
Nyhedsbrev juli 2025
Individuel og kollektiv energi i denne periode. Healingen af menneskets dybeste sår.
Jivanandas bog Mesterlære
“YES” dag på Svalgaard.
Leros kursusrejse.
Spirituel kursusrejse til Sydindien.
Spirituelt udviklingsforløb: “Kom hjem i deig selv gennem de 7 chareaer.”
Yoga overbydningskursus.
Workshop Aalborg: “Det kollektive og individuelle energiskift.”
Spirituel tarot og astrologi. Individuelle sessioner v/ Pia Sofia
Månedens artikel: Kunsten at forblive empatisk.
Individuel og kollektiv energi i denne periode. Det dybeste sår i menneskeheden.
Vi har et stormøde på himlen (en konjunktion) mellem planeterne Saturn (ansvar, grænser og lederskab) og Neptun (grænseløshed, spiritualitet, intuition, illusion og hengivelse til selvet), som begge tilhører de kollektive planeter, hvor individuelle oplevelser ofte får kollektiv betydning.
Jeg er personligt inspireret af dette scenarium på himlen, idet planeterne påvirker direkte min nordlige Måneknude (mit livsformål, mission og at gå sjælsvejen) i 6. hus (hverdag, helbred, arbejde), der befinder sig to grader i Vædderens tegn. Man kan symbolsk sige, at planeterne i ildtegnet Vædderen ønsker at fyre op under nye erkendelser, sætte fut i vores fysiske nærvær og vågenhed, og få sandhed og spiritualitet til at virke sammen.
Det skal jeg love for, jeg har mærket, idet jeg fredag 13 juni – af alle dage – faldt og brækkede venstre arm under omstændigheder, der har ført til kraftig eftertanke, selvfølgelig først og fremmest hos mig selv, men også hos en stor gruppe af andre mennesker, der involverede sig i helingen af både armen, huset og personen, det skete hos. Faldet og den brækkede arm, blev til en mindre kollektiv opvågnen og heling af personer, der har boet i det omtalte hus langt tilbage i tiden.
Samtidig stødte jeg på et skrift lagt i en skuffe omhandlende horoskoptydningen af året 2016, hvor jeg talte om healingen af det dybeste sår i menneskeheden er sat i gang. Det er dette sår, denne adskillelsens kløft, menneskeheden står i lige nu. Derfor er vi alle mere eller mindre bevidst i gang med at erkende og dermed tage ansvar for det, så vi kan rense og heale det. Med hjælp fra Saturn og Neptun i Vædderens tegn, får vi mulighed for at vække den sande intuition og spiritualitet i os og få overskud og valgmulighed til at forløse såret.
Det dybeste sår betragtet både psykologisk og spirituelt, kan beskrives som en grundlæggende oplevelse af adskilthed – en følelse af at være frakoblet andre mennesker, at være u-forbundet.
Psykologisk manifesterer det sig ofte som en tidlig og vedvarende fornemmelse af ikke at være set, mødt eller forstået. Denne tilstand er ofte opstået i barndommens samspil med primære omsorgspersoner, hvor behov for eksistentiel omsorg ikke er blevet mødt. Personen søger derfor ofte – bevidst eller ubevidst – at kompensere for indre mangel ved at søge ydre bekræftelse og kontrol. Danner ofte et stærkt ego, fremstår måske fuld af selvtillid, men i det indre mangler selvværdet.
Set i et spirituelt lys repræsenterer dette sår ikke bare en psykologisk ubalance, men fortæller om en fundamental forskel mellem det vi er og det, vi tror, vi er. Individet oplever sig selv isoleret, afgrænset og afhængigt af andres respons for at føle værdi og eksistensberettigelse. Her opstår splittelsen og såret, som skjult farver hele personens virkelighed, indtil man af nød eller chok begynder at bevidstgøre det.
Det dybeste sår hænger ikke bare sammen med, hvad der faktisk er sket men med illusionen af adskilthed, som ligger bag den oplevede smerte.
Når vi hver især af nød eller af eget bevidste valg begynder at undersøge dette sår og tager ansvar for det, enten ved terapi, meditation eller refleksion, kan man begynde at skelne mellem illusionen (Neptun) og sandheden (Saturn) og helingsprocessen går i gang. Når selvforståelsen af adskiltheden slipper, falder såret til ro, fordi man ikke længere bekæmper, fortier det eller ignorerer det.
Dermed kan det dybeste sår blive en portal til indsigt snarere end en livslang karmisk byrde liv efter liv.
Jeg blev personligt med mit ”fald” vækket helt ind til benet, hvilket muliggør en dybere forening af krop og spiritualitet i mig, når jeg får accepteret og rummet smerten.
Jeg vil satse alt på, at hændelsen indleder en ny begyndelse i mit liv og vækker kapacitet til min helhed.
Jivanandas bog.
Mesterlære – gennem hjertet til indre frihed.
Denne bog er en invitation til at opdage stilhedens væsen gennem direkte erfaring. Med en dyb forståelse af sindets og hjertets intelligens udforsker Mesterlære, hvordan sand læring ikke handler om at tilegne sig ny viden, men om at genkende det, der allerede er.
Gennem indsigt, praksis og refleksion introduceres læseren til en proces, der kan opløse gamle identifikationer, hvorefter en ny åbenhed opstår. Mesterlære viser, at indre frihed ikke findes i sindets konstruktioner, men i den levende stilhed, der ligger bag dem.
En bog for den, der søger – og den, der er klar til at opdage, at søgen altid har ført tilbage til det, der allerede er.
Kan bestilles her.
”YES” dag på Svalgaard søndag 20 juli kl. 10 – 16 ved Jivananda og Pia Sofia.
