Nyhedsbrev Hridaya Svalgaard Center september 2022.
Kollektiv energi.
Udviklingsgrupper ved Pia Sofia og Jivananda.
Yoga Festival 8.9. oktober.
Alternativ Messe, hvor vi har en stand 22.- 23. oktober
Foredrag om ”Drømme” ved Pia Sofia i Shiva Yoga butikken i Hurup lørdag 24. sept kl. 14.30.
Symbol og drømmetydnings kurser ved Pia Sofia i København 19.20. nov. og på Svalgaard 26.27.
Horoskoper og tarot oplæg ved Pia Sofia foruden terapeutiske samtaler.
Yoga hold med få pladser tilbage torsdag kl. 9-10.30 på Svalgaard ved Pia Sofia.
Mesterlære v/ Jivananda
Kollektiv energi.
Livet er på spil eller ”spiller livet”?
For nylig kiggede jeg ind i Damarks horoskop inspireret af det kommende valg og alle de forandrings processer der er gang i både i DK og i hele verden. Og jeg fik virkelig tændt min nysgerrighed, da jeg kiggede ind i især det progressive her-og nuhoroskop for Dk.
Jeg skal spare jer for for mange astrologiske teknikaliteter, men blot sige at der er noget på spil, fordi Månen i horoskopet er særligt aktiveret. Månen i et kollektivt horoskop symboliserer folket. Horoskopets progressive MC (målsætningsaksen) og det nutidige fokuspunkt, som står tydeligst frem, rammer i de næste måneder Radix Måne i Skyttens tegn.
Det er som om dette vender en masse energi på hovedet (fra at stå i det mere skjulte område i 4. hus, står Månen nu højst på himlen). Det, der før blev skjult og pakket ind, vil nu ud i verden og blive både set og hørt. Normer, følelser og handlinger, som har været basis ramme for samfundet i mange år bliver nu vendt op og ned, således at meget af det, der før opfattedes ret og rimeligt, nu føles forkert og urimeligt i mange menneskers øjne. Traditioner vil brydes, og hvad der før var sandhed og retfærdighed, betragtes nu som en illusion og omvendt. Sandhed og løgn bliver nu følgesvende. Vi må hver især mærke i hjertet, hvad der vores sandhed, for ikke at ”drukne” i de mange menings udbrud, hvor flere vil være særdeles følelsesladede og dramatiske.
Skytten er et ildtegn, der elsker skuespil og bevægelse og at kæmpe for retfærdighed. Alle måder at opføre sig på, som henholder sig til det enkelte menneskes oplevelse af sandhed vil blive synligt. Det kan skabe kaos og uro, fordi mange meninger vil brydes og blive højtråbende og udlevet på de forskellige menneskegruppers selvskabte medieplatforme.
Folkets stemme bliver stærk, og da der er mange meningsvariationer og ønsker om at blive hørt,
vil de politiske partier mere eller mindre forsøge at følge det opportune i menneskehavet, når der står et valg for døren. Desværre tør de for tiden ikke andet. Politik er bygget på et dualistisk fundament, hvorfor skal konkurreres om, hvem der har ret, uanset sandheden eller ej.
Det forfriskende i dette er, at når bøtten bliver vendt på hovedet, kommer alt indholdet ud og bliver synligt, hvilket kan åbne vores øjne for at ændre de værdier, der har fastholdt os i forskelsbehandling og inddelt samfundet en fortælling om ”at den højest råbende er stærkest.
Når bøtten vendes, kan det skabe plads for en større sammenhængskraft, da alt levende, om man kan lide det eller ej, kommer frem i lyset. Det giver en mulighed for at flytte fordomme og overbevisninger, der adskiller mennesker og sætte fokus på vores spirituelle ligheder uanset fysiske forskelligheder. Den slags indsigt, at vi jo alle er ”i den samme båd” og bor på den samme planet og ånder den samme luft og dermed har større ligheder end forskelligheder.
Desuden indeholder horoskopet et stærkt Pluto (eksistentiel forvandlingsaspekt) idet planeten danner et arbejdsaspekt sig selv.
Mange mennesker vil opleve situationer, hvor de må foretage eksistentielle valg for at bevare selvværdet og friheden. Livet og døden bliver tydeliggjort, da det moralske fundament, vi plejer at læne os op ad og tage for givet forsvinder, og det bliver svært i en lang periode at opretholde den selvfølgelige tillidskraft og velfærdsstil, vi har vænnet os til, og som måske også har gjort mange mennesker lidt ”velfærdsdovne” og krævende.
Hvis flere velfærdsgoder forsvinder, fører det nødvendigvist til ny livsstil for at overleve, hvilket kan føre til at opdagelse af nye muligheder, hvor vi skal give i stedet for at få. Men det er klart, at det kræver et åbent hjerte uden angst, hvilket kan blive svært, fordi vi er klistret ind i falsk tryghed, hvor vi lever på en bund af forsikringer.
Det bliver et efterår og en vinter med megen offentlig krydsild af meninger, så det er om at holde tungen lige i munden og dagligt tage nogle dybe åndedrag og huske vores lodrette spirituelle akse til sjælen og det sted i os, der ubetinget kærlighed.
