Nyhedsbrev november 2021

Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard.

Kollektive energier.
MediYoga workshop lørdag 13. november ved Pia Sofia kl. 9-13.
Det realiserede hjerte. Weekendkursus v/ Jivananda 27-28. nov.
Mesterlære.
Lystjenester jul og nytår.

Kollektive energier lige nu.
Jeg oplever, at der bliver arbejdet på livet løs på både de indre og ydre planer i menneskelivet lige nu. Det er som om vi alle bliver ”presset” bevidsthedsmæssigt til at tage stilling til og vælge, hvordan vi vil leve livet. Alt er i forandring. Derfor synes jeg det kan være vigtigt at fokusere på det, der ikke forandrer sig, så vi har noget stabilt at holde fast i, mens både gyngerne og karrusellerne kører rundt i gungerende slingrende fart.

Åndedrættet.
Mens vi er fysisk i live har vi alle åndedrættet at fastholde vores opmærksomhed på, det forsvinder ikke i inkarnationen. Vi kan selv være med til at vælge, hvordan vi skal trække vejret, ved en simplet opmærksomheds teknik. Beslut dig for nogle gang om dagen, lige gyldig hvor travlt du har det og hvor meget der sker i dig og omkring dig, at fokusere og mærke dit åndedræt og gør det dybt og inderligt.
Denne enkle teknik kan forvandle måden du forholder dig til livet, uanset hvad der sker.

Gnisten i hjerte chakraet.
Forbind dig via åndedrættet og din opmærksomhed med hjertechakraet midt i brystet og forestil dig et lys midt i brystet. Forestil dig det tankemæssigt, billedmæssigt eller sansemæssigt, som du bedst kan og fasthold visionen i cirka 10 min. Måske får du kontakt til den gnist i dig, som ikke kan gå i stykker uanset, hvad der sker i den ydre verden. Ved lidt øvelse, vil din indre gnist møde din forestilling om et lys i hjertet, så har du den oplevede kontakt og kan lære at fastholde den, som en kraft du altid kan ”læne” dig op af/hengive dig til, når du har brug for det.
Solen bag skyerne, lyskilden som er der uanset dit humør.
Ovenover alting stråler Moder Sol! Det passer, for uanset vejret, så ved vi, at Solen altid skinner bagved. Så hvis du kan anskue dit humør (sindet), som værende de skyer eller det eventuelle uvejr, som skjuler Solens stråler og samtidig fastholde, at der er en bevidsthed (Solen) som altid stråler, så ved du inderst inde, at alt er såre godt uanset hvad.

Kærlighed.
Kærligheden gennemstrømmer alt bliver der sagt i mange tykke bøger, men flere og flere mennesker oplever det er sandt, især når de har gennemlevet en eksistentiel krise, hvor livet var på spil. Kærlighed er den sammenhængskraft som binder alt levende sammen. Kærlighed er hverken god eller dårlig, kærlighed er bare uden fordømmelse. Som Rumi skriver: ”På den anden side af rigtigt eller forkert, er der en mark. Mød mig dèr.”

Humor.
Der er ikke noget, der er så alvorligt, at man ikke et sted kan smile, eller hvad?
Jeg vil henvise til at foredrag af Sathguru jeg så på facebook (slå ham op på nettet), hvor han siger, at når mennesker oplever, at noget er vigtigt, bliver vi så alvorlige, at vi glemmer humoren. Der er forskel på at engagere sig og ”alvorligere” sig. Et engagement giver nærvær og rummelighed, hvor alvor ofte inkluderer bekymring og emotionalitet så følelser og tanker(sindet) opsluger os og tørrer enhver humoristisk kraft ud af os.
Humor er åbning til den spirituelle kraft, der bor i os alle, og som man kan vælge, at have med sig uanset. Jeg tænker på afdøde overrabbiner Arne Melchior, der sagde: ”Den dag jeg vågner og ikke er i godt humør, er jeg død”.
Rigtig god november måned, kærligst Pia Sofia

MediYoga workshop ved Pia Sofia lørdag 13. november.

MediYoga er en blid terapeutisk og healende yoga form, hvor alle øvelserne er evidens baseret. Alle kan være med, man kan sidde på gulvet eller på stole. Vi arbejder med det dybe yogiske åndedræt, mantra meditation og enkle yoga øvelser, der beroliger nervesystemet.

Max 8 deltagere, pris 500 kr.

Henvendelse og tilmelding 51350075

Det realiserede hjerte. 27.- 28. november.
Kun gennem kærlighed kan vi realisere vores hjerte.
Kun gennem et realiseret hjerte kan vi skabe varige kollektive ændringer på Jorden. Læs mere her.

Tilmelding og yderligere oplysninger: 23 27 34 12, eller mail.

Mesterlære.
Der er ledige pladser til mesterlæreforløb på Svalgaard og i Århus.
Skulle du have lyst til at prøve denne specielle kursusform for èn deltager, så læs mere her.

Juletjeneste d. 24. december kl. 11.00.
Vi taler om julens esoteriske budskab, mediterer, laver Jordhealing og synger.
Der er kaffe og the bagefter og sikkert også et stykke konfekt.
Vi beder om tilmelding. Det koster ikke noget at deltage.

Nytårstjeneste d. 31. dec. kl. 11.00
Vi ser ind i det nye år via horoskopet. Fejrer nytåret med Jordhealing, meditation og sang.
Vi byder på kaffe og the bagefter.
Vi beder også her om tilmelding og det koster ikke noget at deltage.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design