Y står for yoga, E står for esoterisk astrologi og S står for spiritualitet.
Jivan og Pia Sofia inviterer til en dag i yogaens, astrologiens og spiritualitetens tegn
Alle er velkomne til at deltage.
Yoga starter kl. 10 – 11.
Kl. 11.30 – 12.30 foredrag ved Pia Sofia om tiden foranderlige energier set med astrologiske øjne. Om hvordan vi bevarer den indre ro i en ydre urolig verden.
Frokost, hvor man spiser medbragte mad. Te og kaffe fås på centret.
Kl. 13.30 til 14.30 foredrag om enhed og spiritualitet ved Jivananda om livet med hjertet som kompas.
15 – 16 afsluttende yoga ved Pia Sofia.
Pris 150 kr. pr. deltager.
Spirituel kursusrejse til Leros 4 – 10. september v/ Pia Sofia.
Der kun er en plads ledig på kurset.
Jeg kan ikke holde mig fra min yndling ø Leros i det Dedokanesiske Hav tæt på Kos.
Så derfor inviterer jeg alle, der kunne have lyst til endnu et kursus på denne smukke ø.
Jeg har booket værelser på pension Gianna i Alinda bugten og inviterer til oplevelser, som kan ændre dit liv.
Enkeltvær: 40 Euro
Dobbeltværelse 50 Euro
3 personers rum 65 Euro, alle inkl. morgenmad.
Alle værelser har havudsigt og ligger 3 min fra havet.
Hver morgen laver vi yoga og bader, inden vi starter undervisning kl. 10, hvor vi arbejder med de spirituelle terapeutiske praksis, som er relevant for kursusdeltagerne.
Solen, havet og de smukke omgivelser og lækre græske mad, hjælper effektivt til at åbne sind og krop op for den åndelige kraft.
Kursuspris er 2500 kr. Kursus kl. 8 – 13.
Jeg glæder mig til vi ses på Leros, kærligst Pia Sofia. 51350075.
Spirituel kursusrejse til Sydindien 4 – 13. januar med Jivananda og Pia Sofia.
10 dages spirituelt ophold d. 4.- 13. januar 2026.
Jivananda og Pia Sofia inviterer igen til kursus i Shanti Retreat Indien, hvor vi har et hus og elsker at opholde os, nu på 20. år.
Vi bor tæt på det hellige bjerg Arunachala, som på sanskrit betyder ”det, der ikke bevæger sig”. Et fantastisk sted til at komme ind i sin indre stilhed bag ”abesindet”.
Denne gang inviterer vi til et 10 dages kursus i ashramen, hvor vi har en skøn meditations og yoga sal, og hvor man kan leje sig ind på værelser for ca. 100 kr. pr. dag med tre veganske og lækre måltider inkluderet.
Kurset koster 4000 kr., hvor der dagligt undervises i yoga, meditation og spirituelle terapeutiske øvelser.
Vi vil gerne være behjælpelige med flybilletter og visumansøgning.
Ring til 51350075 eller 23273412 for tilmelding og yderligere spørgsmål.
Spirituelt vækstforløb ”Kom hjem i dig selv gennem de 7 chakraer”, start 19 – 21. sept.
Yoga overbygningskursus med Pia Sofia 3 – 5. oktober med Pia Sofia og Jivananda. Med vægt på Kundalini yoga, rygsøjle og chakraer.
Læs mere her.
Workshop i Aalborg.
”Det kollektive og individuelle energiskift og muligheden for at heale vores dybeste sår”.
Workshop ved spirituel psykoterapeut Pia Sofia Koren søndag d. 26 oktober i Aalborg kl. 10 – 16.30
Hvordan bevarer jeg min centrering i en kaotisk ydre verden
Vi åbner kroppen med enkle yoga og pranayama øvelser.
Mediterer på den nye Vandbærerimpuls (ligeværdsimpulsen)
og healer indre tilstande.
Vi transformerer de skjulte tilstande af skam og skyld til brugbare værdier og favner vores indre tilstande og forvandler vore sår til nye portaler, vi går i møde.
Sted: Aalborg. (Adressen kommer senere)
Pris 850 kr. tilmelding. og betaling. 51350075 (Pia Sofia) eller 20131981 (Tove Koch)
Jeg glæder mig til vi ses, kærligst Pia Sofia.
Yoga overbygnings kursus for yoga undervisere ved Pia Sofia og Jivananda
3 – 5. oktober fra fredag kl. 19 – søndag kl. 12.
”Healing af vore dybeste sår gennem yoga og spirituel terapi.”
Velkommen til at sætte energi ind på yogafordybelse krydret med spirituel terapi.
Pia Sofia og Jivananda inviterer til et kursus, hvor vi forløser vores dybeste sår og åbner op til en ny livsportal.
Pris: 2500 kr. inkl. overnatning og kost. Tilmelding 51350075.
Vi glæder os til kurset.
Spirituelle Tarot og astrologi sessions ved Pia Sofia enten ved fysisk samtale på Svalgaard eller over nettet.
Her kan du få afklaret eksistentielle spørgsmål og få vejledning i livsformål og retning.
Varighed 1 time til halvanden.
Læs mere her.
Mesterlære v/ Jivananda i København og Thisted.
”Lad hjertet lede hjernen.”
Læs mere her.
Månedens Artikel:
Kunsten at forblive empatisk.
”I en tid præget af konstant nyhedsstrøm, hvor vold, krig, klimakatastrofer og politisk absurditet dominerer overskrifterne, står menneskets empati over for en stille og snigende trussel, nemlig: følelsesmæssig afstumpethed.”
Læs hele artiklen her.
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design