Nyhedsbrev oktober 2025

Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard oktober 2025.

Vores indre sår.
Jivanandas bøger.
Weekend kursus på Svalgaard: ”Har jeg ret til at være her?” 10-12. oktober.
Spirituel rejse til Sydindien.
Leros kursus 2026 1. – 7- september med Pia Sofia.
Workshop på Svalgaard med Pia Sofia: Healing af mit fundamentale sår” 15. nov.
Nymåne ceremoni på Svalgaard: ”Astrologien og Shamanismen”, 21/10 og 19/11 kl. 19.
Mesterlære.

Vores indre sår.
Jo ældre og mere erfaren jeg bliver i mit virke som spirituel terapeut, astrolog og yoga lærer, jo mere indser jeg, hvor vigtig det er for hele vores kollektive sundhedstilstand at få erkendt og healet vores individuelle banesår.

Den er den psykiske tilstand, vi har en sjælsaftale om, at få kærligfiseret (healet) i vores inkarnation på denne smukke planet. Det er vores individuelle og kollektive opgave, vi hver især har med os for at realisere kærlighed på Jorden.

Ligesom Jesus gjorde for over to tusind år siden, hvor han plantede sædekornet til næste- kærlighed og viste os, hvordan vi må lære at elske os selv, for at elske vores næste.

Vi har et karmisk sår med os. Straks fra fødslen møder vi voksne næromgivelser, der også har et medbragt sår i sig, som de sjældent har fået ”repareret”, før de forsøgte efter – sikkert bedste evne – at opdrage os nye lysvæsener.

Derfor opstår der en psykisk tilstand i os alle gennem de første 7 leveår, som enten nærer vores sår eller tilføjer mere sårmateriale, alt efter omgivelserne, især de givne forældres formåen.

Alle både gode og dårlige påvirkninger fanger vi uden filter i vores tidlige barndom.
Vi danner vores fundament, vores rodchakra i disse år, og vi bærer mere eller mindre ubevidst vores sår med os hele livet. Det handler om tilstande som sætter sig som følelser af svigt, mindreværd, skamfuldhed, mistillid og tankemæssige indre sætninger som ”ikke god nok”, ”ingen elsker mig”. Overbevisninger vi bærer dybt i os, og som farver vores livskvalitet, indtil vi beslutter os for at gøre op med dem.

Vi har som regel lykkelig glemt disse sårede tilstande, båret i vores ubevidste indre verden, og har prøvet at overleve ved at ”bruge” hovedet og lade os styre af fornuft og kontrol. Vi lærer pæne manerer og retter rygsøjlen til, så den svinger i takt med det normerede. Ellers føler vi os uelsket.

Når vi møder vores første kærlighedsoplevelser, som i begyndelsen er fulde af lystilbud af glæde, attrå og håb, så opdager vi når den største forelskelse har lagt sig, at vores sårtilstande vælter frem.

De fleste bruger alverdens tid på at bebrejde og beskylde ”den anden” for det tabte lys.
Prøver måske at finde en anden ydre attraktion at kaste sin kærlighed på, og opdager at der sker det samme, når attraktionen mindskes.

Det er derfor her, at såret dukker endnu stærkere frem. Dog skal nogle af os prøve en tredje ”lykkens” gang i den ydre verden i håbet om, at endnu en person eller en passion kan heale den indre tilstand.

På et tidspunkt mærker selv det mest ”lukkede” menneske, at intet eller ingen i den ydre verden, kan hele ens eget sår. Det er hverken far eller mor, statsmagten, manden, konen eller klimaforandringerne, der kan heale mig. Det må og skal jeg selv.

Den gamle floskel, at hvis du vil forandre verden, må du forandre dig selv, virker stadig.
Denne erkendelse medvirker et mirakelagtigt vendepunkt, hvor mennesker beslutter sig for at undersøge og tage ansvar for sin egen indre verden for at vende hjem til sig selv.
Først der indser vi, at vi begynder at opfylde den sjælsaftale om, at lære at elske sig selv, for at elske andre. Først der begynder eventyret på vej til kærligheden, der hele tiden har været tilsted i os, at begynde

Mit bud er, at reparation, transformation og healing af tidligere livs og barndommens indre traumer, er den største gave vi kan give til menneskeheden. Der er ingen vej uden om! Det er nødvendigt, at vi alle kigger ind og går på opdagelse i egen mystik. Min erfaring er, at når først et menneske beslutter sig for, at begynde sin indre mystiske rejse, begynder eventyret om livet selv i den fysiske dimension. Krop og ånd smelter sammen, og vi får fat i menneskets mest naturlige tilstand, som er glæde. Gerne i starten af processen med hjælp fra andre, der allerede er gået vejen.