Vi må holde sammen midt i kaos og varme os i den KÆR LIG HED, der er mellem os.
Man siger i den spirituelle astrologi, at Månen symboliserer vores familiekarma.
I et kollektivt horoskop, som et lands horoskop er, symboliserer Månen folkets karma, som handler om, hvordan vi får opløst vores indbyrdes overfladiske forskelligheder via integration af skyggesiden. Hvis ikke vi får helet vores indre sår, vedbliver vi at hævde: ”det er de andres skyld”.
Vi må indse, at de sår vi hver især indeholder – uanset hvad der er årsagen er, må vi selv tage hånd om det. Hvis ikke vi kan selv, må vi hjælpe hinanden med det.
Når der nu engang næsten altid er en krig et sted på planeten – foruden vores indre krig i livet – må vi satse alle vores kræfter på at få kærligheden til at blomstre til os selv og dermed alle andre levende væsener. Det er det stærkeste ”krigsvåben” vi har!
God fornøjelse!
Yoga festival i Thy i weekenden 8. og 9. oktober i Kultur rummet ved Biblioteket.
Igen i år inviterer TGI til yoga festival, hvor du kan komme og prøve forskellige yoga former fra lørdag 9 – 15 og søndag 9 – 13. Pris 450 kr. for begge dage.
Tilmelding på Facebook siden Thy Yogafestival
Alle er velkomne til at deltage, og Thys bedste yoga undervisere inviterer til Mindfull Yoga ved Signe Frostholm, Yin Yoga og Chi Gong ved Yulia, Hatha Yoga ved Alexandra, Vinyasa Yoga Riina, og Kundalini Yoga Pia Sofia. Yoga lærer Anna Marie fra Hanklit laver Gong bad lørdag eftermiddag som afslutning.
Yoga hold på Svalgaard ved Pia Sofia torsdage kl. 9 – 10.30.
Der er få pladser ledige, tilmelding 51350075.
Foredrag om drømmetydning og andre symboler i Shiva Yoga butikken i Hurup lørdag 24. september kl. 14.30 ved Pia Sofia.
”Drømmetydning, hvad kan det bruges til” 100 kr. tilmelding 22284800.
Pia Sofia vil blandt andet fortælle om, hvordan hendes drømme har guidet hendes livsretning.
Medbring gerne egne drømmesymboler til tolkning.
Spirituel udviklings gruppe ved Pia Sofia 4 onsdage kl. 16 – 18.30, start 26. oktober.
Hvordan forenes menneskers spiritualitet med at bo i den fysiske verden?
Hvordan bevarer vi kontakten til vores lodrette spirituelle akse, når vi tit føler os presset til at ”ligge vandrette” i den fysiske tidsdimension?
I udviklingsgruppen inspirerer vi hinanden til at bevare kontakten til vores indre lys, når vi samtidig skal agere i den fysiske dagligdag med dens krav om timing og handling.
Pia Sofia vil undervise i, hvordan vi bevarer kontakten til vores tidsløse/sjæls- dimension, mens vi bor i en fysisk krop.
Start onsdag 26/10 og følgende onsdage 9/11, 23./11 og 30/11.
350 kr. pr. gang eller 1200 kr. for alle onsdage. Betales ved tilmelding 51350075.
Max 6 personer.
Stress? Nej tak!
Kender du til at:
– vågne med sommerfugle i maven?
– tankerne kører med 120 i timen?
– bekymring fylder mere end glæde?
Så kan meditation og åndedrætsteknikker hjælpe dig.
Derfor starter jeg en udviklingsgruppe, hvor vi arbejder med forebyggelse af stress.
Vi lader hjertet tage hjernen ved hånden.
D. 6. okt, 20. okt, 3. nov og 17. nov. Kl. 16.00 – 18.30.
Pris pr. gang: 350 kr. Ved samlet betaling: 1300 kr.
Sted: Hridaya Center Svalgaard.
Tilmelding: 23273412.
Underviser: Jivananda.
Du tilmelder dig alle 4 gange.
Drømme og symbol kurser 2 weekender ved Pia Sofia.
København 19.20. november kl. 10 – 17 og 10 – 16.
Svalgaard 26. 27. november.
Pia Sofia har gennem sit terapeutiske og astrologiske arbejde gennem mange år erfaret, hvor vigtigt det er, at vi kender sjælens stemme, som ofte viser sig gennem vores drømme og hverdagens symboloplevelser sammen med dyr, naturen eller intense situationer med andre mennesker.
På kurset vil vi gå dybere ind i symbolernes betydning og dele vores oplevelser og forstå dem på et dybere plan. Vi skal kende hjertets sprog, så vi kan navigere mellem krop og ånd i livet på Jorden.
Pris 1500 kr. tilmelding 51350075.
Medbring madpakke og afslappet tøj, så vi også kan lave nogle enkle yoga øvelser.
Spirituelle horoskoper og terapeutiske sessions ved Pia Sofia. Hhv. 950 og700 kr.
Se priser på alle vores individuelle sessioner her.
Mesterlære v/ Jivananda.
Har du noget du mangler?
En-dags kurser for èn deltager i København, Århus eller Thisted.
Læs mere her.
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design