Nyhedsbrev oktober 2022

Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard oktober 2022.

Kollektiv energi lige nu hygge eller uhygge?
Thy Yoga festival 8. 9. oktober Kulturrummet i Thisted.
Alternativ Messe 22. 23. oktober i Thisted teater.
Weekend kurser ved Pia Sofia og Jivananda i København 19. 20 og på Svalgaard 26. 27. nov.
Tarot træningsforløb i Englehytten i Thisted 6 aftener i november 22 og februar 23 v/Pia Sofia
Stress? Nej tak!
Mesterlære.
Individuelle konsultationer på Svalgaard.

”Hygge eller Uhygge?”.
Det er som om alt i den fysiske verden er under forvandling for tiden, og det er som om den ene
begivenhed efter den anden står i kø for at fortælle os, at nu skal vi vågne op til en virkelighed,
som vi skal gøre noget andet ved, end vi plejer.
Nogle mennesker vil opleve det, som en opfordring til at rykke tættere sammen for at holde på
både den indre og ydre varme. Med andre ord kan vi skrue op for den populære danske ”hygge
kraft”, dog nu på baggrund af en større fysisk skabt nødvendighed. Man kunne kalde det for
”eksistentiel hygge”.
Andre synes livet er blevet mere ”uhyggeligt” og utrygt, fordi velfærdsværdierne er truet. Det vanlige er truet og graden af uroen og angsten i os, afhænger af hvor megen identitet, vi hver især har i den fysiske verdens værdier. Hvad kan vi ikke leve foruden?
Som jeg har sagt flere gange i andre nyhedsbreve, vandrer planeten Pluto gennem Stenbukken, der er et jordtegn og omhandler den fysiske verdens strukturer, autoriteter og ledelsesansvar. Især i Danmarks horoskop arbejder Pluto gennem det næste halvandet års tid i kvadrat aspekt til fødselspositionen. Det omhandler 9. hus, der symboliserer udlandet og de kollektive pengeværdier. Desuden er Månen, som symboliserer folket stærkt i fokus op til 1. december, hvor dens position topper. Folkets stemme vil blive stærk og dramatisk. Mange almindelige menneskers hverdagsoplevelser vil komme på avisernes forsider, om tab af værdier og forringet levevis, og hvordan vil vores politiske ledere respondere til det? Det bliver spændende.
Nyheden om gaseksplosionen i Østersøen passer glimrende ind i den plutonske symbolik. Havet handler om de kollektive ubevidste følelsestilstande, og gassen symboliserer energi, urkraft, vrede, som fosser op fra et læk, forårsaget af fremmed sabotage. (Man kan vel ikke forestille sig, at det er selvskabt dansk arrangeret sabotage)? Der er et eller andet vi som samfund skal kigge mere bevidst på. Denne gastilstand, som vælter op fra havets bund og bliver synligt. Pluto handler om eksistens og om at vælge. Tiden er til at vælge, hvordan vi vil forholde os til det skjulte/ubevidste både kollektivt og inde i os selv.
Jeg håber at de fleste vil bruge daglig tid på at vende bevidstheden indad og tage nogle dybe yogiske åndedrag, som beviseligt stilner uroen og får os i center igen. Finde stilhedes sted i os og kigge på den ydre verden med ro i sindet og vide, at alt det der kommer og går, er ikke os.
Vi er åndelige væsener, der bor i en fysisk krop og som bor i denne verden, men ikke er fra denne verden.

Thy Yoga festival afholdes igen i år i Kultur rummet ved Thisted Bibliotek i weekenden 8. 9. oktober.
Jeg skal undervise i Kundalini Yoga søndag kl. 9., og der vises også Chi Qong, Hatha Yoga og Mindfull Yoga. Desuden bliver der Gong Bad. Billetter fås gennem Facebook siden ”Thy Yoga festival”.

Alternativ messe i Thisted teater 22. 23. oktober.
Jivananda og jeg er med begge dage med henholdsvis clairvoyance og Tarot oplæg. Desuden holder vi begge foredrag; Pia Sofia lørdag kl. 15 om ”Hvad kan man bruge sine drømme til?” og Jivananda søndag kl. 15 ”Livet ifølge hjertet”.
Alle er velkomne og billetter fås på Facebook siden ”Alternativ messe i Thisted”.

Tarot træningsforløb ved Pia Sofia 6 onsdag aftener kl. 19 – 21.30 ved Pia Sofia i Englehytten.

