Nyhedsbrev fra Hridaya Svalgaard Center august 2019.
Lidt kollektiv energi snak.
Lystjeneste 4. august kl. 11 på Svalgaard.
Yoga holdene v/ Pia Sofia starter igen fra 3. uge i august.
Workshops v/ Jivananda i efteråret.
Træk vejret!
Lidt kollektivt energi snak.
Vi starter august måned med, at planeten Merkur går fremad igen 2. august samtidig med, at det er Nymåne ved 5 tiden om morgenen 1. august. Løven er jo ildtegn og mange kan sikkert mærke, at der kommer mere turbo på lysten til at gøre noget, der er sjovt og kreativt, og de udadvendte sommeraktiviteter får mere plads. Solen hersker i Løvens tegn både på det personlige og sjælelige plan, hvilket får hjertets potentiale til at åbne og lyse mere, hvis man har opmærksomhed og bevidsthed på det.
Nymåne aspektet står i perfekt kvadrat til planeten Uranus, hvilket kan give uventede oplevelser og pludselige episoder, som kan ændre dagsplanerne og give nye indsigter.
Desuden vender planeten Jupiter næsen fremad igen omkring 11. august i det andet ild tegn Skytten, hvilket kunne give ekstra blod på tanden til at få gang i kreative projekter, eller tage på
Indre eller ydre rejser, hvor krop og spiritualitet samarbejder.
Her på Svalgaard fejrer vi denne lysindstrømning med Lystjeneste 4. august kl. 11- 12.
Vi er glade for, at have startet på Lystjenester igen, og denne søndag er temaet livsglæde, og hvordan man får fat i den uden at behøve at involvere den ydre fysiske verden.
Vi synger matra sang sammen, mediterer og healer. Jivananda Ole og Pia Sofia holder intuitiv tale under Lystjenesten over relevante emner.
Yoga hold ved Pia Sofia efteråret og vinter 2019.
Jeg glæder mig til at starte yoga sæsonen igen og møde alle jer dejlige deltagere, som elsker yogaen og mærker, hvordan yoga øvelser stille og roligt er vedkommende for hele vores lisstil med større velvære og livsglæde til følge. Samarbejdet mellem ånd og krop er specielt unikt, når man udøver yoga. Det opleves ofte som om, man helt fysisk får kontakt med det sted i os, hvor den ubetingede kærligheds kraft bor.
Snedsted: mandag 26. august mandehold kl. 16.15 – 17.15 på Snedsted skole
Kvindehold kl. 17.15 – 18.15
Thyhallen: mandag 19. august kl. 19.30 – 20.30 i konference salen
Klitmøller på Klitrosen: tirsdag 20. august kl. 17 – 18.15
Bedsted Skole: onsdag 21. august kl. 16.30 – 17.45 under LOF Mors/Thisted
Svalgaard: morgen yoga torsdag 22. august kl. 8.15 – 9.15
Thyhallen: torsdag 10 – 12.30, afsluttende med 15 minutters meditation (frivilligt)
Jeg glæder mig til vi ses til yoga.
Meditativ stilhed og Stilhedens bevidsthed.
2 workshop v/Jivananda.
”Guds sprog er stilhed – alt andet er en dårlig oversættelse.”
Lørdag d. 12. oktober og søndag d. 13. oktober.
Kl. 10.00 – 17.00. Pris: 600 kr. pr workshop. (1000 kr for begge to).
Læs mere her.
Det handler om kærlighed 1 og 2.
2 worksshops v/ Jivananda.
Kærlighed er altid nærværende, men hvad hjælper det, hvis vi er fraværende?
Lørdag d. 9. november og søndag d. 10. november.
Kl. 10.00 – 17.00. Pris: 600 kr. pr workshop. (1000 kr for begge to).
Læs mere her.
Åndedræt og stress/angst
– et lille ”skriv”, der blev delt på vores Facebookside 1. juli.
Træk vejret!
Det er der næppe nogen, der betvivler, er en god ide. Åndedrættet er betingende for livet og det er derfor tankevækkende, at denne proces foregår ganske ubevidst for de fleste mennesker.
Hvad er det vigtigste i livet lige nu? Hvis du er i tvivl om dét, så luk munden og hold dig for næsen i nogle minutter, så vil du ikke være i tvivl. Det vigtigste er vejrtrækningen.
Bevidst vejrtrækning er vores nøgle til nuet. Vi kan hverken ånde fremad eller bagud. Vejrtrækningen kan kun foregå her og nu.
I forhold til stressbearbejdning er åndedrættet uhyre vigtigt. Hvis vi lider af stress/angst, har vores tanker en meget stor andel i vedligeholdelsen af den lidelsesfyldte tilstand. Tanker kan bevæge sig i fremtid og fortid, selv om de opstår i nuet. En stor del af næringen til opretholdelsen af stress/angst er bekymring, altså en fantasi om fremtiden, der forpester nuet. Vi er, bange for noget, der ikke er sket (ellers ville det jo ikke være en bekymring). Vi er med andre ord bange for noget, der ikke eksisterer.
Vi kan godt glemme alt om, at kontrollere vores tanker i retning af mere positiv tænkning. Hvis vi har en tendens til at bekymre os og fokusere på negativt begrænsende tanker, er vi nødt til at acceptere, at det er sådan vores tankeverden er ”skruet sammen”. Vi bliver nødt til at arbejde med at give mindre energi til det angstskabende.
En virkningsfyldt metode til at give slip på noget, er at tage fat i noget andet. Her kommer åndedrættet ind i billedet. Hvis vi bruger energi på, at fokusere på vejrtrækningen, så begynder vi at skabe afstand til vores stressende tankevaner. Vi begynder at fjerne vores automatiske identifikation med tankerne.
Vi kan nemlig godt have en masse tanker uden at være dem. Det kan sammenlignes med en radio, der spiller i baggrunden. Vi er klar over, den er tændt, men vi hører ikke nødvendigvis hver eneste ord i sangene, der bliver spillet.
Ved hjælp af et fokus på åndedrættet kan vi altså begynde bevidst, at vælge hvilke tanker vi vil give energi og hvilke tanker vi ikke vil give energi. Hvilke tanker vi har brug for og hvilke vi ikke har brug for. Alle tanker må gerne være der. Det er ikke hensigtsmæssigt at prøve at forbyde bestemte tanker. ”Nu må du ikke tænke på en abe”. Bemærk selv, hvad der sker. 🙂
Vi behøver ikke at trække vejret på nogen bestemt måde. Vi skal bare være opmærksomme på den vejrtrækning, der allerede er i gang. Vi gør det jo alligevel, så hvorfor ikke gøre det med bevidsthed.
Træk vejret!
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design