Nyhedsbrev december 2019

Nyhedsbrev fra Hridaya Svalgaard Center december 2019.

Kollektive energiaspekter.
Spirituel rejse til yndlingsøen Leros 2020.
Eventyr rejse til Oman 2020.
Intensiv filosofisk yogakursus på Hridaya Center 22. 23. februar 2020 med yoga mester Ulla Steen fra ”Essence” yoga studie i Svendborg.
Næste Lystjeneste søndag 2. februar kl. 11.
De Hellige Nætter.
Julens spirituelle betydning.

Kollektive energiaspekter.
Der er meget at tage stilling til for tiden både på det indre og ydre plan. Jeg fornemmer at mange mennesker har et rimeligt presset program i hverdagen for tiden – ikke bare på grund af julen. Er det ikke de indre udfordringer både helbredsmæssige eller psykiske, så er der også masser af ydre krav og opgaver at forholde sig til.
Mange valg skal tages og hele tiden er der udfordringer også selv i de øjeblikke, hvor man lige har en pause til sig selv – troede man. Jeg taler ud af egen erfaring, hvor jeg netop glædesfuldt råber inde i mig selv ”juhuuu, en halv fridag!”, indtil en opringning eller en banken på døren, nøder mig til at forholde mig til den ydre virkelighed igen.
Og ligesom hos mange af mine yoga elever, mærker jeg også for tiden det fysisk skelet, der ”snakker” højlydt om ømhed her og der. Dette gør, at jeg lige må vende indad og tage mig af det. Heldigvis er jeg forunderlig frisk hver gang, jeg stiller op til yoga undervisning. Hvilket fortæller mig, at det mest handler om udrensende fysiske processer, som løber gennem mig. Mange mennesker fortæller om træge kroppe med ømme knogler og muskler, og at der er flere i omgangskredsen, som melder sig alvorligt syge uden forudgående varsel.
Meget af denne kraftfulde forandrings proces i mennesker, kan man astrologisk tilskrive de to karma planeter Saturn (det fysiske skelet, rygraden, ansvar, sandhed, disciplin og tage sin egen autoritet til sig og være autentisk) og Plutos (eksistentielle følelsesmæssige valg, viljen/modviljen til kærlighed og transformation, angst) konjunktion på himlen i jordtegnet Stenbukken (det vil sige, det handler om vores fysiske virkelig).
Vi mennesker bliver udfordret til at skifte værdier og vælge imellem at gå den indre eller ydre vej. Den ydre vej er den de fleste plejer at følge, som omhandler sindets intelligens, der lever af konkurrence, og om at blive den bedste og tjene penge til forbrug. Den vej hvor økonomien er i centrum og mennesket tjener pengene i stedet for at pengene tjener os. Denne model har tjent os godt og givet os smør på brøde og tag over hovedet.
De fleste danskere er mætte og forsynede nu. Vi sulter ikke mere i fysisk forstand. Til gengæld ”sulter” mange i åndelig forstand og længes efter at gå den indre hjertets vej. Men det kræver at turde foretage et bevidstheds og værdiskift, hvor den gamle identitet må ”dø” for fornyelse opstår. Alle ved hvor svært det er at skifte vaner, men vi ved også, hvordan vaner har det med at stivne og få os til at lukke os omkring komfortzoner, hvor tingene kører i ring.
Derfor er der mange, der begynder at ane, at den indre hjertets vej er den nødvendige vej frem. Hensyn til miljøet og økologiske leveformer vinder frem, dels af nødvendighed på grund af manglende ressourcer, og dels fordi mennesker vælger at mærke og vægte, hvad hjertet har brug for.
Dette store menneskelige værdiskift kan sammenlignes med et paradigmeskift, fordi der spores oprør og frihedstrang over hele kloden, hvor over 60 procent af klodens befolkning er unge under 25 år. De vil ikke finde sigi noget, er født i dette begyndende paradigmeskift og har både fysiske og mentale friske kræfter til at omforme det gamle økonomiske system. Man vil have sat menneskelige og mere feminine værdier i centrum og træde væk fra grådighed og nepotisme til fordel for fællesskab og hensyn til mere empatiske værdikræfter med hjertet i centrum.
Midt i januar 2020 vil de to omtalte planeter påvirke os alle til at mærke: Hvem er jeg egentlig? Hvor er jeg på vej hen og hvilke værdier vil jeg udleve her på Jorden? Hvordan vægter jeg ånd og krop lige værdigt, så vi oplever maskulin feminin balance i den fysiske virkelighed? Disse spørgsmål bliver essentielle i år 2020.
Læs gerne næste nyhedsbrev, hvor Pia Sofia skriver om de astrologiske aspekter for 2020.

