Nyhedsbrev marts 2021

Nyhedsbrev

Lidt om de kollektive energier.
Helheds træningsforløb i København og på Svalgaard.
Sofia Yoga uddannelse på Svalgaard ved Pia Sofia, start 19. maj 21.
Mesterlære.
Medi Yoga workshop Hridaya d. 5. april.

Kollektive energier.
Der sker ret meget for tiden – og dog ingenting. Sådan synes jeg, det opleves, når jeg lytter til mine omgivelsers udsagn om tiden under Danmarks corona nedlukning. Sådan opleves det også mest i mit liv.
Det er som om tiden går enormt langsomt, samtidig med, at det ofte føles, som om den går vildt hurtigt. Rummene inden i os og uden for os strækkes meget ud, samtidig med, at de også føles indsnævret.
Hvad foregår der energimæssigt?
Vi bor på en planet, hvor alle mennesker (7milliarder cirka) mere eller mindre er i den samme situation, og alle taler om det samme, en mikroskopisk virus med samme navn, som Solens strålekrans, nemlig Corona. Dog begynder der at tegne sig et billede af, at vi hver især har det forskelligt med at være i denne fælles ”limboagtige” situation. Nu begynder denne kriseagtige energi tilstand at kradse i menneskers personlighed og på forskellige måde slå hul på det i os, som ligger under overfladen, nemlig vores skyggeside. De mere eller mindre ubevidste sider af os, som ”sover” i sindet under dagligdagens almindelige trummerum.
På en vores rejser til Peru fik jeg under en samtale vores guide på en trekking tur den info, at højdesyge rammer hvert enkelt menneske forskelligt. Nogle få symptomer er fælles, ofte hovepine og kvalme, mens resten af højdesygens virkning ifølge guiden ramte netop der, hvor mennesket var svagest, sårbar og mest ubevidst. Således kunne man ud af måden, hver især reagerede på højdesygen, nærlæse det enkelte menneskes dybere psykologiske tilstand.
Sådan forestiller jeg også, vi kan bruge corona virussens hærgen på. Som et tilbud til at opdage, hvad der gemmer sig af ubevidst ængstelse, bekymring og meget andet under menneskets facade. Når samtalen går om corona og alle dens følgetilstande af sygdom, liv og død, nedlukninger, frihedsberøvelse, åbner det samtidig en mulighed for at opdage sider hos os selv, som kan fortælle om dybere og mere eksistentielle sider, som i hverdagen før epidemien ikke var synlige.
Vi har lige nu en kæmpe chance for at trække alle mulige projektioner ud af de meninger, holdninger og informationer, som dagligt strømmer ud over os og gennem os. Vi har en kæmpe chance for at gå mere bevidst ind i vores indre verden og finde ud af, hvem vi egentlig er som mennesker. Hente viden om vores indre ressourcer, inde bag sindets dualitet, ind i hjertets sandhed, som vi ofte overser i almindelig travlhed og stress..
Hvad er egentlig vigtigt i dette kaos af informationer, som ofte er meninger om andres meninger? MENINGEN mangler.
Vi har nu mulighed for hver især at tage ansvar for den bekymring og ængstelse, som selvfølgelig popper op i os, når der bliver snakket liv og død. Lad os hjælpe og inspirere hinanden til at slippe hovedets tankemylder og i stedet tage omsorg for egen angst, så den ikke fylder unødigt i det offentlige rum. Gevinsten er, at man opdager nye sider om sig selv og bliver mere helstøbt..
Tag dig tid til i en stille stund, at sætte dig godt tilrette og lad ordene ”corona” være i brystet. Mærk nu efter hvilket kropssted, der reagerer på ordene og giv tistanden på kropsstedet accept og anerkendelse. Så vil den heles. Herved har du taget ansvar for den følelse, corona tilstanden får op i dig. Samtidig giver du dine omgivelser den gave, at du ikke kaster dit ”sindsaffald” ud på andre.
Lad os samtidig hjælpe hinanden til at få flokimmunitet ved at tage vare på vores eget immunforsvar, og hjælpe hinanden med indsigt om, hvordan man bedst gør det.
.

Helheds træningsforløb i København og på Hridaya fra august 2021. v/ Jivananda og Pia Sofia
Over 5 weekender hver anden måned.
I København starter forløbet 21. 22. august og det er med Pia Sofia som underviser. (Èn plads til bage).
På Svalgaard starter forløbet 28. 29. august.
Der er plads til max 6 deltagere, et intenst spirituelt og terapeutisk forløb med yoga øvelser som et vigtigt element.
Yderligere oplysninger København.
Yderligere oplysninger Hridaya

Sofia Yoga.
Som noget nyt starter Pia Sofia en Sofia (visdom) yoga uddannelsen på Svalgaard 19. maj 2021.
Pia Sofia er flere gange blevet spurgt, om hun ville starte en yoga uddannelse med fokus på det spirituelle energifelt. Det er så nu, det sker, og der er 2 pladser tilbage, idet vi starter med 4 deltagere. Et lille intenst hold med træning hver onsdag 4 timer i 10 måneder med start onsdag 19. maj 2021.
Der bliver undervist i MediYoga, Kundalini yoga, Hatha yoga, Chakra yoga og Yin Yoga. Vi arbejder
med yoga øvelser, meditation, mantraer og mudraer samt mindfulness.
Se mere på hjemmesiden.

Mesterlære v/ Jivananda.
Det er stadig muligt, at deltage i mesterlæreforløb.
Der er udsolgt i København, men ledige pladser på Svalgaard og i Århus.
Læs mere her.

MediYoga workshop på Hridaya 5. april Kl. 10-14.
MediYoga er en blid terapeutisk yoga form, hvor alle øvelserne er evidens baseret. Alle kan være med, man kan sidde på gulvet eller på stole. Vi arbejder med det dybe yogiske åndedræt, mantra meditation og enkle yogaøvelser, der beroliger de autonome systemer og giver kroppen nogle lange blide stræk.
Max 5 deltagere, pris 500 kr.
Sted: Hridaya Svalgaard center, Rosvangvej 47, 7700 Thisted.
Underviser: MediYoga instruktør Pia Sofia Koren.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design