
Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard maj 2025.
Individuel kollektiv energi. ”Du er ventet!”.
Fuldmåne meditation mandag 12. maj kl. 19 på Svalgaard. Pia Sofia og Jivananda byder velkommen til denne Wesak fest aften, hvor vi fejrer Buddha fuldmånen og velkommer mødet mellem Kristusnæstekærligheden og Buddha bevidstheden. Gratis adgang.
Nymåneceremoni med trommerejse og meditation i Tvillingernes tegn tirsdag 27. maj kl. 19 – 21 på Svalgaard ved Sanne Hoxer og Pia Sofia. 250 kr. pr. deltager. Tilmelding 51350075.
Spirituelt udviklingsforløb ved Jivananda og Pia Sofia ”Yoga og spirituel terapi gennem de 7 chakraer”., 7 weekender med start19. – 21. september.
Leros kursus rejse 4. – 10. september ved Pia Sofia.
Indiens kursus rejse. 4. – 13. januar 26 ved Jivananda og Pia Sofia
Workshops i Aalborg både lørdag 17. maj og søndag 18. maj, ”Kollektiv bevidsthedsskift fra skamfuld til værdifuld” ved Pia Sofia.
Foredrag ved Pia Sofia ”Indre ro i en kaotisk ydre verden”. Jørgen Lykkesvej 2, 7770 i Vestervig onsdag 14. maj kl. 19.30 hos Tanja Kjær.
Individuel og kollektiv energi. ”Du er ventet!”.
”Du er ventet”, blev der sagt under en trommerejse og nymåne ceremoni ved Sanne Hoxer og jeg cirka 14 dage før afrejsen til Peru.
En Azteker kriger står med venstre arm strakt foran sig pyntet med hvide påfuglefjer, mens han venligt vender sit ansigt mod mig, da jeg kommer hen i mod ham. Smilende og bestemt gentager han ordene, mens han kigger mig i øjnene: ”Du er ventet”, som svar på mit spørgsmål under trommerejsen om, der er et råd til mig til vores kursusrejse til Peru. Ved siden af Aztekeren står en hvid påfugl og strækker sin højre hvidfjedrede klo frem.
En sitrende glæde rejser sig i mig dybt inde fra kroppen på vej til denne min 11. rejse til Andeslandet.
Disse ord er printet i mig, og dog går det først rigtigt op for mig, hvad de egentlig betyder nogle dage inde i opholdet.
I lufthavnen i Cuzco blev vi hentet af guiden Arlich, som han præsenterede sig. Jeg følte, jeg havde mødt ham før, han virkede umiddelbart meget bekendt. Dog nikkede han venligt nej til mig, da jeg bramfrit spurgte: ”Kender vi hinanden?”
Det var allerede aften og hele gruppen har sat sig i bussen, da en stemme lød fra den åbne dør: ”Is Pia Sofia here?”. En vild glæde rejste sig i mig. Det var Jessie, en guide, jeg kendte fra flere trekking tur, hvor han var leder. Jubiii, så var vi i gode og sikre hænder! Vi omfavnede hinanden, og i ét nu forstod jeg, at jeg var ventet.
Jessies navn har ikke været nævnt i programmet, og da det er 8 år siden, vi sidst mødtes i Peru, har jeg ikke vidst – dog håbet – at han skulle guide os.
I løbet af de fem dage Jessie er med os i Den hellige Dal og på Machu Piccho, gik det op for mig, at jeg elsker Jessie. Som det senere også gik op for mig, at jeg også elsker guiden Edgar og hans kone Norka, som vi senere skulle møde i Puno ved Titicaca Søen, og jeg elsker Luis, vores chefguide og spirituelle broder, som hilste os velkomne i Lima.
Vi har mødtes og samarbejdet med dem alle gennem de sidste 24 år, vi har rejst til Peru. Det viste sig, at de alle havde valgt at møde os igen, fordi vi smittede hinanden med hver vores adgang til spiritualitet. De peruanske guider beriger os med den mere shamanistiske og naturbetonet praksis, mens vi giver tilbage af vores mere bevidsthedsmæssige og meditative praksis.
Desuden fik jeg også lejlighed til at møde min peruvianske/amerikanske veninde Diane Dunn i hendes smukke hus i Lyscentret i tempelbyen Pisac, hvor den hellige flod Urubamba løber igennem. Vi udvekslede skønne spirituelle historier.
Derfor har vi altid taget afsked med hinanden endnu gladere og mere beriget end før.
Jeg besluttede mig for at sige til alle guiderne direkte, at jeg elsker dem. Det mærkedes så kraftfuldt at have en spirituel familie på den anden side af jorden.
