Nyhedsbrev oktober 2024

Nyhedsbrev oktober 2024 fra Hridaya Center Svalgaard.

Kollektiv skyld og skam under planeten Plutos fremmarch mod skiftet til Vandbærerens tegn.
Pia Sofia Yoga Terapeutuddannelse hold 5 klar til tilmelding.
Workshop ”Fra skamfuld til Værdifuld” lørdag 26. oktober og 23. november kl. 10 – 16.
Pia Sofia Yoga ugehold onsdage i oktober. Alle er velkomne.
Månedens artikel.

Kollektiv skyld og skam. Plutos endelige fremmarch mod Vandbærerens tegn.
Jeg har igen fået ”ild” under mine kreative terapeutiske vinger, fordi jeg er begyndt at arbejde i dybden med tilstandene skyld og skam, som jeg anser som tilhørende både den kollektive og det personlige i menneskeheden.
Jeg kæder det sammen med, at planeten Pluto, som omhandler transformation, de eksistentielle livsvalg og hersker over livs- og dødsprocesser, nu går endelig fremad fra d. 12. oktober mod Vandbærerens stjernetegn, som den vil opholde sig i de næste 23 år.
Når planeter skifter tegn – især de kollektive planeter, som f.eks. Pluto der arbejder sig rundt i Dyrekredsen i løbet af cirka 248 år – bevirker det et bevidstheds og identitets skift i den fysiske og psykiske verden.
En slags fælles liv/død proces, hvor noget uddør og noget nyt fødes. Dette skift sker i vores egopersonlighed, som vil opleve en livsændrende transformation, alt efter hvad det
enkelte menneske står i af nødvendig forandringsproces. Godt hjulpet af kollektive processer, som klimaforandringer, krige og andre udfordringer fra den ydre fysiske verden.

Skyld og skam er ret så ødelæggende psykiske tilstande og hindrer kærligheden at strømme ind i sindet.
Skam er grundlæggende en tilstand, der opleves af mennesker, som om, man er forkert som den man er. Hvis man af den ene eller anden grund er blevet udskammet som barn, især i de først 6-7 år, vil denne indre ”skamplet” være det ubevidste omdrejningspunkt, man former den voksne psyke i. Som man bliver behandlet som barn, behandler man sig selv som voksen.
Man bliver nødsaget – for at overleve – at forme en personlighed, der for alt i verden vil undgå at mærke denne skamplet, som så forbliver et smertested i psyken, man for alt i verden vil undgå at komme i kontakt med. Fordi den gør så ondt. Nogle kan ligefrem udvikle en helt anden personlighed end den, de er, for at undgå ubehaget.
Hvis så f.eks. en Pluto transit møder en personlig planet i horoskopet, vil plasteret blive revet af såret, og man vil ufrivilligt eller frivilligt komme i kontakt med skamfølelse og kan begynde at anerkende den og måske få den healet. Denne healings proces kræver kærlighed for at rumme processen.
Hvis dette sker, kan processen fører til et muligt ”healings-eventyr”, hvor skamfuldheden kan forvandles til værdifuldhed (se info om workshops om evnen nedenunder). Hvor det pinefulde i os, viser sig efter renselsen og forvandlingen som guld værd på vejen til at genopdage sig selv, som den man egentlig er.
Det er den proces jeg håber, jeg kan tilbyde mennesker, der ønsker det. Ved at tage fat på den skamfulde tilstand, som fylder så uendeligt meget i både det personlige som i det offentlige rum.
Tilstanden skyld er en anden slags psykisk størrelse. Den er absolut også invaliderende for mennesker, der ikke får sagt ”undskyld” til enten sig selv, eller til den man har udøvet en eller anden ”forkert” handling imod. Det kan være en intentionel eller uskyldig handling, men dog kan dette være mere håndterbart end følelsen skam, da det netop er forårsaget af noget, der kan opfattes som rigtig eller forkert og derfor appellerer til samvittigheden.
Man skylder nogen noget, men man behøver ikke skamme sig over, om man er forkert eller ej. Her har man gjort noget forkert, man er ikke grundlæggende forkert. Dog skal det siges, at skyld også kan sætte sig dybe spor i det enkelte menneske, som hvis ikke det bliver bevidstgjort og udredt, kan virke personlighedsforvandlende og invaliderende.