Spirituel rejse til yndlingsøen Leros 11. september – 18. september 2020.
Vi agter igen at foretage den populære Leros rejse i september 2020. Vi har mulighed for at rejse med Apollo både fra Billund (fredag) og fra Kastrup (lørdag). Hvis du har lyst til at deltage, skal du melde dig hurtigst muligt og betale depositum 2000 kr. på vores konto.
Meddele hvor du vil rejse fra og om du skal have eneværelse, som der er meget få af.
Vi har allerede nu kontakt med Apollo Rejser og kan bestille.
På kurset bliver der undervist i yoga, meditation og mindfulness.
Vil du høre nærmere, så kontakt Pia Sofia 51350075. Prisen bliver mellem 7000 og 8000 kr.

Eventyrrejse til sultan riget Oman på den arabiske halvø i april 2020.
I første omgang er det en venskabs og opdagelses rejse, hvor vi er en lille flok der rejser til Oman for at forberede en kommende kursusrejse i 2021.
Vi har længe ønsket at have kontakt til et muslimsk land på et dybere grundlag, hvor man kunne
holde et spirituelt kursus i helt fremmede omgivelser. Vores gode venner Dorte og Ole fra Margretheslyst er praktiske rejseguider, og Jivan og jeg vil holde øjne og ører vidt åbne for gode fysiske opholdssteder og menneskelige kontakter i landet som basis for næste rejse.
Landet er et helt specielt arabisk land med en sultan med demokratiske værdier, som tillader kørekort og valgret til kvinder, andre religiøse retninger ud over den muslimske, som hersker, at have kirker og Gudstjenester i landet.
Nogle så måske Anders og Annes mad- og kultur rejse på DR2, en helt fantastisk og unikt indblik gav denne udsendelse af landets naturskønhed, kulturel bygningsmæssig skønhed og delikate madkultur. Vi glæder os meget til turen, og I vil høre mere om den.

Filosofisk yoga kursus 22. og 23. februar 2020 på Svalgaard med Yoga lærer Ulla Steen.
Jeg kan med stor glæde melde om dette kursus, som jeg glæder mig enorm til at deltage i. dels synes jeg, at noget af det vigtigste ved yogaen er filosofien bagved. Og Ulla Steen har sammensat et weekend program, hvor hun vægter den filosofiske del ligeså højt som selve de fysiske yoga øvelser, som er meditative og kundalini inspirerede yoga øvelser. Hun vil berøre karma og reinkarnation, chakraer og de 3 Gunaer og Sutras.
Programmet forløber lørdag og søndag kl. 9 – 16.30.
Prisen er 2400 kr. inkluderet frokost overnatning og morgenmad for dem, der overnatter.
Henvendelse om yderligere program og tilmelding til Pia Sofia 51350075.
Der er plads til 12 deltagere og alle er velkomne.