Denne rejse kan forhindre megen unødig smerte og lidelse, og jeg er overbevist om, at meget af sygdommen demens i alle dens afskygninger, er forårsaget af manglende indsigt i, hvem vi er. Hvis ikke vi formår at hele barndommens traumer, uanset hvilke, dukker denne psykiske tilstand op og generer os, når vi begynder at blive ældre. Vores fysiske og psykiske filtre er mere brugte og gennemstrømmet, og vi har erfaringerne til at gå den indre vej.

Jeg ønsker, at vi bliver såkaldte vise mennesker, som alderdommen ofte blev kaldt hos de forskellige naturfolk, hvor de gamle, var de vise. Vi skal have genfundet visdomsalderen!

Det gør ikke spor, når vi bliver ældre, at vores fysiske matrikel eller revir bliver mindre, men vores psykiske og åndelige revir skal helst blive større og mere bevidst med alderen.

Dette en opfordring til at holde fast i og erkende dine indre sårtilstande, så du kan blive elskelig uanset den ydre verdens forunderlige udfordringer.

Paradiset er her på Jorden, det er dig, der skal virkeliggøre det!

Lad os gå i gang med en åndelig oprustning!

Har du lyst til at gå på eventyr i din indre verden og erkende og heale dit indre barns sårede tilstande, så tilmeld dig nedenstående kursus på Svalgaard i weekenden 10. – 12. oktober.
Velkommen alle, der vil lære at elske sig selv og livet i inkarnation.

Jivanandas bøger.
I juni udkom første bog i Mesterlære-serien og den 20. oktober udkommer den anden bog, som er en selvstændig fortsættelse af 1’eren.
Læs mere og bestil bøgerne her:

Hjertets latter.
Uddrag af Mesterlære II – Jnana Manifestet.
Fra kapitlet ”Det guddommelige grin”.

Den hjertelige latter strømmer indefra, som en blid, varm og åben bevægelse, der er et resultat af glæde. Den kommer, når vi giver slip, når vi mærker livet i al dets sårbare skønhed, og pludselig åbnes der et rum i os, hvor intet behøver være anderledes. Den hjertelige latter har ingen vinder og ingen taber. Den løfter os op, ikke for at flygte fra virkeligheden, men for at favne den, som den er. Den rører os i hele kroppen. Det er en latter, der forener, ikke adskiller.

Den sarkastiske eller ironiske latter, derimod, bæres ofte som et skjold. Den er ikke åben, men kantet. Den kommer ikke fra hjertet, men fra sindets vurdering og afstandtagen. Den er et værn mod nærhed. I sarkasme og ironi findes en underliggende smerte, vrede eller foragt, som bliver pakket ind i et smil, men som i virkeligheden afviser frem for at åbne. Den ironiske latter skaber afstand. Den udspringer af en nedgørelse af noget uden for os selv. Den bærer på en overlegenhed, en skygge af adskillelse, og dækker for det meste over angst eller misundelse. Den udstiller fejlen, men tilbyder ingen løsninger, kun et fokus på det, der vurderes som forkert.

Når vi ler hjerteligt, glemmer vi os selv. Vi opløses i nuet, i fællesskabet, i det levende. Når vi griner sarkastisk, forstærker vi vores jeg – vores position, vores vurdering, vores afstand. Den hjertelige latter er rund og rummelig. Den kan grine ad os selv uden selvhad og ad andre uden hån. Den er rummelig, og netop derfor stærk. Den bevæger, healer, opløser spændinger. Den ironiske latter spænder op – den kan føles skarp, afvisende, kold.

Det er ikke altid let at kende forskel, for begge former kan få os til at le. Men vi mærker det i kroppen. Efter den hjertelige latter føler vi os lettere, varmere, mere glade. Efter sarkasmen står vi ofte tilbage med en tomhed, en tyngde eller en rest af afstand, selv hvis vi var enige i det, der blev sagt. Den sarkastiske latter er glædesløs.

Derfor er det ikke ligegyldigt, om vi griner med glæde eller med ironi. For latter er ikke bare lyd – det er bevægelse i bevidsthed. Og det, der bevæger sig fra hjertet, bringer os nærmere hinanden og nærmere os selv. Den hjertelige latter er derfor ikke bare en reaktion. Den er en spirituel åbning, en påmindelse om, at kærlighed godt må være let. At vi ikke kun behøver bære vores menneskelighed med alvor. At vi ikke skal rette på alting – nogle gange skal vi bare grine, og i det grin genfinde den frihed, som allerede er.

