Nyhedsbrev fra Hridaya Svalgaard center 1. januar 2020.
Vores nyhedsbrev ser en smule anderledes ud denne gang. Det skyldes, at vi sender det fra en tablet.
De kollektive astrologiske aspekter i årshoroskopet 2020. Workshop lærdag 7. Marts kl 10 – 17, “Yoga Hjerte – Hjerte Yoga” ved Jivananda og Pia Sofia. Filosofisk workshop ved Ulla Steen 22. 23. februar. Spirituel kursus rejse til Leros 11 – 18. september. Alle Pia Sofias yoga hold starter op igen.
De kollektive astrologiske aspekter for år 2020.
Det er i sandelighed et super spændende år, vi går i møde både hvad angår den kollektive og den personlige verden her på planeten. Året fødes 1. januar kl. 00 midnat i København for Danmark.
Den særlige energi for det kommende år skyldes det aspekt på himmelbuen, hvor karma planeterne Saturn og Pluto står i konjunktion (samme sted på himlen set fra Jordens synsvinkel). Det foregår 22 – 23 grader inde i jord tegnet Stenbukken og varer i sit eksakte aspekt fra 12. – 26. januar, mens de vibratoirske energier fra konstellationen har eksisteret i mindst tre måneder inden i 2019 og varer til godt tre måneder inde i 2020.
Mon ikke de fleste af jer, som læser dette har bemærket en vis alvor og intensitet i livet, hvor man helt ind i de daglige sysler bliver nødt til at forholde sig vågent. Hvad angår hele kloden, kan vi dagligt læse om oprørs- og friheds demonstrationer, fordi almindelige mennesker ønsker mere medbestemmelse og ikke vil finde sig i magthavernes grådighed, magtmisbrug og inkompetence. I den personlige verden kender jeg til, at mange mennesker står midt i eksistentielle valg, hvor de bliver nødt til at ændre livsvilkår (sygdom, skilsmisse, tab af identitet osv.) for herefter at give plads til mere empati, nærvær og kærlighed i livet.
Hvad handler de to planeter Saturn og Pluto om? Sidste gang vi havde samme aspekt i Stenbukken tegn, som også er et indvielse tegn, hvor man søger forening af ånd og krop, var for 500 år siden, hvor Luther startede reformationen og fik oversat biblen fra latin til dagligt sprog. Således var det slut med de gejstliges magtkonstellation med deres ensidige tolkning af Guds ord, hvor man opdelte verden i himlen og helvede (skærsilden). Nu fik det enkelte menneske mulighed for selv tolke ordene alt efter indsigt og bevidsthed.
Det samme tema gør sig gældende nu i 2020, hvor flere og flere mennesker vågner op og protesterer højlydt over de relative få (i antal) magthavernes bevidste løgn og bedrag. Planeten Saturn symboliserer ansvarlighed, autoritet, sandhed ind til benet og livserfaring og har betydning for, at vi hver især (gen)finder vores indre og ydre sandhed og står ved den. Planeten Pluto symboliserer dybe følelsesmæssige og eksistentielle valg og vilje – eller modvilje – til at gennemføre disse valg ind i det fysiske (Stenbukken) og turde at stå frem som dem, vi egentlig er i en hverdag med sammenhæng mellem det spirituelle og det fysiske. Pluto styrer de kollektive pengeværdier, og vi oplever overalt den ene afsløring efter den anden af misbrug af offentlige midler og også, hvordan bankerne amoralske måde at styre deres finansielle forretning igen og igen kommer i avisoverskrifterne. Vi skal være glade for, at alt kommer op til overfladen i disse tider og synliggøre alle skyggesider i menneskers intentioner og handlemønstre. Det giver os hver især mulighed for at rengøre egne ubevidste sider.
Min oplevelse er, at den største forurening findes mellem ørerne på os mennesker. Der ville naturligt ske en bevidstheds revolution, hvis vi hver især fik ryddet op i vores tankeliv. Tanken er enten magisk eller tyrannisk, som jeg engang skrev en bog om. Når vi lærer at skelne mellem smerte og lidelse, mellem bekymring og tillid og tør læne os op ad hjertets intelligens (omsorg, nærvær, empati og sandhed) lige så højt , som vi vægter sindets intelligens (vide, logik, analyse, målen og vejen), vil vores livs-valg være bygget på kærlighed. Hjertets intelligens er langsomt ved at manifestere sig, da vi alle mærker og hører om klimaændringer og efterhånden bliver nødt til at ændre vores livsvaner og (over)forbrug. Måske er det netop dette vilkår, der får hele menneskeheden til at stå sammen en dag! Alle folkeslag på Jorden råber op om klimaforandringer netop på deres hjemsted. Det har vi for længst noteret os på vores rejser rundt i verden de sidste 20 år.
I stedet for at adskille os i politisk eller religiøs polaritet, får vi mulighed for at samle os om de eksistentielle værdier, der er ens for os alle: at kunne indånde ren luft, drikke rent vand og spise giftfrie fødevarer. Mange mennesker er allerede i gang med at løfte disse værdier. Især klodens unge mennesker, som endnu ikke er infiltreret i magthavernes sædvanlige remse “at det er kapitalen, der skal styre samfundet”. Mon ikke kapitalismen er ved at være umoderne?