Næste søndags lystjeneste er søndag 2. februar 2020 kl. 11.
Vi rejser til Indien midt i december, så vi springer januar lystjenesten over og holder den i Sydindien – du er velkommen!
Tak til jer som har fulgt tjenesterne i efteråret, og vi håber folk fortsat vil deltage i de næste.
Kærlig hilsen: Pia Sofia

Hellige nætter fra 13. december til 6. januar.
Hvert år i december udsender vi en henvisning til en beskrivelse af symbolerne og teserne for de 24 hellige nætter, der starter på Luciadagen 13. januar til fejringen af lyset ved Hellig Trekongers dag 6. januar.
De første 12 hellige nætter med omdrejningspunktet juleaften (Kristus fødsel) symboliserer personlighedens (egoets) podning til en højere vibration, og de næste 12 hellige nætter symboliserer sjælens sædekorn til en højere vibration.
Læs mere her,

Julens esoteriske budskab.

Traditionen tro udsender vi også i år denne lille artikel om julen fra en spirituel vinkel.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus…, men hvad skete der ellers?
Jo, denne ordre blev ouverturen til den største forvandling i den kollektive energi, Jorden hidtil havde set.

Guds søn skulle fødes på Jorden og gå imellem os almindelige dødelige for at vise os hvordan Guddommelighed kunne blive almen menneskelig væren.

Den praktiserede næstekærlighed inkarnerede ind i menneskeheden og Guddommen forvandledes fra en repressiv og hævngerrig autoritet (Det gamle Testamente), til en medmenneskelig og kærlig kraft, der i første omgang strålede igennem Jesus, for derefter at blive tilgængelig for alle.

Nu skulle Gud ind i mennesket.

Jesus blev født ind i en tømrerfamilie. Et praktisk håndværk, der giver hurtige og synlige resultater, når det udføres med dygtighed.

Således var kærligheden mesterens håndværk og han praktiserede sit erhverv med synlige og forbilledlige resultater. Han tog endda flere lærlinge, der lærte håndværket fra bunden. Faktisk tog han hele menneskeheden som lærlinge og vi er stadigvæk i lære.

Mesteren Jesus bar som den første Kristuslyset (kærligheden) ind i menneskeheden og viste dermed, at det var muligt for alle mennesker at gøre det samme.

Mesterens lære er ikke en filosofisk eller teoretisk formidling af viden. Faktisk er det slet ikke en lære. Det er en væren. En praksis, som kun forudsætter tilstedeværelsen af et hjerte for at kunne leves og eftersom hjertet er en betingelse for livet, så bliver kærligheden uundgåeligt vævet ind i vores fysiske betingelser for at kunne leve på Jorden.

Der kan således ikke skabes liv uden guddommeligt nærvær. Der findes ingen mennesker uden en guddommelig gnist, selv om den kan være svær at få øje på i visse tilfælde.

Det guddommelige nærvær i alle mennesker, er netop det, der gør næstekærligheden mulig for os alle.

Hvis vi tror, vi skal elske alle mennesker sådan som de fremstår i fysisk og psykisk form, så kommer vi på hårdt arbejde. Vi skal ikke elske mennesker for (eller på trods af) deres handlinger, ord eller ideologier. Vi skal ikke elske dem for vores forskelligheder, men for vores ligheder.

Vi kan elske den guddommelighed vi har tilfælles. Det er fristende i denne forbindelse at dele ordet kærlighed, således der står to ord; kær og lighed.

I julen fejrer vi, at mennesket (Jesus), der bar kærligheden (Kristus) ind i menneskets hjerte blev født.

Den energimæssige proces går således “nedad”.

Kristus energien strømmer kollektivt via kronchakraet. Den individuelle kontakt formes og erkendes i hjertechakraet og endelig praktiseres den gennem rodchakraet.
Forskellen på at have Kristus i hjertet og i rodchakraet er således: Når vi har Kristus i hjertechakraet, har vi en god følelsesmæssig oplevelse af Kristus. Vi har kontakt. Når vi har Kristus i rodchakraet, går vi på Jorden som Kristus. Der er immervæk en forskel, men den forskel er på ingen måde uoverkommelig.

