Nyhedsbrev nov. 2018

Her og nu energimæssigt:
Mindfulness workshop og ”Walk In” mindfulness ved Pia Sofia.
Leros september 2019.

Her og nu energimæssigt.
Tillader at skrive lidt om min personlige proces, som sikkert også ramler ind i hele den kollektive transformation der foregår i menneskeheden for tiden.
Jeg fik viden om fem nærtstående menneskers krise tilstand på én dag. Det handlede om alt fra alvorlig sygdom, til dybe og nødvendige eksistentielle valg i livet, til at skulle starte på noget helt nyt og atter én skulle i gang med en længere udredning i det psykiatriske.
Hvad sker der for tiden, tænkte jeg, og istemte koret af forvandlingsramte mennesker, idet min ryg på 14. dag strejker, og jeg måtte søge afløsning for min elskede yoga undervisning.
Hold op, hvor er folk fantastisk til at hjælpe, når man først får lukket munden op. Det var ellers ikke fordi, jeg ikke ønskede hjælp, det var mere fordi mit indre pendul pegede på, at ryggen var i gang med at fortælle mig noget, jeg ikke måtte forcere frem. Det er min psoras muskel, der snakker til mig med store smerteangreb, så jeg forleden dag næsten ikke kunne rejse mig fra sengen.
I dag har jeg konsulteret en dejlig og nærværende ung læge i Hundborg lægehus. Han havde tid og var villig til at lytte. Samtidig trak han vældigt på smilebåndet, da jeg ivrigt fortalte ham, at psoras musklen i yoga sproget bliver kaldt ”sjælens” muskel og i terapi sproget ”traume” musklen. Det havde han godt nok ikke hørt om før. Dog var vi enige om, hvad ubalancen i min krop bibragte af smerter og skævheder og også i den del af mentallegemet, som uvægerligt kom til at småbekymre sig. Jeg undlod at fortælle ham om, at de astrologiske aspekter i mit horoskop netop understreger, at det er ældgamle mønstre i hara- og rodchakraet (angst og skyld i slægt efter slægt), som nu gerne vil ud af sit fængsel og berige mig med sit alarmerende nærvær. Hvad Saturn og Månen har med det hele at gøre, ville måske vippe lægens åbenlyse velvillighed noget af pinden – for man skal høre meget, før ørerne falder af, som man ofte sagde i min familie..
Jeg tog hjem med en god fornemmelse for bedring, også fordi den skønne læge selv havde prøvet nøjagtigt den samme ryghistorie. I godt humør svingede jeg mit plagede legeme ind i bilen med en recept på anbefalede smertestillende midler, doseret efter lægens empatiske gehør.
Jeg er overbevist om, at der er ved at være hul igennem til de nye tids læger, som lytter i respekt og med mere åben nysgerrighed efter, hvad en spirituelt orienteret dame byder ind med.
Desuden fik jeg endnu mere forståelse og healing ved at konsultere min dygtige veninde og kinesiolog Kisser Bjerregaard. Her bliver der talt lige ud ad landevejen om sjælen, meridianer og alt andet intuitivt stof mellem himmel og jord, tak for hjælpen I to!
Og hvad har dette så med den kollektive energi at gøre? I øvrigt deler jeg ivrigt næsten alle astrolog Claus Houlberg fortræffelige klummer på facebook, som også har md den kollektive energi at gøre. Han når ud til mange mennesker med sine erfaringsrige fortællinger om esoterisk og åndelig viden. Man behøver ikke vide en disse om astrologi for at forstå og få inspiration af ham.
Tilbage til det kollektive:
For tiden bliver vi alle konfronteret med at skulle vælge, hvor vi vil hen i livet, og fra hvilket fokus sted i livet, vi orienterer os. Vi bliver nødt til at lytte til vores åndelige jeg og træde ud af de forskellige ”sovende” hamsterhjul i bevidsthedsmæssig forstand. Derfor er der så mange flere, der bliver syge eller oplever situationer i livet, som de bliver nødt til at tage stilling. Der er ikke plads til at stikke mere ind under gulvtæppet. Fortielser og negative hemmeligheder buler så meget op fra det ubevidste, at vi efterhånden snubler, og der går hul på tæppet – vores ”sovende” og illusoriske livsgrundlag. Vi skal til at skifte gear og have fokus mere i hjertet, så vi først og fremmeset lytter til vores indre kompas.
Det gjorde jeg sammen med den unge læge i Hundborg, og selvom vores indre kompas havde forskellig værdigrundlag, blev det en samtale, hvor vi lyttede empatisk til to sandheds fortællinger, der kunne bruges til at åbne regnbuebroen til sjælen.

Mindfulness workshop lørdag 24. november på Svalgaard kl. 10-13.
Alle er velkomne.

”Walk in” mindfulness undervisning i Thyhallen med start torsdag 1. november.
Du kan nu hver torsdag indtil torsdag 13. december deltage i denne nye type mindfulness undervisning ved spirituel psykoterapeut Pia Sofia. Det nye er, at du kommer de torsdage, du kan
Og betaler fra gang til gang 50 kr. par gang.
Den røde tråd i undervisningen bliver teori og praktiske øvelser, der alle vil stimulere bl.a. din opmærksomhed, dit nærvær og din livkvalitet.
Alle kan deltage, om du har deltaget mange gange før i mindfulness undervisningen eller du er helt ny.

Leros kursusrejse september 2019.
Skulle du have lyst til at rejse til den charmerende græske ø Leros sammen med andre nysgerrige mennesker og dyrke skøn yoga og få relevant spirituel undervisning af Jivananda Ole og Pia Sofia
og samtidig med du kan bade i det blå Middelhav og spise på skønne tavernaer, så er dette lige noget for dig, enten i 1 uge eller i 14 dage.
Kontakt piasofia@hridaya.dk

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design