
Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard august 2023.
Kollektiv energi.
Leros og Indiens rejse.
Danse dag på Svalgaard
Yoga startdatoer for Klitmøller og Svalgaard holdet.
Mesterlære.
Kollektiv energi lige nu.
August starter med en fuldmåne 1. august kl. 20.30 i Løve/Vandbærer tegnene. Månen stående i 1 hus og Solen i 7. hus (husene symboliserer den konkrete verden i horoskopet, 1. og 7. hus symboliserer jeg – du forholdet). En mulig åbning til fordybelse i relationer, parforhold og alle former for samarbejde og fylde dem med nærværende samtaler, inspiration og glæde.
Planeten Venus, som symboliserer de kvindelige værdier, syntese og sammenhængskraft og det i livet vi personligt holder af og investerer vores empati og kærlighed i, går retrograd (baglæns set fra Jordens vinkel) i Løvens tegn hele august måned. Planeten går fremad igen 5. september.
Måske kan mange mennesker mærke en tendens til at vende energien i hverdagen mere indad. Bruge mere tid til at mærke sine egne indre behov, før man kaster sig over andres behov og den ydre verdens krav.
Løvens ildtegn er som regel klar til at investere i livet her og nu på en udadvendt aktiv måde, og få noget arbejde fra hånden i den sidste sommermåned. I denne tid ligger ønskerne om aktivitet nok tættere på hjertets behov og bruge tid på refleksion og indre nærvær.
Personligt er jeg for tiden optaget af noget, der kaldes ”Light Language” (Lys Sprog eller Lysets Sprog), et indre sprog, et hjertesprog. Dette stimuleret af mit ophold i Prag sammen med Diane Dunn fra Peru. Hun arbejder til daglig meditativt og kreativt med Lyssproget. Jeg deler hendes daglige opslag på Facebook, som flere har bemærket. Dette sprog taler ligesom sanskrit og aramæisk både til krop, sind og ånd i hvert ord, taler til den sammenhængskraft, vi er skabt af.
Diane sidder ved 8-tiden om morgenen hver dag i meditation og siger ”Lyssprogs ord”, som lyder som en slags sanskrit eller ”volapyk-sprog”, som hun optager og bagefter lytter til. Imens hun lytter, tegner hun intuitive symboler i smukke farver, kreeret fra hendes indre verden og derfor ingen logisk betydning har andet end, at de eksisterer.
Herefter skriver hun en intuitiv tekst til billedet og lydene og giver skriftet en titel.
Hun har kreeret over 300 symboler, og til september har hun arbejdet med dem dagligt et år. Et forlag har sagt ja til udgivelse af Lyssproget, hvor 120 af tegningerne skal med.
Jeg tænker, det kan sammenlignes med Tarot kort, hvor man efter behov kunne trække et lyssprogs sentens som inspiration til et livsvilkår eller andet, man ønsker et råd til.
I hvert fald var det meget inspirerende at være vidne til hendes daglige praksis, hvor logik og meninger lægges til side, og hjertes indre sprog kommer til syne.
Vi har meget brug for at træne det indre kompas og den indre stemme, fordi vi for tiden ofte vildledes af samfundets mangfoldige information af ydre stemmer med meninger og holdninger, som ofte ikke gengiver sandheden om, hvad der egentligt foregår mennesker imellem på verdensplan.
Lyssproget kunne blive en god trænings guide for at opleve indre sandhed og mærke det indre kompas igen.
Desuden har jeg tilmeldt mig en international gruppe, der arbejder for verdensfred 2030. Jeg deltog i et af møderne med Diane i Prag over nettet, hvor der var deltagere fra Sydafrika, Peru, Ukraine, Rusland og Tyskland. Mødet handlede om, hvordan deltagerne havde oplevet harmoni og glæde sammen med en større gruppe mennesker. En havde oplevet, hvordan en lang dags internationalt forretningsmøde pludselig blev omdannet til et danseevent midt på eftermiddagen. Hvordan dette krops og glædesudbrud havde styrket harmonien og sammenhængskraften i gruppen resten af dagen, hvor møderne fortsatte. Jeg delte min glæde ved at undervise i græsk dans, og besluttede mig for at opsætte en dansedag på Svalgaard, som bliver lørdag 12. august kl. 14 – 17. (se mere om det forneden). Det tiltalte mig, at alle deltagerne i gruppen alle fik stemme, og at det handlede om den livspraksis, vi opnår bl.a. ved at finde fred med os selv og de mennesker vi omgås.
For at arbejde henimod verdensfred, som for mange sikkert virker som et umuligt projekt, skal vi først og fremmest arbejde med freden i os selv. Et glimrende praksis med en retrograd Venus på himlen.
Jeg er vild med intentionen og vil på et tidspunkt iværksætte en ”fredsgruppe”, som arbejder med de samme principper som den internationale gruppe. Måske er der nogle af jer, der kunne tænke sig at være med?
Nyd den indadvendte energi inspireret af den retrograde Venus og mærk kontakten til din sjæl. Forkæl dig selv med at gøre lige det, du har lyst til og brug for i august måned. En tid, hvor Venus går fra at være en aftenstjernelys til fra slutningen af august at live en morgenstjernelys.
Venus dykker symbolsk ned i underverdenen, for fornyet og beriget at genopstå i oververdenen.
Leros kursusrejse fra 1. – 8. september 23.
Kig på vores hjemmeside, hvis du ønsker mere info. Vi velkommer alle, der har lyst til at rejse med os til vores yndlings græske ø Leros, for at få en spirituel vitaminindsprøjtning for krop, psyke og ånd.
Vi underviser i yoga, meditation, dans og livsglæde på alle planer, suppleret af bade i Middelhavet, lækker mad på de lokale tavernaer og skøn menneskeligt samvær.
Læs mere her.
Indiens kursus rejse fra 6. – 27. januar 2024.
Vi elsker at rejse til Indien med kursister, som alle får en oplevelse for livet, både på grund af de spirituelle steder, vi besøger, og også på grund af den indre rejse via yoga og meditation og mantra sang.
Kom og opleve Shanti Retreat Indien, Ramana`s ashram, Det hellige bjerg Arunachala, Isha Foundation med Sathguru, og sten tempelbyen Mamallapuram ved det bengalske hav.
Kig efter mere info.
Danse eftermiddag på Hridaya Center ved Pia Sofia lørdag 12. august kl. 14 – 17.
Jeg inviterer til velkomstdans, hellig dans fra Findhorn, græsk dans og individuel dans og efterfølgende meditation og mantra sang. 50 kr. for deltagelse 51350075.
Kridt dine dansefødder og kom med!
Håber på godt vejr, ellers danser vi indendørs.
Yoga hold i Klitmøller og på Svalgaard.
Start på yogaholdene med Pia Sofia i Klitmøller og på Svalgaard uge 33, tirsdag 15. august. Svalgaard kl. 9 – 10.30. Klitmøller kl. 17 – 18.15. 51350075.
Har du noget du mangler?
Mesterlære v/ Jivananda i København, Aarhus og Thisted.
Læs mere her.
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design