Nyhedsbrev september 2024

Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard september 2024.

Kollektiv energi.
Vælg dit humør.
Yoga overbygning og spirituel terapi 20-22. september v/Pia Sofia og Jivananda.
Indien kursusrejse dec/jan 25
Peru kursusrejse april 25.
Yoga start på Svalgaard og i Klitmøller 10. sept. Ved Pia Sofia.
Mesterlære v/ Jivananda.

Kollektiv energi og glæden ved at vælge at være glad.
Kommunikationsplaneten Merkur går nu fremad igen. Mange vil derfor mærke, at den måske lidt stillestående energi, der har hersket det meste af august, nu afløses af mere flydende og energigivende samtaler/aftaler. Der skabes nu forbindelser, der bygger bro mellem giver og modtager. Skiftet er sket i ildtegnet Løven, som jo godt kan lide, at der indimellem sker noget dynamisk. Tiden er til at få klarhed over ideer, aftaler og andet form for kommunikation.
Flere planeter står i perioden i lufttegn, både Venus, Jupiter og energiplaneten Mars starter september måned med at fyre op under inspiration og intuition fra Tvillingerne og Vægtens tegn. Spring til, hvis der er idéer, du vil ha igennem.
Samtidig går planeten Pluto for en kort stund tilbage i Stenbukkens tegn. Der kan ryddes op i de sidste forhindringer for at vælge den rette vej og indstilling til livet.
For nylig blev jeg gjort bekendt med en kvinde, der havde besluttet sig for at være glad.
Hun havde bemærket, at hendes kæreste blev mere og mere brokkende og sur, og at hun nærmest automatisk lod det påvirke hendes eget humør, når hun var sammen med ham. Pludselig indså hun, at hun selv kunne afgøre, om hun ville være en del af humør- tyranniet. Hun valgte glæden. Nu vågner hun hver morgen og beslutter sig for at være glad uanset den sindstilstand, der hersker i opvågningsøjeblikket. Dette valg har så absolut påvirket hendes hverdag til at blive mere håbefuldt, optimistisk og energifyldt. Jeg mærkede selv det markante energiskifte i hende, da jeg for nylig igen var sammen med hende.
Vi kan hver især tage en slutning om at vælge kærligheden og glæden, som ikke kommer af sig selv. Jeg hørte under et interview med nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fortælle, at han kan skifte humør og sindstilstand på 30 sekunder. Dette vælger han især, hvis han føler sig uoplagt og skal i gang med dagens gøremål. På det halve minut transformeres sindet fra træghed til oplagthed, hvilket selvfølgelig smitter af på alle de mennesker og situationer, han møder dagen igennem.
I øvrigt er der mange planeter i september måned i de bevægelige tegn, Tvillingerne, Jomfruen og Fisken, som handler om kærlighed gennem vores aktive handlinger og kommunikation. Der er lagt op til muligt samvær, hvor vi bliver konfronteret med viljen til at lytte aktivt og være opmærksom på egen rolle i vores møder med andre mennesker.

Forslag til, hvordan vi vælger humør:

At skifte fokus i sindet og bevidst vælge sit humør er en god praksis, der kan hjælpe med at skabe mere indre ro og balance. Her er en enkel guide til at skifte fokus og vælge dit humør:
1. Bliv opmærksom på din nuværende tilstand.
Tag et øjeblik til at mærke, hvordan du har det lige nu. Er du stresset, trist, glad eller noget andet? At blive bevidst om din nuværende følelsesmæssige tilstand er det første skridt til at ændre den.
2. Anerkend dine følelser uden at dømme dem.
Uanset hvad du føler, så prøv at møde det med accept. Prøv at holde en neutral konstatering af dit humør. Vær vidne. Det skaber et rum af ikke-dømmende opmærksomhed.
3. Fokuser på dit åndedræt
Træk vejret dybt og langsomt. Brug et par minutter på at fokusere på dit åndedræt. Dette hjælper med at centrere sindet og skabe en roligere indre tilstand.
4. Vælg dit ønskede humør.
Tænk på en følelse, du gerne vil opleve. Måske ønsker du at føle glæde, taknemmelighed, fred eller kærlighed. Tænk tilbage på en oplevelse, du har haft med en af ovenstående følelser. Vores sind er et stort ”følelsesbibliotek”, hvor du kan tage forskellige følelsesmæssige tilstande ned fra hylderne.
5. Skift fokus.
Fokuser meditativt eller tankemæssigt på den oplevelse, der rummer den sindstilstand, du ønsker at være tilstede i. Dit koncentrerede fokus vil aktivere kroppens hukommelse af den oplevelse, du har haft med følelsen. Følelsen kan mærkes i kroppen. Du har skiftet fokus.
6. Skab små ritualer.
Brug de naturlige pauser i din hverdag (kassekøen i supermarkedet, når du holder for rødt osv.), til at fokusere på det ønskede humør. Gå aktivt ind og centrer dig.
7. Øvelse gør mester.
Jo oftere du praktiserer dette, jo lettere bliver det at skifte fokus og vælge dit humør. Det er en træning, der kan blive en naturlig del af din daglige rutine.
At skifte fokus og vælge sit humør handler om at tage kontrol over sindets retning og bevidst lede det mod positive tilstande. Du bliver medskaber af dit sind i stedet for at ligge under for det. Bliv din egen indre landskabsarkitekt. Dette kan skabe mere glæde og harmoni i din daglige tilværelse.

