Nyhedsbrev marts 2026

Forårs nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard for marts 2026.

De kollektive og individuelle energier lige nu.
Podcast med Pia Sofia om ”den ny tidbevidstheds spring kollektivt og personligt”.
Jivanandas bøger.
1-årig Sofia Yoga Terapeutuddannelse med start 8. maj 2026.
Nyt yoga Kundalini yoga hold ved Pia Sofia starter i Komplementærklinikken i Thisted torsdag 5. marts kl. 17 – 18.15.
Fredsaften på Svalgaard 5. marts kl. 19 ”Meditation og indre fred” kl. 19.
”De 5 eksistentielle livsfaser”, workshop ved Pia Sofia lørdag 11. april.
Spirituelle rejser: Leros, Indien, Nordindien og Nepal.
Mesterlære.

De kollektive og individuelle energier lige nu.
I min indre sansning, som symbol for tiden lige nu, ser jeg for mig, et menneske hængende i en hængekøje spændt ud mellem to verdener. Den venstre snor i hængekøjen sidder fast i en klippegrund og den anden snor hænger fast i en klippegrund på højre side.
Spørgsmålet er, hvad skal det menneske bruge sin tilstand til, mens vedkommende hænger der?
Vores virkelighed – der, hvor vi virker- er under kraftig og mærkbar forandring kollektivt og individuelt. Men hvor er vi på vej hen, og hvordan orienterer vi os hver især, og hvordan skal vi finde den autentiske retning/væren i denne omvæltningernes tid?

Jeg er sikker på, at hvis jeg stoppede 10 tilfældige mennesker i et supermarked og spurgte dem, hvordan året 2025 har artet sig for dem, vil enhver kunne fortælle om store ændringer i den indre eller ydre verden på godt eller skidt.
Som skrevet før i andre nyhedsbreve, er der ekstra gang i planeternes skiften, tidsaldrenes skiften og det menneskelige bevidsthedsskift, og min oplevelse er, at alle mennesker sanser dette på hver sin måde.
Få vil sige, at alt er, som det plejer!

Personligt har jeg hængt i ”hængekøjen” mellem den indre og den ydre verden og levet en slags huleboer tilværelse i nogle måneder. Jeg har haft en dyb trang til at nulstille min ydre verden og vende indad, for tydeligere at mærke min indre kompasnål.
Det gjorde jeg i månederne omkring jul. Vi boede i vores hus i Indien, og jeg nød den stille tilværelse med ofte at være alene, meditere og bare stirre ud på det hellige bjerg Arunachala en måned i træk inden kursusstart.

Det buldrer og brager med nyheds meninger om den ydre verdens foranderlighed. Derfor er der måske mange mennesker, der ligger og stresser og overtænker i ”hængekøjen”. Mange har forladt den gamle verden og endnu ikke fundet fodfæste i den nye verden.
Måske er mange også bange for at falde i ”hullet” mellem de to verdener, fordi ”hængekøjen” hænger højt over jorden, og man har svært ved at hvile eller sove på grund af bekymring overtænkning. Det niver i nervebanerne med uro og lurende sygdomme til følge.

Lad os sige, at ”hængekøje”-billedet illustrerer nutiden – NUET – mellem de to verdener. Anbefalingen her fra må være: træk vejret, gerne i en lidt dybere udånding end indånding, hvilket beviseligt beroliger nervesystemet. Anerkend og accepter tilstanden, da der endnu ikke er klarhed over, hvordan ”hængekøje” situationen skal løses. Prøv at slippe den ydre styring, hvor man forsøger at handle sig ud af tilstanden. For tidlig handling, kan forårsage at ”hængekøjen” gynger faretruende, og udsynet forvirres af de kraftige bevægelser.

Giv dig selv lov til at mærke og være i stilheden mellem de to verdener, være tæt på dig selv og mærk dit hjerte banke og langsomt blive roligere og roligere.
Lær og vær sammen med dig selv og din sjælsbevidsthed. Du vil med tiden opleve dig selv, som et godt selskab uanset humøret.
Når man hengiver sig fuldstændig til sin indre væren, og man beslutter sig i tryghed at vende opmærksomheden udad igen, konstaterer man ofte, at det er blevet lysere i vejret. De fysiske farver er blevet klarere og der er en spontan grund til at smile lige ud i luften.
Man kan opleve en dyb taknemmelighed og glæde, bare ved at trække vejret, og man kan føle sig forbundet med en større energimæssig sammenhæng, selvom man er helt alene.