Det er ikke forelskelse, det er kærlighed. En ubetinget kærlighed uden fordringer og betingelser.
Da jeg fik ordene ”Jeg elsker dig” sagt direkte til dem alle hver for sig i særlige magiske øjeblikke, gik det op fuldt op for mig, hvorfor ordene: ”Du er ventet” lød så stærkt under trommerejsen, og hvorfor jeg havde denne rislende glæde strømmende gennem mig. Alle guiderne og min veninde Diane Dunn svarede med ordene: ”It is the same for me, I love you back”. Sammenhængskraften mellem mennesker på tværs af planeten Jorden er så tydelig, som om vi er fysiske sammen, når kærligheden er manifesteret mellem os. Jeg er her på planeten for netop dette!
Nu har vi disse vidunderlige peruvianere i vores hjerter, og de os.
Gruppen vi rejste med understregede tydeligt, hvordan kærligheden imellem os ni mennesker voksende hele tiden, mens vi deltog i hinandens dybe processer både på det indre og det ydre plan. Vi rummede og tog omsorg for hinanden uden fordringer og projektioner.
Jivananda udtalte under mødet med 1. stråle guden Viracocha totem (Skaberguden, The Great Creator and Destroyer) i Pachacama (fader Guden) templet i ørkenen uden for Lima, at i Peru bliver vi gennemstrømmet af spiritualitet helt ind til benet, fordi naturen, bjergene og højderne er så hårdtslående for egoet, at der er hul igennem fra dag ét.
Peru er Jordens knogler.
Mit totemdyr, den hvide påfugl, var med mig på hele turen. Ved en meditation på Taquile Island på Titicaca Søen, viste den sig med den høje hvide inka hat på hovedet.
En spirituel kursusrejse, hvor kærligheden strålede imellem os mennesker og den storslåede natur, og dermed lyste på sindets verden og belivede det.
Kroppen hjalp til med processerne med stunder af lettere åndenød, lidt jetlag og højdesyge og lidt diarré hen ad vejen. Dette ramte de fleste af os 3.8 km over havets overflade. Men ingen blev rigtigt syge.
Vi følte os også ventet, da vi impulsivt uden for programmet besøgte Norka’s og Edgar’s ”Healings House” ved bredden af Titicaca og sammen lavede en indvielses ceremoni. Taknemmeligheden og kærligheden føltes for flere af os så stort, at der flød masser af glædestårer.
GLÆDE og TAKNEMMELIGHED er de ord jeg har for vores møde med Peru i denne omgang, hvor alle havde en stor tur. Flere af deltagerne havde længtes hele deres liv efter at komme til Peru .
Wesak fest og fuldmåne ceremoni i Tyrens tegn på Svalgaard 12. maj kl. 19 ved Jivananda og Pia Sofia.
Vi fejrer denne Tyre fuldmåne, hvor Kristus næstekærlighedsimpulsen og Buddhas bevidsthedsimpuls mødes til udstråling gennem menneskeheden.
Tilmelding 51350075. Gratis entre.
”Hvordan bevarer vi den indre ro i en kaotisk ydre verden” foredrag ved Pia Sofia i Vestervig onsdag 14. september kl. 19.30 hos Tanja Kjær på Lykkesvej 2 i Vestervig.
Spirituel psykoterapeut Pia Sofia Koren giver konkrete og enkle bud på, hvordan vi bevarer den indre ro, når den fysiske verden forandrer sig næsten dagligt.
Vi bor i denne verden, men vi kommer fra en anden verden.
Entre 200 kr., tilmelding 22284800
Spirituelt udviklingsforløb.
Et udviklingsforløb over 7 weekender på Svalgaard ved yogalærer og spirituel psykoterapeut Pia Sofia Koren og meditationslærer og healer Jivananda Ole Mandrup.
Start fredag 19. september kl. 19 – søndag kl. 12.
19. – 21.september: Rod chakra: ”Jeg har ret til at være her”.
10. – 12. oktober: Hara chakra: ”Jeg føler og har skaberkraft”
7. – 9. november: Solar Plexus: ”Jeg har ret til at handle”
5. – 7. december: Hjerte chakra: ”Jeg er værd at elske”
23. – 26. januar: Strube chakra: ”Jeg taler sandhed”
20. – 22. februar: Pande chakra: ”Jeg ser klart”
20. – 22. marts: Kron chakra: ”Jeg er”
I alle weekender arbejder vi med chakraerne gennem yogaøvelser, mantra, meditation, healing og spirituel terapi.