De magiske Tarot kort.
Et træningsforløb i hvordan du bruger tarot kort som vejledning.
De ældgamle visdomssymboler omhandler arketypiske eksistentielle symboler.
Et eminent redskab til at svare på dybere spørgsmål og få dig på ret køl i livet.

6 onsdags aftener i Englehytten i Thisted kl. 19 – 21.30 med undervisning i Tarot kortenes spirituelle betydning, og hvordan man bruger dem i praksis.
Underviser psykoterapeut, drømmetyder og tarot terapeut Pia Sofia Koren.

Pia Sofia underviser i de 78 tarot symbolers indre og ydre betydning og har altid arbejdet med tarot kortene som vejledning, ikke som spådom. Hun arbejder i sin undervisning ud fra spirituelle principper.

1. aften 2. november: Gennemgang af de 22 trumfers spirituelle menneskelige udviklingsvej – fra uskyldig og hjerte naiv nyfødt til udviklingen som helt voksent menneske.
2. aften 16. november: Gennemgang af de 16 hofkorts psykologiske verden, de fire elementer og de fire familier.
3. aften 30. november: Gennemgang af de 40 talkort familier, som symboliserer vores
handlemuligheder og den fysiske verden, krop, penge, bolig osv.
4. aften 1. februar 23: oplæg: ”Hvad gør en klog”.
5. aften 15. februar: oplæg: ”Års horoskopet”.
6. aften 1. marts: oplæg: ”Ånd, sind og krop”.
7. aften 15. marts: klientarbejde.
Alle aftener trækker vi selvfølgelig tarot kort og mediterer på kortenes symbolske indhold og hjælper hinanden med tolkningen.

Start: onsdag 2. november kl. 19 – 21.30 og de andre onsdage samme tid.
Pris 500 kr. pr. aften, 3500 kr. i alt. Betaler man hele beløbet ved tilmelding er beløbet 3000 kr. Max 10 deltagere. Bevis på gennemført deltagelse gives.
51350075 eller konto 9118 ooooo55719.

Drømme og symbol weekend kursus ved Pia Sofia spirituel psykoterapeut og yoga lærer.
København 19. 20. november kl. 10 – 17 og 10 – 16, Søndermarksvej 8, 2500 Valby.

Pia Sofia har i sit terapeutiske og astrologiske arbejde gennem mange år erfaret, hvor vigtigt det er at vi kender sjælens stemme, som ofte viser sig gennem vores drømme og hverdagens symboloplevelser vi har enten alene, sammen med dyr, i naturen, i drømme eller i intense situationer med andre mennesker.

Vi går dybere ind i, hvordan vi forener vores lodrette spirituelle akse, den spirituelle centerlinje igennem rygsøjlen, med den vandrette fysiske tidsakse gennem hjertet, så vi ikke kommer til
”at ligge vandret” for at bruge det gamle ordbrug for at være stresset.

På kurset vil vi gå dybere ind i symbolernes betydning og deler vores oplevelser og forstår dem på et dybere plan. Vi skal kende hjertets sprog, så vi kan navigere mellem krop, sind og ånd i livet på Jorden.
Medbring gerne drømme eller symboloplevelser, der har gjort indtryk på dig.
Medbring madpakke og tag afslappet tøj på.
Jeg har kaffe og te.

Pris 1500 kr. ved tilmelding mobile Pay 51350075 eller konto 9118 0000055719.
Medbring madpakke og afslappet tøj, så vi også kan lave enkle yoga øvelser.

Stress? Nej tak!
Kender du til at:
– vågne med sommerfugle i maven?
– tankerne kører med 120 i timen?
– bekymring fylder mere end glæde?
Så kan meditation og åndedrætsteknikker hjælpe dig.
Derfor starter jeg en udviklingsgruppe, hvor vi arbejder med forebyggelse af stress.
Vi lader hjertet tage hjernen ved hånden.
D. 6. okt, 20. okt, 3. nov og 17. nov. Kl. 16.00 – 18.30.
Pris pr. gang: 350 kr. Ved samlet betaling: 1300 kr.
Sted: Hridaya Center Svalgaard.
Tilmelding: 23273412.
Underviser: Jivananda.
Du tilmelder dig alle 4 gange.

Mesterlære v/ Jivananda.
Har du noget du mangler?
En-dags kurser for èn deltager i København, Århus eller Thisted.
Læs mere her.

Individuelle sessioner på Svalgaard.
Se vores priser her

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design