Nyhedsbrev for dec. 2018

Nyhedsbrev fra Hridaya/Svalgaard center december 2018.

Lidt fra den kollektive energi verden.
Leros i 10 dage september 2019.
De Hellige Nætter
Julens esoteriske budskab.

Lidt fra den kollektive energi verden.
Flere og flere mennesker oplever at deres smerter og psykiske tilstande ikke bare handler om personlige processer, men også handler om forløsning af kollektive processer, hvor man f.eks. samtidig med sin egen healings proces også healer families og slægtens karmiske sår.
Min egen oplevelse, hvor ryggen og psoas musklen rørte på sig og gav mig stærke smerter, var ikke kun mine ubalancer, der skulle heales, men især de kvindelige nedarvede sår og ubalancer tilbage til min oldemor og måske endda længere tilbage.
Selv videnskaben har opdaget, at man kan aflæse familiens traumehistorie inde i DNA´et. Således er åndsvidenskaben og naturvidenskaben ved at mødes. Vi, der arbejder intuitivt hele livet, har vidst længe, at vi ved at forløse egne eksistentielle traumer, også forløser den biologisk slægts ”arvesynd”.
Flere menneskers historier er nu kommet mig for øre siden sidste nyhedsbrev. Her vil jeg opridse to af dem. En kvinde fortalte, at hun under sin 96 årige mors dødsleje flere gange hørte mågeskrig inde i hovedet, samtidig med, at hun kastede op i dagevis uden at kunne spise noget. Sidste omgang meget stærke mågeskrigsanfald i hovedet var to dage efter moderens død, som i øvrigt var præget at moderens angst for, hvad hun ville møde efter døden.
Kvinden delte hendes oplevelse af skrigene og opkasteriet med os i en gruppe, der havde hendes fortrolighed. Vi arbejdede med kvindens, moderens og bedste moderens horoskoper, for at se, om vi kunne læse noget om ubalancerne i familien der.
Men så snart vi hørte, at bedste moderen havde været indlagt 16 år på Sankt Hans og havde ligget i dårekiste, vidste vi, at her stammede skrigene fra. I øvrigt viste det sig siden, at bedste moderen slet ikke var sindssyg, men p.g.a. sociale omstændigheder var blevet indlagt. Dette havde medført,
Fortællerens mor og søster var anbragt uden for hjemmet i samme periode, og ingen snakkede om, hvad der skete deres mor.
Fortielse efter fortielse blev nedgravet i psyken hos især de kvindelige led i slægten, og først, da vores fortæller,ved moderens dødsleje går ind energien, kan ”mågeskrigene” forløses og ”kastes op”, fordi der bliver åbnet for det skjulte og forbudte, og der blev lyttet og rummet. Skrigene og kvindens opkast er nu helt forsvundet, og dårekistens rædsler og angst er nu endelig forløst her mange år efter.
En anden kvinde, der har planeten Neptun (intuition, åndelige oplevelser og forvandling af illusion) transiterende til sin ascendant i Fiskens tegn, fortalte, at hun, når hun lagde sig til at sove i det ydre mørke, så blev der tændt et meget kraftigt indre lys, og hun så lysende skikkelser, der bevægede sig i rummet. Hun havde ingen at snakke med om disse ”mærkelige” og noget angstfyldte oplevelser, for hvad skulle hun bruge dem til?
Vores lærer i gruppen sagde, at Neptun står for intuition og ”hul” igennem til ikke-fysiske oplevelser.
Da kvinden er musiker, spurgte han, om hun spillede intuitivt og bare efter hjertet? Det turde kvinde ikke, men havde dog for nyligt opdaget, at hvis hun lod tonerne fra orglet bruse ud på egen
Hånd, så fik hun megen ros fra tilhørerne efter koncerten. Lyset, hun oplevede inde i mørket, var sjælen der ville igennem, fordi hun inderst inde var klar til at spille ud over nodernes konventio-nelle rammer. Mens vi lyttede til hende, og hun langsomt forstod, at det var sjælens stemme, der kaldte på hende om natten, blev hendes blege udseende forvandlet til mere røde kinder og ansigtet fik blødere konjunkturer.
Angsten forsvandt, og hun besluttede sig for at øve sig i hjemmet med et mere løssluppent og intuitiv orgelspil, som højst sandsynlig vil medføre megen mere spilleglæde og kunstnerisk frihed til almen voksende livsglæde i kvindes liv.
I hendes familie, er hun åbenbart den eneste med en åre inde i den spirituelle dimission, mens resten af familien og slægtleddene bagud ikke troede på den åndelige verden. Når denne kvinde tør udfolde sig mere fra hjertet, vil hun inspirere resten af familien til at gøre det samme, den dage deres åndelige legeme banker på.
Disse ord og historier fra den virkelige verden, fordi måske også en eller flere af jer, der er i dybe processer kan få erkendelser, at det ikke er dine følelsestilstande alene, du er i gang med at forløse slægtens familietraumer af fortielser, svigt, angst og skyld.
Det var, hvad der skete i min ryg og psoas muskel, hvilket hjalp mig til at rumme og stifte fred med processen, også mens smerterne var på det højeste.