Jeg har gjort mig tanker om, hvor meget skyld og skam fylder i det offentlige rum, fordi
mange af os går rundt med en usikkerhed om, hvem vi egentlig er og derfor sender signaler i læssevis ud i det åbne rum, som er mere eller mindre usande. Det vil sige, at mange af os, lever i en illusion om, hvad selve livet er for noget og forsøger bevidst eller ubevidst at tilpasse os samfundets ydre normer.
Derfor ligger det mig stærkt på sinde at tilbyde et frirum, hvor man kan åbne sig indad mod ”det indre barn”, som føler sig forkert med skyld og skam.
Vi er ikke forkerte, men vi bliver omgivet af normer, der fra fødslen gør os forkerte uden vi har chancen for at sige fra. Mange tror, at det forkerte, er det rigtige, for at føle sig elsket.

Jeg drømte for nylig, at ildsjæle er ustoppelige fordi de skaber fra deres inderste essens, fra den åndelige urkraft, som har kontakt med livsprocessenes skaberkraft. Derfor kan de ikke stoppes.

Jeg glæder mig til at arbejde dybere ind i at opløse og forvandle menneskers skamfuldhed og skyldfølelse, derfor velkommen alle, der kunne have interesse i denne transformation.
Velkommen til den fremtid, hvor Pluto entrerer i intuition- og inspirationstegnet Vandbæreren, hvor vi sammen kan hjælpe hinanden med at befri os for skylds og skam kræfterne og skabe en bedre verden.

Workshops ”Fra skamfuld til værdifuld” lørdag 26. oktober og lørdag 23. november
kl. 10 – 16 ved Pia Sofia.
Skyld og skam fylder meget i mange menneskers liv og er årsag til megen smerte og lidelse. Det kan der ændres på ved enkle psykospirituelle metoder, der åbner ind til områder i psyken, som har lagret følelser af ”ikke god nok”, ”ikke værd at elske” og mange andre overbevisninger, som skyldes svigt i barndommen eller i tidligere liv.
På workshoppen arbejder vi med at fremkalde kærlighed, der kan rumme og heale de psykiske skader, så vi går fra skamfuldhed til værdifuldhed,
Vi arbejder også med lette yogaøvelser, så kroppen kan åbne og modtage den healende
spiritualitet.
Pris 750 kr. pr. deltager. Medbring madpakke. Kaffe, te og kage serveres.
Læs mere her:

Pia Sofia Yoga Terapeutuddannelsen 2025/26.
Så er datoerne bestemt for Pia Sofia Yoga Terapeut uddannelsens hold 5.
Start 9.- 11. maj 2025 og 10 weekender i alt med 4 yogamoduler:
MediYoga, Hatha Yoga, Kundalini Yoga og Meditativ Yoga.
Undervisere yogalærer og spirituel terapeut Pia Sofia Koren og spirituel terapeut og healer
Jivananda Ole Mandrup.
Se mere info på hjemmesiden hridaya.dk

Yoga hold hver tirsdag i oktober kl. 9 – 10.30, undtaget 15. oktober.
Yoga hold hver onsdag i oktober kl. 17 – 18.15, undtaget 16. oktober.

Henvendelse Pia Sofia 51350075.

Det er nu muligt at læse månedens artikel på hjemmesiden.
Vi har lagt en del nye artikler ind på hjemmesiden, som du kan finde under ”Artikler” til højre på hjemmesiden, men hver måned lægger vi en artikel op som månedens artikel, som du kan læse her.

Mesterlære v/ Jivananda.
”Har du noget du mangler?”
Læs mere her.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design