Max 6 deltagere.
Diplom uddeles ved gennemførelse af alle 7 weekender.
I en mere og mere urolig ydre verden er det vigtigt, at vi bevarer vores indre fokus, nærvær og ro, og bevarer en levende kontakt til vores hjertecenter, som er vores fælles sammenhængskraft.
Vi er mennesker, der bor og lever i en krop og et sind i den fysiske dimension, men vi kommer fra en spirituel dimension. Dette er vigtigt at fastholde og opleve dagligt, så vi ikke lader os rive med af ”abesindets” tendens til bekymring, ængstelse og frygt. Vi må hjælpe hinanden med at forblive i nuet, uanset hvad der sker i den ydre verden i personlighedens og egoets verden.
I dette forløb hjælper vi i gruppen hinanden med at fastholde vores centrering og jordforbindelse og hjertets sammenhængskraft og husker os på, at vi er lysvæsener, der har valgt at opholde os på Jorden for at lære at realisere kærlighed i den fysiske verden.
Pris: 17.500 kr.
Ved tilmelding betales depositum 3500 kr. Mobile Pay: 51350075 eller konto 9118 0000055719.
Herefter 2000 kr. pr. weekend. Prisen inkl. overnatning og mad
Jeg glæder mig meget til at starte på dette spirituelle og yogiske forløb, som vil styrke og berige alle deltagere.
Kursusrejse til Leros. 4. – 11. september 2025 med Pia Sofia.
Jeg kan ikke holde mig fra min yndling ø Leros i det Dedokanesiske Hav tæt på Kos.
Så derfor inviterer jeg alle, der kunne have lyst til endnu et kursus på denne smukke ø.
Jeg har booket værelser på pension Gianna i Alinda bugten og inviterer til oplevelser, som kan ændre dit liv.
Enkeltvær: 40 Euro
Dobbeltværelse 50 Euro
3 personers rum 65 Euro, alle inkl. morgenmad.
Alle værelser har havudsigt og ligger 3 min fra havet.
Hver morgen laver vi yoga og bader, inden vi starter undervisning kl. 10, hvor vi arbejder med de spirituelle terapeutiske praksis, som er relevant for kursusdeltagerne.
Solen, havet og de smukke omgivelser og lækre græske mad, hjælper effektivt til at åbne sind og krop op for den åndelige kraft.
Kursuspris er 2500 kr. Kursus kl. 8 – 13.
Jeg glæder mig til vi ses på Leros, kærligst Pia Sofia. 51350075.
Kursusrejse til Sydindien.
10 dages spirituelt ophold d. 4.- 13. januar 2026.
Jivananda og Pia Sofia inviterer igen til kursus i Shanti Retreat Indien, hvor vi har et hus og elsker at opholde os, nu på 20. år.
Vi bor tæt på det hellige bjerg Arunachala, som på sanskrit betyder ”det, der ikke bevæger sig”. Et fantastisk sted til at komme ind i sin indre stilhed bag ”abesindet”.
Denne gang inviterer vi til et 10 dages kursus i ashramen, hvor vi har en skøn meditations og yoga sal, og hvor man kan leje sig ind på værelser for ca. 100 kr. pr. dag med tre veganske og lækre måltider inkluderet.
Kurset koster 4000 kr., hvor der dagligt undervises i yoga, meditation og spirituelle terapeutiske øvelser.
Vi vil gerne være behjælpelige med flybilletter og visumansøgning.
Ring til 51350075 eller 23273412 for tilmelding og yderligere spørgsmål.
Workshops ved Pia Sofia I Aalborg.
Lørdag den 17. maj kl. 10 – 16.30, eller
søndag den 18. maj kl. 10 – 16.30
(Samme workshop begge dage).
Vi åbner kroppen med enkle yoga og pranayama øvelser.
Mediterer på den nye Vandbærerimpuls (ligeværdsimpulsen)
og healer indre tilstande.
Vi transformerer de skjulte tilstande af skam og skyld til brugbare værdier.
Sted: Lokalerne på Konvalvej 47, 1., Aalborg
Pris 800 kr. tilmelding og betaling 51350075.
Jeg glæder mig til vi ses, kærligst Pia Sofia.
Månedens artikel:
Boddhisattvaen i det 21. århundrede.
I det 21. århundrede befinder vi os i en verden præget af hastige teknologiske fremskridt, globalisering og voksende sociale og miljømæssige udfordringer. I denne komplekse kontekst bliver bevidstheden om bodhisattvaen, som oprindeligt stammer fra Mahayana-buddhismen, stadig mere relevant.
Læs mere……
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design