Leros kursusrejse 10 dage 4. – 13. september 2019.
Bare lige et par ord om, at vi er i fuld gang med at etablere vores egen Leros rejse, idet Apollo har meldt ud, at de ikke rejser til øen i september 19.
Vi er ved at finde flybilletter til Athen og færge derfra, og kan derfor selv bestemme, hvor læbge, vi skal rejse, så det bliver 10 dage denne gang. Mange har givet udtryk for, at det er den ideelle længde på rejsen.
Vi holder prisen på 6.800 kr. (håber vi), og vil opfordre folk der ønsker at komme med at gøre snarest, idet vi selv finder flybilletterne, som hurtigt bliver solgt.
Skriv eller ring til Pia Sofia 51350075 og piasofia@hridaya.dk

Hellige nætter fra 13. december til 6. januar.
Hvert år i december udsender vi en henvisning til en beskrivelse af symbolerne og teserne for de 24 hellige nætter, der starter på Luciadagen 13. januar til fejringen af lyset ved Hellig Trekongers dag 6. januar.
De første 12 hellige nætter med omdrejningspunktet juleaften (Kristus fødsel) symboliserer personlighedens (egoets) podning til en højere vibration, og de næste 12 hellige nætter symboliserer sjælens sæd korn til en højere vibration.
Man har fejret disse nætter siden 12 hundrede tallet, hvor man i meget tættere kontakt med naturen, planeterne og stjernerne, lyset og mørket, dyrkede disse nætters særlige intensitet i de fysiske mørke dage. Man lagde vægt på at tænde menneskets indre lys i hjertet.
Hvert år fejrer flere hundrede millioner mennesker Kristus fødsel i hjertet, så netop i denne tid, kan vi hver især mærke, hvordan menneskehedens hjerte åbner sig kollektivt til berigelse af vores hjertefællesskab på tværs af religion, race og køn.
Læs mere her: https://hridaya.dk/dehelligenaetter.php

Julens esoteriske budskab.

