Lidt kollektiv – kan du slå ihjel?
Sofia Yoga Terapeut uddannelse, start 6.7.8. maj 2022 på Svalgaard.
Yoga og Trommerejse Workshop lørdag 12. marts 9 – 13 på Klitmøller Friskole.
MediYoga Workshop lørdag 19. marts kl. 9 – 13 på Svalgaard.
Åndedrætsbaseret meditation. Workshop v/ Jivananda
Yoga hold på ugebasis ved Pia Sofia.
Yoga, stilhed og styrke. Workshop v/ Pia Sofia og Jivananda.
Mesterlære.
Lidt fra den kollektive verden.
Kan du slå ihjel, er det spørgsmål, jeg stiller allerede i overskriften, fordi det i nogle gruppesammenhænge har været oppe at vende p.g.a. krigstrommerne, der p.t. lyder og snakkes om verden over.
Jeg er ikke i tvivl om, under de rette omstændigheder, at jeg ville være i stand til det, f.eks., hvis ondskab skulle ramme nogle mennesker eller dyr, jeg elsker. Dog vil jeg være i tvivl om, jeg i selve øjeblikket faktisk ville gøre det, fordi jeg inderst inde ved, at det absolut ikke er løsningen på at hele det sårede inde i mig.
Det farligste er vel, at de mennesker, der i godhedens navn påstår at de ikke kan/vil slå ihjel, måske netop kunne komme til det i en given ophedet situation. Skyggesiden eller smertekroppens impulser tager ofte over, når magtesløsheden og såret blotlægges.
For nylig var jeg så heldig at høre et interview med krigsfotografen Jan Grarup, der omtalte en dyb samtale han havde på en cafe i det borgerkrigsramte Rwanda med en forfatterven, der netop i sin sidste roman ønskede at berøre folkedrabet i landet. Denne ven mente at hovedårsagen til, om man kan slå ihjel eller ej ligger i begrebet tilgivelse. Hvis man ikke kendte til tilgivelsens kraft på et dybt plan, kunne man slå ihjel mente han.
Disse ord gjorde dybt indtryk på mig. En brik faldt på plads inde i mit terapeutiske sind. I senere samtaler med andre mennesker om netop tilgivelsens kunst og evnen til at slå ihjel, har fået mig til at konkludere, at påstanden har en god pointe. Nemlig, at få os alle sammen til at undersøge, om der er noget eller nogen, der mangler at blive tilgivet i vores liv?
Får når ”ulven kommer” og de ydre forhold strammer til med vold og opblussen af kæmpe egoistiske emotionelle kræfter, kan det måske være relevant at vide, hvor vi hver især står.
Hvis vi ikke rummer egen indre smerte og forstår at anerkende den (som sin egen), giver vi skylden på den ydre verden, og så er hævnfølelsen ikke langt væk, når først impulserne fra dyrehjernen tager over.
Når man bare siger disse enkle ord til almindelige mennesker som du og jeg: ”Hvad hvis et barnebarn eller kært kæledyr blev mishandlet foran dig, tror du så du kunne eventuel slå ihjel?
Det er der ikke mange, der svarer umiddelbart NEJ til.
Lad os påminde hinanden om, at det indre sårede barn, vi alle bærer rundt på, er vores eget ansvar. Måske skal vi have et hjertevidne i hånden, når såret åbnes, det er nemlig umenneskeligt svært selv at tage vare på. Men med en hjælper i hånden og en villighed til at indse at det, der foregår inden i mig bliver nødt til at blive hjulpet og anerkendt af mig selv, uanset hvor smertefuldt det måtte være. Når vi ikke længere lider under vores egen skyggeside, kan vi rumme smerten, som er et vilkår for os alle. Vi går fra at være ofre til at tage ansvar for den, vi er.
Sofia Yoga Terapeut Uddannelsen.
Visdoms yoga.
1 årig spirituel yoga og psykoterapeutisk uddannelse ledet af yoga lærer og spirituel psykoterapeut Pia Sofia Koren, Hridaya Center Svalgaard i Thy.
Er du interesseret i at gå dybere ind i yogaens magiske verden terapeutisk, praktisk og teoretisk og vil du selv undervise, er denne uddannelse noget for dig.
Start 6.7.8. maj 2022. kl. 19 fredag til kl 14 søndag.
Uddannelsen består af 4 moduler:
Hatha Yoga, Medicinsk Yoga, Meditativ Yoga og Kundalini Yoga med sideløbende og sammenhørende undervisning i spirituel psykoterapi.
Desuden arbejdes der med:
Dybe meditationsøvelser, terapi øvelser tilpasset yoga øvelserne, åndedrætsteknikker og chakra energiarbejde, foruden vi bruger Mantra sang og Mudraer (håndstillinger).
Uddannelsen indeholder 250 undervisningstimer på 10 weekender. Inkluderet hjemmearbejde.
Undervisningen foregår én weekend pr. måned. Start 6-8. maj med følgende 9 weekender: 10-12. juni, 8-10. juli, 5-7. august, 26 – 28. august, 30/9-2. oktober, 4-6. november, 2-4. december, 20-22. januar 23 og 25-27. februar 23.