”Yoga og livsglæde”.
Weekend kursus 20 – 22. september på Svalgaard ved Jivananda og Pia Sofia.
Velkommen til yogaudøvere, der har lyst til at deltage i kurset ”Livsglæde og Yoga”.
Fra fredag kl. 16 – søndag kl. 12 tilbydes tre yoga sessions ved Pia Sofia og meditation og spirituel terapi efter deltagernes behov. Desuden synger ved mantra sang og Jivananda underviser i meditation og laver gruppehealing.
Alle, der kan både dyrker og kan lide yoga, er velkomne.
Kursus pris 2000 kr. inkl. overnatning, mad og undervisning.

Indien kurset er fra 27. december til 15. januar (begge dage inklusive).
Vi opholder os 12 dage i Shanti Retreat ved det hellige bjerg Arunachala og mesteren Ramana Maharshi’s ashram, 3 dage i Isha Foundation hos mesteren Sathguru og de sidste 5 dage ved havet ved tempelbyen Mamallapuram.
Jivananda og Pia Sofia underviser i yoga, meditation og stilhed, og de fysiske omgivelser og opholdsstederne med den indiske spiritualitet understreger beriger undervisningen yderligere.
Man finder selv sin flybillet, men når vi får samlet deltagernes navne, hjælper vi hinanden
med at finde de rigtige billetter. Al transport og ophold i Indien tager Jivananda og Pia Sofia sig af.
Denne rejse er nu også helt fastlagt med kursus og flytider.
Kursus pris ved Jivananda og Pia Sofia 7.000 kr. 3000 kr. betales ved tilmelding i depositum. Konto 9118 0000055719 eller på mobilepay 51350075.
Sidste år kostede hele turen med flybilletter, ophold, kursus og fuldkost de fleste dage 18.400 kr. i alt.
Prisen kan variere for denne tur, men ovennævnte pris er som udgangspunkt.
Læs mere her.

Spirituel rejse til Peru 10. april – 30. april 2025.
Vi inviterer til vores 11. rejse til dette smukke og kraftfulde Andesbjergland.
Vi har fået en prisreduktion, så vi prøver ikke at overstige 31.000 kr. for hele turen.
Vi starter rejsen København – Lima, hvor vi overnatter 2 dage og besøger ørken templet Pachacamac. Her starter det spirituelle kursus, da Pachacamac er basisstedet for den oprindelige Inka energi.
Videre med fly til Cuzco og Den Hellige Dal til overnatning på en hacienda omgivet af de smukkeste Andesbjerge. Her fordyber vi os, og lander i gruppen med undervisning i yoga og meditation. Herefter går turen til tempelbyen Pisaq, Videre med en smuk togtur til Machu Picchu, inkaernes største helligdom, hvor vi besøger de mange templer.
Vi besøger også den hellige Inka by Machu Picchu, som vi kører til i tog i det smukkeste og forunderlige bjergomgivelser.
Vi kører i bus ad en af verdens smukkeste natur ruter til Titicaca søen, hvor vi overnatter tæt på lokalbefolkningen og går ture i det kraftfulde landskab.
Undervejs laver vi passende yogaøvelser, meditation og bevidstgør vores indre processer, som bliver kraftigt påvirket af de smukke bjerglandskaber og de hellige kraft-steder.
Til sidst tilbage til Lima med fly fra byen Juliaca.
I Lima afslutter vi turen med overnatning og fælles meditation inden hjemrejsen til Danmark.
Pris: ca. 31.000 kr. alt efter dollars kurs og flybilletter København-Lima.
I prisen er inkluderet: Fly København-Lima retur, Lima-Cuzco, Juliaca-Lima, overnatning og morgenmad, kursus med yoga, meditation og spirituel terapi ved Jivananda og Pia Sofia.
Fuldkost på busrejsen Cuzco-Puno og på indkvartering på Titicaca Søen.
Alle indenrigsfly og indenrigs transport, samt lokale guider.
Al entré til templer, Machu Picchu, udstillinger m.m.
Ikke inkluderet: Enkeltværelse 350 Dollars. Frokost og aftensmad minus nævnte dage.
3000 kr. betales i depositum ved endelig tilmelding på konto 9118 0000055719 eller på MobilePay 51350075.

Opstart af 3 yoga hold:
Yoga holdopstart ved Pia Sofia på Svalgaard 12 tirsdage kl. 9 – 10.30 og kl. 17-18.15 i på Klitrosen i Klitmøller.
Vi starter tirsdag 10. august med begge hold.
Desuden starter et eftermiddagshold op 12 onsdage på Svalgaard Center kl. 17-18.15 med start onsdag 11. september.
Velkommen!

Mesterlære v/ Jivananda.
”Har du noget du mangler?”
København (venteliste), Aarhus og Thisted.
Læs mere her.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design