Traditionen tro udsender vi også i år denne lille artikel om julen fra en spirituel vinkel.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus…, men hvad skete der ellers?
Jo, denne ordre blev ouverturen til den største forvandling i den kollektive energi, Jorden hidtil havde set.
Guds søn skulle fødes på Jorden og gå imellem os almindelige dødelige for at vise os hvordan Guddommelighed kunne blive almen menneskelig væren.
Den praktiserede næstekærlighed inkarnerede ind i menneskeheden og Guddommen forvandledes fra en repressiv og hævngerrig autoritet (Det gamle Testamente), til en medmenneskelig og kærlig kraft, der i første omgang strålede igennem Jesus, for derefter at blive tilgængelig for alle.
Nu skulle Gud ind i mennesket.
Jesus blev født ind i en tømrerfamilie. Et praktisk håndværk, der giver hurtige og synlige resultater, når det udføres med dygtighed.
Således var kærligheden mesterens håndværk og han praktiserede sit erhverv med synlige og forbilledlige resultater. Han tog endda flere lærlinge, der lærte håndværket fra bunden. Faktisk tog han hele menneskeheden som lærlinge og vi er stadigvæk i lære.
Mesteren Jesus bar som den første Kristuslyset (kærligheden) ind i menneskeheden og viste dermed, at det var muligt for alle mennesker at gøre det samme.
Mesterens lære er ikke en filosofisk eller teoretisk formidling af viden. Faktisk er det slet ikke en lære. Det er en væren. En praksis, som kun forudsætter tilstedeværelsen af et hjerte for at kunne leves og eftersom hjertet er en betingelse for livet, så bliver kærligheden uundgåeligt vævet ind i vores fysiske betingelser for at kunne leve på Jorden.
Der kan således ikke skabes liv uden guddommeligt nærvær. Der findes ingen mennesker uden en guddommelig gnist, selv om den kan være svær at få øje på i visse tilfælde.
Det guddommelige nærvær i alle mennesker, er netop det, der gør næstekærligheden mulig for os alle.
Hvis vi tror, vi skal elske alle mennesker sådan som de fremstår i fysisk og psykisk form, så kommer vi på hårdt arbejde. Vi skal ikke elske mennesker for (eller på trods af) deres handlinger, ord eller ideologier. Vi skal ikke elske dem for vores forskelligheder, men for vores ligheder.
Vi kan elske den guddommelighed vi har tilfælles. Det er fristende i denne forbindelse at dele ordet kærlighed, således der står to ord; kær og lighed.
I julen fejrer vi, at mennesket (Jesus), der bar kærligheden (Kristus) ind i menneskets hjerte blev født.
Den energimæssige proces går således “nedad”.
Kristus energien strømmer kollektivt via kronchakraet. Den individuelle kontakt formes og erkendes i hjertechakraet og endelig praktiseres den gennem rodchakraet.
Forskellen på at have Kristus i hjertet og i rodchakraet er således: Når vi har Kristus i hjertechakraet, har vi en god følelsesmæssig oplevelse af Kristus. Vi har kontakt. Når vi har Kristus i rodchakraet, går vi på Jorden som Kristus. Der er immervæk en forskel, men den forskel er på ingen måde uoverkommelig.
Det er målet med at praktisere Kristus. Det er Kristusprocessen. Det gode ved det er, at vi ikke skal tilegne os nye eller fremmede energimæssige ressourcer for at gøre dette. Det kan godt være, at vi kommer til at konfrontere følelsesmæssige eller mentale sider af os selv i processen, som vi helst ville være foruden, men det er værd at bemærke, at disse tilstande er i os. Det er ikke noget Krisusprocessen bringer med sig.
Det er i denne forbindelse nok så værdifuldt at huske på, at den eneste forskel på en skygge og en ressource er accept. Når vi accepterer de tilstande, vi møder i vores sind, så bliver de vejen i stedet for at være i vejen.
Kristusprocessen går derfor ud på, at bringe kærligheden fra hjertechakraet til rodchakraet. Kærligheden bliver derved et lys der skinner på alt det, der er ukærligt i vores liv.
Selvdestruktive tilstande som manglende selvværd, skyld, angst, syndsbevidsthed (at fejle overfor gud) osv. er vi derfor nødt til at tage os af før vi bevæger os ud i verden for at elske vores næste. Vi er nødt til at se vores “fejl” i kærlighedens lys.
Kun med accept, kærlighed og tilgivelse til os selv er det muligt at træde ind på Kristusvejen.
Der findes meditative og terapeutiske teknikker, der kan hjælpe os, men det er vigtigt, at erkende at det er os, der skal gøre arbejdet. Gud sørger for, at vi alle fødes med den guddommelige gnist i vores hjerte. Det er op til os at bringe den frem i livet, ved først at synliggøre den overfor os selv, som bevidst væren, hvorefter den automatisk bringes ud i livet.
Forvent nu ikke at hele verden så kaster sig i støvet for os og udbryder et flerstemmigt halleluja. Mennesker reagerer meget forskelligt på en kærlig udstråling alt efter deres egent forhold til kærlighed.
Kærlighed er hos mange mennesker associeret med svigt, sorg eller vrede. Disse følelser dækker deres kærlighed og det er dem, de viser når de møder kærlighed.
Ved at være i konstant oplevet kontakt med vores hjerte bringer vi kærlighed ud i verden. Vi behøver heldigvis ikke at prædike den (det kan vi overlade til de skriftkloge). Vi kan “nøjes” med at være den.
Det er i denne forbindelse vigtigt at huske, at selv om vi realiserer vores hjerte, så fritager det os ikke fra livet. Der vil stadig falde sne i vores indkørsel, vi vil også blive våde i regnvejr, vi kan blive syge, udsat for svigt og hvad livet ellers tilskikker os.
Det handler altså ikke om hvad der sker i vores liv, men hvordan vi forholder os til det.
Det er også vigtig at erkende, at kærlighed ikke er at snakke folk efter munden. Der var en klog mand der engang sagde, at der er mere fremdrift i et spark i røven end et klap på skulderen. Kærlighed gør os i stand til at bruge vores ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde i forskellige situationer.
Det er vigtigt at bruge nogen tid i julen til stille meditation eller kontemplation. Det skyldes, at vi får gaver, også fra den åndelige enhed.
Hvert år fødes der en Kristuskvalitet i os. En energimæssig hjælp, til at realisere kærligheden i vores liv.
Vi er nødt til at være stille og lytte ind i os selv for at pakke gaven ud. Måske er der endda nogle, der har glemt at pakke gaven ud fra sidste år, så ligger den endnu og venter.
Ved at integrere gaven bliver vi ét med giveren. Der er ikke adskillelse mellem giver og gave.
Vi kan bruge de mørke vintermåneder til at integrere gaven i vores liv, eventuelt gennem meditation.
I april undfanges så en ny Kristuskvalitet i vores liv, som vi er gravide med i de lyse og aktive måneder. Den føder vi til næste jul.

Årshoroskopet for 2019 vil blive beskrevet i næste nyhedsbrev.

Glædelig jul og godt nytår fra Pia Sofia og Jivananda

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design