Pludselig er man landet et nyt sted på klippegrunden, ”Jorden”, og man har ikke brug for hængekøjen mere. Paradiset er her i NUET og ikke uden for dette.
Man har ved at hengive sig til ”hængekøje-tiden” forbundet de to verdener i sig selv, fordi man har lyttet til og oplevet sin sande identitet uden at have ambitioner med den. Har lært sig selv at kende, som det menneske, man egentlig er.

Det er denne ”hængekøje” oplevelse, der er kollektiv og individuel på samme tid.
Vi står alle i et vadested, hvor vi skal orientere os i en slags ”mellemtid” af, at ingenting er som det plejer. Indtil alting og nye muligheder viser sig igen.

Jo flere af os der tør opholde os hengivent uden forventninger i NUET mellem den gamle og nye bevidsthed, jo mere vil den kollektive ”hængekøje” tid også turde flytte sig til den nye bevidsthed. En helt ny menneskearketype vil dermed fødes på Jorden.
Disse bevidsthedsskift har stået på så længe Universet og Jorden har eksisteret.
Kilden til bevidsthedsspringet mellem de to tilstande, skal komme inde fra. Den ydre verden har for travlt med at lufte EGOET og begæret efter magt til at lytte. Men vi får på hver vores tidspunkt nok af at jagten illusionen om, at finde kærligheden gennem den ydre verden.

I dag skal være den dag, hvor jeg vælger at være i fred med mig selv.
Fred med dig
Pia Sofia.

Podcast ”Den ny tids kollektive og individuelle bevidsthedsspring” ved Pia Sofia.
Jeg blev i podcasten interviewet af traumeterapeuten og podcasteren Mannah Guldager. Et spændende og inspirerende møde mellem en yngre og en ældre kvinde, som begge har fælles interesse i spirituel terapi.
Jeg bliver spurgt om, hvordan denne søgende tendens efter et autentisk liv, startede i mit liv. Og hvordan jeg gennem personlige oplevelser med den ikke fysiske verden begynder at dele min erfaring med andre søgende. Vi taler desuden om hvordan min bevidsthedsudvikling ledte til drømmetydning, astrologi, uddannelse af intuitive terapeuter, til Svalgaardcenter sammen med min mand Jivananda, til yogalærer m.m.
En spændende og uhøjtidelig dyb samtale mellem to søgende mennesker.
Lyt her: https://www.youtube.com/watch?v=PD0mhKuUF6I

Jivanandas bøger.
I juni udkom første bog i Mesterlære-serien og d. 20. oktober udkom den anden bog i serien, som er en selvstændig fortsættelse af 1’eren.
Første bog i Mesterlæreserien.
Denne bog er en invitation til at opdage stilhedens væsen gennem direkte erfaring. Med en dyb forståelse af sindets og hjertets intelligens udforsker Mesterlære, hvordan sand læring ikke handler om at tilegne sig ny viden, men om at genkende det, der allerede er.
Anden bog:
Denne bog peger ind bag sindets illusion om adskillelse, som opretholdes gennem dets lukkede konstruktioner af individualitet, meninger, løgn, begær, behov, rigtigt og forkert.
Læs mere og bestil bøgerne her:

1-årig Sofia Yoga Terapeutuddannelse med start 8 – 10. maj 26.
Nu er I velkommen til at tilmelde jer, så jeg ved, hvor mange der er interesseret.
Vi har 6 pladser og de tre er afsat.
1-årig uddannelse som Sofia Yoga Terapeut på Svalgaard med Pia Sofia, spirituel terapeut og yogalærer og Jivananda Ole, spirituel terapeut og meditationslærer som undervisere.
Over 10 weekender gennemgår vi teoretisk og praktisk fire yoga moduler:
Hatha Yoga, MediYoga, Kundalini Yoga og Meditativ Yoga.
Start: 8.-10. maj 25, og herefter weekenderne 5.-7. juni, 14.-16. august, 25.-27. september, 16.-18. oktober, 13.-15. november, 4.-6. december. 22.-27 januar 27,
19.-21. februar med afsluttende eksamen 19.-21. marts.
Glæder mig til at starte hold nr. 5 og arbejde med de nye kursister.
Pris: 24.000 kr. 5000 kr. i depositum ved tilmelding og herefter 1900 kr. pr. weekend.
Henvendelse og yderligere oplysninger: Pia Sofia 51350075.
Læs mere her.