Det er målet med at praktisere Kristus. Det er Kristusprocessen. Det gode ved det er, at vi ikke skal tilegne os nye eller fremmede energimæssige ressourcer for at gøre dette. Det kan godt være, at vi kommer til at konfrontere følelsesmæssige eller mentale sider af os selv i processen, som vi helst ville være foruden, men det er værd at bemærke, at disse tilstande er i os. Det er ikke noget Krisusprocessen bringer med sig.

Det er i denne forbindelse nok så værdifuldt at huske på, at den eneste forskel på en skygge og en ressource er accept. Når vi accepterer de tilstande, vi møder i vores sind, så bliver de vejen i stedet for at være i vejen.

Kristusprocessen går derfor ud på, at bringe kærligheden fra hjertechakraet til rodchakraet. Kærligheden bliver derved et lys der skinner på alt det, der er ukærligt i vores liv.
I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

Kærlig hilsen: Pia Sofia og Jivananda.

Selvdestruktive tilstande som manglende selvværd, skyld, angst, syndsbevidsthed (at fejle overfor gud) osv. er vi derfor nødt til at tage os af før vi bevæger os ud i verden for at elske vores næste. Vi er nødt til at se vores “fejl” i kærlighedens lys.

Kun med accept, kærlighed og tilgivelse til os selv er det muligt at træde ind på Kristusvejen.
Der findes meditative og terapeutiske teknikker, der kan hjælpe os, men det er vigtigt, at erkende at det er os, der skal gøre arbejdet. Gud sørger for, at vi alle fødes med den guddommelige gnist i vores hjerte. Det er op til os at bringe den frem i livet, ved først at synliggøre den overfor os selv, som bevidst væren, hvorefter den automatisk bringes ud i livet.

Forvent nu ikke at hele verden så kaster sig i støvet for os og udbryder et flerstemmigt halleluja. Mennesker reagerer meget forskelligt på en kærlig udstråling alt efter deres egent forhold til kærlighed.
Kærlighed er hos mange mennesker associeret med svigt, sorg eller vrede. Disse følelser dækker deres kærlighed og det er dem, de viser når de møder kærlighed.

Ved at være i konstant oplevet kontakt med vores hjerte bringer vi kærlighed ud i verden. Vi behøver heldigvis ikke at prædike den (det kan vi overlade til de skriftkloge). Vi kan “nøjes” med at være den.

Det er i denne forbindelse vigtigt at huske, at selv om vi realiserer vores hjerte, så fritager det os ikke fra livet. Der vil stadig falde sne i vores indkørsel, vi vil også blive våde i regnvejr, vi kan blive syge, udsat for svigt og hvad livet ellers tilskikker os.
Det handler altså ikke om hvad der sker i vores liv, men hvordan vi forholder os til det.

Det er også vigtig at erkende, at kærlighed ikke er at snakke folk efter munden. Der var en klog mand der engang sagde, at der er mere fremdrift i et spark i røven end et klap på skulderen. Kærlighed gør os i stand til at bruge vores ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde i forskellige situationer.

Det er vigtigt at bruge nogen tid i julen til stille meditation eller kontemplation. Det skyldes, at vi får gaver, også fra den åndelige enhed.

Hvert år fødes der en Kristuskvalitet i os. En energimæssig hjælp, til at realisere kærligheden i vores liv.

Vi er nødt til at være stille og lytte ind i os selv for at pakke gaven ud. Måske er der endda nogle, der har glemt at pakke gaven ud fra sidste år, så ligger den endnu og venter.
Ved at integrere gaven bliver vi ét med giveren. Der er ikke adskillelse mellem giver og gave.

Vi kan bruge de mørke vintermåneder til at integrere gaven i vores liv, eventuelt gennem meditation.

I april undfanges så en ny Kristuskvalitet i vores liv, som vi er gravide med i de lyse og aktive måneder. Den føder vi til næste jul.

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

Kærlig hilsen: Pia Sofia og Jivananda.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design