed (Egoet) og sjælen lever i balance i alle livets aspekter!

Nu kom i skrivende stund årets første store hveps susende forbi min computer for at summe højt i vinduet. Mon ikke den fortæller, at foråret definitivt er på vej, tak for det!

Sofia Yoga Terapeut Uddannelsen maj 2024 til marts 2025.
Sofia Yoga Terapeut uddannelsen på 1 år (10 weekender) starter 3-5. maj 24 på hold 4, og jeg glæder mig til at modtage det nye hold. Vi har en plads tilbage, så hvis du er interesseret, så kontakt Pia Sofia 51350075.
Jeg elsker det bevidste samarbejdet mellem yogaens kropslige/spirituelle samspil og terapiens renselse af sindets kringelkroge. Det giver et perfekt forenende arbejde for at få groundet menneskers fulde potentiale.
Vi arbejder terapeutisk med 4 moduler: MediYoga, Hatha Yoga, Kundalini Yoga og Meditativ Yoga.
Healer og meditationslærer Jivananda og yogalærer og spirituel psykoterapeut Pia Sofia underviser på uddannelsen.
Læs mere her.

Kundalini Yoga Workshop ved Pia Sofia lørdag 16. marts kl. 9 – 12.30. Pris 350 kr.
Pia Sofia tilbyder en workshop, hvor vi gennem Kundalini Yogaen vækker rygsøjleenergien og de 7 hovedchakras energistrømme ud til alle kroppens celler.
Vi slutter workshoppen med at trække mantra meditation og tarot kort.
Henvendelse Pia Sofia 51350075.

Tarot aftener, 4 onsdage i marts måned kl. 18.30 – 21. Start 6. marts. Pris 350 kr. pr. aften. Vi arbejder teoretisk og praktisk med de 22 Trumfer, 16 hofkort og 40 talkort.
Desuden trækker vi kort hver gang på personlige spørgsmål og slutter sidste aften med tarot oplæg. Kontakt Pia Sofia 51350075.

”YES” Workshops i København lørdag 27. april og på Svalgaard lørdag 13. april kl. 10-17.
Jeg havde for nylig en natlig drøm, hvor Jivananda og jeg skulle holde ”YES” festival her på Svalgaard. Det kommer der til sommer (se neden for), men jeg greb idéen og udvidede til også at tilbyde 2 ”YES” workshops.
På disse dage tilbydes Yoga, Esoterisk astrologi (personlige horoskoper) og Spirituel terapi.
Her får du arbejdet med krop, sind og ånd til mulighed for større balance i livet.
Henv. Pia Sofia 51350075. Pris 750 kr. medbring madpakke, kaffe, te og kage serveres.
”YES” festival søndag 14. juli kl. 10 – 16 på Svalgaard, hvor både Jivananda og Pia Sofia underviser.
Vi starter med yoga for at løsne kroppen op, herefter et indblik i esoterisk astrologi og til sidst spirituel terapi gennem meditation, stilhed og healing.
Alle er velkommen, Entre 100 kr.

”YES” festival på Svalgaard søndag 14, juli kl. 10 – 17.
Her kan du deltage i ”Y” Yoga, foredrag om ”E” Esoterisk/sjælsastrologi og om ”S” Spirituel psykoterapi, deraf ”YES”. Kom og sig JA til dig selv og få et indblik i menneskets utrolige indre rigdom.
150 kr. pr. deltager. Medbring selv madpakke. Tilm. 51350075 eller 23273412.

Indien og Peru møde på Svalgaard søndag 14. april kl. 10 – 12.30.
Vi har igen fået lyst til at foretage de store kursusrejser rundt på vores smukke planet, dog lagt an i mindre strabadsere om vores kommende planlagte kursusrejser til Indien (dec.24/jan.25) og Peru april 25, begge ca. 3 uger.
Vi mediterer og chanter mantra som indledning til orientering om rejsernes indhold og mere præcise datoer.
Begge rejser vil indeholde nogle nøje udvalgte energisteder i Indien og Peru, og der vil være undervisning i yoga, meditation og spirituel terapi under hele rejsen ved Jivananda og Pia Sofia.
Priser på rejserne håber vi at kunne præsentere ved mødet. Indien ca. 18. 000 kr og Peru nogle tusind kroner mere, idet flyrejsen til Lima fra DK er dyrere.
Vi har rejst en del i begge lande, og altid vender vi hjem med et større menneskesyn og store givende oplevelser fra både ”IND I ÈN” og Andes landet med nogle af planetens højeste bjerge.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design