Nyt Kundalini yoga hold starter torsdag 5. marts kl. 17-18.15 i Komplementær-klinikken, Sydhavnsvej 13, Thisted.
Vi inviterer til 6 torsdage med Kundalini inspireret yoga med touch af Hatha yoga opvarmning. Det bliver en vidunderlige energetisk yogaoplevelse, som arbejder gennem åndedrætsbevidsthed, chakra og mantra lyd.
6 torsdage kl. 17-18.15 koster 750 kr. Betales til Pia Sofia 51350075.
Medbring egen yogamåtte og tæppe.
Glæder mig meget, velkommen alle interesserede.
Desuden tilbyder Pia Sofia samme sted, også torsdage: terapeutiske samtaler, horoskoper, tarotoplæg og drømmetydning.
Henvendelse: 51350075. eller piasofia@olemandrup.dk

”Indre fredsaften” på Svalgaard torsdag 5. marts kl. 19.
Jivananda og Pia Sofia inviterer til en aften på Svalgaard under parolen ”indre fred” med fælles meditation og metoder til, hvordan man kan opnå indre fred.
Indre fred er forudsætning for ydre fred.
Vi afslutter fællesskabet med at åbne for spørgsmål og eventuelle udsagn med relevans for emnet.
Det er gratis, alle er velkomne.
Tilmelding: 51350075 eller piasofia@olemandrup.dk

”De 5 eksistentielle faser”, Workshop ved Pia Sofia på Svalgaard lørdag 11. april kl. 10 – 16.30.
Vi gennemgår de fem eksistentielle faser: længsel, forelskelse, adskillelse, indre vej og kærlighed og oplever gennem meditation og lette yogaøvelser, hvor vi hver især befinder os i vores eksistens.
Disse fem faser gennemgår vi i livet, hver gang vi bliver engageret, forelsket og når vi går i krise, og når vi bliver bevidste om dette uundgåelige ”livets hjul”, kan vi bedre navigere
navigere og dermed skelne mellem illusion og realitet.
Medbring madpakke og løst tøj, Pia Sofia serverer kaffe, te og kage.
Pris: 800 kr. foregår på Svalgaard kl. 10 – 16.30.
Tilmelding: 51350075.eller piasofia@olemandrup.dk

Leros 1. – 7. september.
”Få healet dine indre sår og få indre ro”
Pia Sofia inviterer igen til et 7 dages intensiv yoga og spirituel terapi kursus.
Ring og hør nærmere, hvis du er interesseret.
Jeg er behjælpelig med både flybilletter og hotel, hvor jeg anbefaler hotel Gianna og hotel Alinda, som ligger i Alinda bugten og tæt på undervisningslokalet og stranden, vi laver yoga på.
Underviser: Pia Sofia.
Pris: 2500 kr.
Tilmelding: 51350075 eller piasofia@olemandrup.dk

Indien 4.- 13. januar 2027
Vi gentager kursusrejsen fra sidste år, hvor vi inviterer til et samlet kursus med yoga og meditation i Shanti Retreat India i Tiruvannamalai.
I de 10 samlede dage kurset varer får du arbejdet med krop, sind og ånd i balance gennem daglige yogaøvelser, meditationer og terapeutiske øvelser. Du får selvforståelse, healing og balance i den indre verden, så du er rustet til at være autentisk i den ydre verden. Glæde og kærlighed er menneskets naturlige tilstand. Vi skal lige have genopdaget forbindelse til den lyskilde i os, som aldrig forandrer sig.
Undervisere og behjælpelige med rejse og visa er: Jivananda og Pia Sofia.
Pris 4.500 kr.

Nordindien og Nepal oktober 2027.
Inspireret af at følge de buddhistiske munkes fredsmarch gennem USA, besluttede Jivan og jeg os for at arrangere en tur til nogle klostre i Nordindien og Nepal, som vi havde stor glæde af at besøge på en tur i 2011.
Intentionen er i samarbejde med vores guide i New Delhi Hermish, at starte rejsen i New Delhi, besøge Gandhis grav og få besøg af en indisk yoga lærer. Herefter kører vi med bus til Dharamshala i Nordindien og bor på Gyoto kloster, hvis muligt. Klostret ligger smukt ved foden af Himalaya bjergene og bebos af praktiserende buddhistiske munke, som vi håber at få mindful læring af.
Jivan og jeg vil selvfølgelig undervise i yoga og meditation på hele turen.
Herefter flyver vi til Katmandu i Nepal for at bo på Benchen klostret et stykke uden for Katmandu, hvor vi vil opholde os en uges tid og deltage i klostrets ceremonier og andet godt.
Vi vil komme med mere praktisk indhold, priser og præcise datoer, når vi nærmer os sommeren 2026. Du er velkommen til at melde ind, hvis du oplever interesse.
Forestiller os en rejsen mellem 18 – 21 dage i oktober 2027.

Mesterlære v/ Jivananda i København eller Thisted.
Læs mere her.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design