Vi kan sige, at latteren er hjertets sprog. Ikke i ord, men i tone, i vibration, i varme. Når vi ler sammen, taler vi fra samme sted. Der er ingen tanke, ingen afstand, kun rytmen, bølgen, det levende. Det er derfor, vi kan grine med selv fremmede og føle os forbundet. Hjertet kender ingen grænser, og latteren heller ikke. Den griner på tværs af kulturer, sprog og overbevisninger. Den minder os om, at vi først og fremmest har livet til fælles, og at livet, i sin essens, er legende.

Weekend kursus på Svalgaard 10. – 12. oktober.
”Har jeg ret til at være her?”
Rodchakraet er vores fysiske og energimæssige fundament og bygges op gennem de første 0 – 7 leveår.
Vi lander i kroppen som spirituelle væsener i fuldendt kontakt med vores sjælslys.
Bare kig ind i en tryg babys øjne!
Vi møder den fysiske verden uden filter, hvilket giver udfordringer til os alle.
De fleste nære voksne vi møder i starten, har på hver deres måde allerede implementeret de normer og regler, der er gældende i den fysiske verden.
De har ofte indbyggede og ubevidste sårtilstande, hvor de ikke føler sig elsket.
Derfor vil vi som babyer møde udfordringer, som tilbageholder vores naturlige JEG. Tilstande som svigt, afvisning, forråelse m. m gror.
Overbevisninger som ”ikke god nok”, ”ikke værd at elske” bliver vores bagvedliggende tankerække.
På kurset arbejder vi med erkendelsen og healingen af disse indre tilstande gennem yoga øvelser og spirituel terapi.
Undervisere: Pia Sofia, yogalærer og spirituel terapeut og Jivananda, meditationslærer og healer.
Henvendelse og tilmelding 51350075.
Pris 2500 kr. inkl. kost og logi.

Spirituel kursusrejse til Sydindien 4. – 13. januar 2026.
Jivananda og Pia Sofia inviterer igen til kursus i Shanti Retreat Indien, hvor vi har et hus og elsker at opholde os, nu på 20. år.
Vi bor tæt på det hellige bjerg Arunachala, som på sanskrit betyder ”det, der ikke bevæger sig”. Et fantastisk sted til at komme ind i sin indre stilhed bag ”abesindet”.
Denne gang inviterer vi til et 10 dages kursus i ashramen, hvor vi har en skøn meditations og yoga sal, og hvor man kan leje sig ind på værelser for ca. 100 kr. pr. dag med tre veganske og lækre måltider inkluderet.

Kurset koster 4000 kr., hvor der dagligt undervises i yoga, meditation og spirituelle terapeutiske øvelser.

Vi vil gerne være behjælpelige med flybilletter og visumansøgning.
Ring til 51350075 eller 23273412 for tilmelding og yderligere spørgsmål.

Kursus rejse til vores yndlings græske ø Leros 1. – 7. september 2026.
Pia Sofia inviterer igen til et 7 dages intensiv yoga og spirituel terapi kursus.
Ring og hør nærmere, hvis du er interesseret.
Jeg er behjælpelig med både flybilletter og hotel, hvor jeg anbefaler hotel Gianna og hotel Alinda, som ligger i Alinda bugten og tæt på undervisningslokalet og stranden, vi laver yoga på.
Pris 2500 kr. Tilmelding 51350075

Workshop på Svalgaard lørdag 15. november ved Pia Sofia
”Healing af min fundamentale indre sår”.
Gennem yoga øvelser og spirituel terapi åbner ind til kroppens og psykens hukommelse om sårede tilstande fra tidligere liv og tidlige barndom.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, alle er velkomne.
Pris 750 kr. Tilmelding 51350075. Tid: kl. 10 – 16.30.

Nymåne ceremoni med Sanne Hoxer og Pia Sofia på Svalgaard 21. oktober og 19. november kl. 19 – 21.
”Astrologien og shamanismen mødes” gennem nymåne fortolkning. Lysmeditation og trommerejse.
Alle er velkomne til at dykke ind i den indre mystiske verden og få et godt råd fra totem- dyr og andre væsener.
Pris 350 kr. henvendelse og tilmelding 51350075 og 25461149.

Mesterlære i København og Thisted.
Læs mere her:

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design