Max 6 deltagere pr. hold. Pris 20.000 kr. Prisen indeholder undervisning, kost og overnatning.
Undervisere: Pia Sofia Koren, yoga lærer gennem 14 år og spirituel psykoterapeut gennem 35 år og Jivananda Ole Mandrup, psykoterapeut, meditationslærer og healer med mere end 30 års professionel erfaring.
Yogaøvelserne åbner naturligt op for kroppens og sindets tilstand, hvorfor det er oplagt at kombinere yoga øvelserne med terapeutisk bevidsthed. Yogaens essens er at bevidstgøre åndedræt via enkle kropsøvelser for at mærke kroppens og sindets essentielle behov.
Jeg glæder mig i den grad til at arbejde med begge discipliner sammen, fordi de danner en holistisk ramme om uddannelsen. Krop, sind og ånd er uløseligt forbundet, og i dette forløb lærer du at mærke sandheden i dig selv gennem yoga og terapi.
Jeg glæder mig til at møde jer, der melder sig, Kærlig hilsen: Pia Sofia
Yderligere oplysninger: 51350075 eller piasofia@hridaya.dk
Yoga og trommerejse med Sanne Hoxer og Pia Sofia lørdag 12. marts kl. 9-13.
Alle er velkomne til at deltage i denne unikke workshop, hvor vi sætter enkle og dybe yoga øvelser sammen med en trommerejse. Vi forbereder kroppen og sindet med yogaen, hvorefter vi med en intention dykker ind i trommerejsens indre magi.
Sjælens stemme bliver tydelig for den enkelte deltager, idet de astrale filtre åbner for de dybe budskaber fra hjertet.
Pris: 500 kr. kontakt Pia Sofia 51350075.
MediYoga workshop lørdag 19. marts kl. 9-13 ved Pia Sofia.
MediYoga er en blid terapeutisk yoga form, hvor alle øvelserne er evidens baseret. Alle kan være med, man kan sidde på gulvet eller på stole. Vi arbejder med det dybe yogiske åndedræt, mantra meditation og enkle yogaøvelser, der beroliger de autonome systemer og giver kroppen nogle lange blide stræk.
Max 6 deltagere, pris 500 kr.
Sted: Hridaya Center Svalgaard..
Underviser: MediYoga instruktør Pia Sofia Koren. 51350075
Åndedrætsbaseret meditation.
Workshop v/ Jivananda d. 20. marts kl. 9 – 16 på Svalgaard.
Vores åndedræt er nøglen til nuet og dermed en metode til at slippe de tanker, der hele tiden pendler mellem fortid og fremtid og dermed er væsentlige årsager til stress i vores liv.
Når vi bruger vores åndedræt meditativt skaber vi ikke blot nærvær, men også en indre ro, som er hensigtsmæssig i alle henseender.
På workshoppen arbejder vi med enkle meditative metoder, der kan have stor positiv indflydelse på vores indre livskvalitet, når vi anvender dem.
Pris: 800 kr.
Tilmelding: 23273412, eller jivananda@hridaya.dk
Yoga hold i Thyhallens skytte center og på Svalgaard ved Pia Sofia.
Holdtræningen i Thyhallen er overtaget af TGI (Thisted gymnastik og idrætsforening), hvilket har medførte så kraftig en lønnedgang, at alle 14 hold instruktører har sagt op.
For at lave en mulig overgang for mit torsdags yoga hold, som jeg er meget glad for, har jeg lejet Skytte centret i Thyhallen under eget firma.
Derfor tilbyder jeg fortsat yoga om torsdagen i Skytte salen, dog er det nu fra kl. 9 – 10.30
Jeg glæder mig til at undervise lidt mere i det filosofiske indhold i relation til yoga øvelserne, og så vil jeg tilføje noget mindfulness. Jeg glæder mig til vi ses.
6 gange for 450 kr. i alt, eller pr. gang 90 kr., indbetales på mobil Pay 51350075.
Tilbyder også morgen hold hver tirsdag på Svalgaard kl. 9 – 10.30, 100 kr. pr. gang.
Og fortsætter Yoga hold på Klitmøller Friskole tirsdag kl. 17 – 18.15, 75 kr. pr. gang.
Workshop v/Pia Sofia og Jivananda 21.22. maj kl. 10 – 16. ”Yoga, stilhed og styrke”.
På denne workshops arbejder vi med inspiration til egen praksis i dagligdagen.
Gennem yoga øvelser, meditation og åndedrætsteknikker arbejder vi med at tydeliggøre sammenhængen mellem ånd, sind og krop hos den enkelte deltager.
Du medbringer madpakke, vi serverer kaffe, te og frugt.
Pris: 1500 kr. pr. workshop. Depositum: 500 kr. ved tilmelding.
Henvendelse 51350075 eller 23273412
Mesterlære v/Jivananda.
Der er kommet en ledig tid i København.
Der er også ledige tider i Århus og på Svalgaard
I Århus foregår det på adressen: Absalonsgade 1 D, 8000 C. Her er det også muligt at få individuelle konsultationer.
I København er adressen: Kildevældsgade 12, 2100 Kbh. Ø
Læs mere her.
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design