Her i Danmark har de fleste mennesker penge nok til at få smør på brødet, tøj på kroppen og tag over hovedet. Der er et stigende ønske fra folkets side om et liv uden stressenede ambitioner og travlhed med fysiske og psykiske sygdomme til følge. Vi vil have mere livsglæde og harmoni, nærvær, stilhed og kærligt samvær ind i både privatliv, venskabsliv og arbejdsliv. Får vi ryddet op i den kollektive mentale overbevisning at “tid er penge”, vil vi automatisk trække vejret dybere og have overskud til skabelse af bæredygtige løsninger til fordel for alle.
Årshoroskopet har dværgplaneten MakeMake tæt på ascendanten i Vægtens tegn. MakeMake er opkaldt efter en hawaiansk guddom og symboliserer det at turde stå alene uden hensyn til omgivelserne klapsalver eller ej. Vægtens tegn kalder man i den spirituelle astrologi for porten til den indre vej (til hjertets vej). Mange mennesker vil i 2020 stå frem som dem, de egentlig er og vise deres kernetalenter uden hensyn til snærende kulturelle eller religiøse normer. Vi har allerede set flere personer gøre det i 2019 f.eks. Greta Thunberg med flere med store igangsættende folkebevægelser til følge. Og så må politikerne nødvendigvis følge efter med mere bæredygtigt eller “være-dygtigt” lederskab.
Vi har i horoskopet en anden vigtig konjunktion mellem Månen (symboliserer folket i det kollektive horoskop) og planeten Neptun (der symboliserer opløsning af illusioner, intuition, spiritualitet, healing og indsigt i skjulte dimensioner). Det kunne varsle, at endnu flere mennesker vil søge og få åndelige oplevelser og leve efter hjertets intelligens. Aspektet står i vand tegnet Fisken i horoskopet 6. hus, hvilket kunne indikerer at flere mennesker vil opsøge helende kræfter i dagligdagen og prioritere mening og livsglæde. Man kunne også med dette aspekt håbe, at hospitaler og psykiatriske institutioner vil enplamentere flere af de alternative helbredelses tilbud uanset videnskabelig evidens eller ej. Mange mennesker (folket) ved allerede, at disse metoder nytter og bruger dem i hverdagen. I det hele taget er det folket selv, der i de kommende år vil vise vejen, da de er tættere på livet selv end de politikere og andre magthavere, som stadig henter deres viden i sindets intelligens.
Aldrig har tilgangen og brugen af yoga, mindfulness og meditation været større. Disse fysiske og åndelige fitness former er kommet for at blive. Simpelthen fordi man gemmen udøvelsen af denne spirituelle form for motion oplever øget velvære, sammenhæng kraft og højere bevidsthed på alle planer.
I aftes sad jeg på min altan i Indien og kiggede betaget på stjernehimlen med dens vrimmel af stjerner over det hellige bjerg Arunachala. Jeg oplevede, at der var lysende silkesnore mellem stjernerne, som tegnede et lysende stjernenetværks tæppe over himmelbuen. Alt levende hænger sammen af lysende kærligheds tråde. Den samme oplevelse af menneskeligt sammenhængs kraft har jeg i disse sidste dage af år 2019 haft, når jeg har læst i eller skrevet på facebook. Alle hilsner til os og fra os har haft et kærligheds udtryk og aftryk. Hver gang en ny meddelelse er kommet, har jeg mærket menneskehjertet i den anden ende.
Vi hænger sammen i hjerterne som stjernerne på himlen, jeg er ikke i tvivl. Med håbet om, at mange har eller vil få den samme oplevelse af hjertefællesskab mennesker imellem , ønsker Jivananda og jeg alle et velsignet nytår 2020 og tak for 2019.
“Yoga Hjerte – Hjerte Yoga” workshop ved Jivananda og Pia Sofia lørdag 7. Marts kl. 10 – 17. Via dybe og rolige hjerte yoga øvelser og mantra sang, vækker vi vores fysiske, psykiske og åndelige hjerte. Pia Sofia vil guide dette. Jivananda indvier deltagerne i bevidstheden om hjertets intelligens og angiver meditativ øvelser, som giver oplevelser af hjertetilstanden. Den tilstand vi har med os fra fødsel til død, og som ikke kan gå i stykker. Pris 800 kr. Medbring selv frokost.
Filosofisk yoga workshop ved Ulla Steen 22. 23. Februar kl. 10 – 16.30 begge dage. Læs mere om workshoppen på hjemmesiden www.hridaya.dk Der er 4 ledige pladser.
Også i 2020 fra 11 – 18. September tilbyder vi en spirituel rejse til den græske ø Leros. Vi underviser i yoga og meditation hver dag fra kl. 8 – ca 13.30. I fritiden kan du bade i Middelhavet og spise det sunde og delikate græske mad på de lokale tavernaer. En rejse med givende fællesskab og åbning til en højere bevidsthed.
Pia Sofia starter yoga hold op i Thyhallen mandage kl. 19.30 – 20.30. Torsdage kl. 10 – 11.30 Med meditation det sidste kvarter. Snedsted på Snedsted skole yoga for mænd mandag kl. 16.15 – 17.16. For kvinder 17.15 – 18.15. Klitmøller i Klitrosen tirsdage 17 – 18.15. Bedsted på Bedsted skole onsdage 16.30 – 17.45. Koldby på Koldby skole onsdage 18.15 – 19.15.
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design