
Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard april 2026.
Påske og fuldmånen i Vædder/Vægt og lidt energimæssigt.
Jivanandas bøger.
Workshops ved Pia Sofia.
Spirituelle rejser til Leros (sept.), Indien (jan. 27) og Nordindien og Nepal
(okt. 27).
1-årig eksam. Sofia Yoga Terapeut uddannelse, start 8.-10. maj 26.
YES_dag på Svalgaard søndag 12. juli kl. 10 – 15.
Yoga ved Pia Sofia:
Kundalini yoga hold i Komplementærklinikken i Thisted torsdag kl. 17-18.15.
Yoga hold på Svalgaard tirsdage kl. 9-10.30.
Mande yoga hold i Sjørringhallen onsdage kl. 19-20.15.
Påske med fuldmånen i Vædder/Vægt.
April måned starter med fuldmåne aspekt natten til 2. april kl. 4.21 i stjernetegnene Vædderen og Vægten, som er oppositionstegn.
Denne akse i Dyrekredsen handler om relationer dig og mig og vi to. Det er to kardinale tegn, som indikerer, at det omhandler viljen til at forenes eller gå i opposition til hinanden.
Skal egoets hovmodighed og stolthed vinde, eller giver vi slip på sin tendens til, at ”min mening skal vinde”?
Og fuldmånen rammer Skærtorsdag, som har symbolik tilbage til Jesus korsfæstelse. Så tør vi ”korsfæste” vores egoisme og lade de gamle vaner dø for at starte på en ny begyndelse ved opstandelsen lørdag morgen?
Måske kan det være givende at kigge nærmere på sine relationer, om der er nogen eller noget i blandt disse, som trænger til korrektion og renselse. Måske en lille indre ransagelse kunne være gavnlig, før man sætter sig til familiepåskebordet, så vi ikke bare fortsætter med at lufte de samme meninger, som vi plejer. Meninger der ofte fører til splittelse og glædesløshed.
Man kunne jo under fuldmånens skær beslutte sig for at lytte dybere ind i samtalen og vente på et magisk øjeblik, hvor man udtrykker, hvad man har at sige fra hjertet, selvom det er sårbart. Sårbar, men sandt, og sandheden står stærkest.
God Påske!
Lidt energimæssigt.
Vi er nu et stykke inde i det kinesiske ”Ildhestens” år, og flere planeter står i ildtegnet Vædderen. Der er gået ”ild” i den ydre verden, så vi må hver især prøve at holde fast i freden og balancen i den indre verden, så vi ikke bliver for påvirket af tumulten.
Vi må holde fast i vores egen indre sjælsild, så vi bevarer vores kraft. Vi må ikke lade vores indre spirituelle ild blive overskygget af EGOERNES hovmodige dansen rundt om hvem, der er stærkest og bedst til at bekrige hinanden.
Jeg prioriterer bevidst de glædelige oplevelser i livet, som jo er noget vi kan blive ved med at fastholde hver især uanset.
Jeg nyder ofte samværet med mine hjertefællesskaber, veninder, interesser, min elskede og gode stunder i naturen og med dyr. Ser film, der beriger mig og omgiver mig med mennesker, der har åbnet hjertet og bare er, som de er.
Jeg holder så vidt muligt fast via meditation og bøn i min lodrette sjælsakse, så den vandrette duale tidsakse med målen og vejen af, hvad der er rigtigt eller forkert, ikke overvælder mig. Jeg holder dagligt aktiv kontakt til mit hjertechakra, hvor jeg ved, at der findes lys og kærlighed, som ikke er påvirket af den ydre verdens kaos
.
Samtidig læser jeg nysgerrigt de nyheder, jeg føler mig forpligtiget til at orientere mig i. Jeg fastholder bevidstheden om, hvornår den ydre verdens fænomener begynder at suge energi ud af mig, så jeg ikke sidder fast i følelser af afmagt og håbløshed.
Hvis den ydre verden har fået tag i mig, sætter jeg mig ud i naturen og henter healende energi til kroppen og sindet, så der kommer balance igen.
Eller snakker med mine katte, hvor den ene lige er død (kørt over af bil), men som stadig bor i mit hjerte med sin livsglæde og krøllede hale. Den fysisk levende kat Siggi, der i morges lignede min mormors udtryk, hvilket gav mig glæde og kærligheden strømmede gennem mig. Tak for det!
Jeg står således af ræset i den ydre verden og finder tilbage til min lodrette sjælsakse., hvor stilhed, tryghed og rå findes.
Jeg bor i denne verden, men jeg tilhører sjæleligt den ikke-fysiske dimension, hvor kærligheden aldrig forsvinder.
Hvad gør du for at holde balancen imellem den fysiske og den åndelige verden?
Jivanandas bøger.
Jivananda skriver i øjeblikket på den tredje bog i Mesterlære-serien. Vi regner med den udkommer til sommer. Den får titlen Mesterlære III – Skabelse og Eksistens.
Mens du venter på den, kan du stadig købe de to første bøger i serien.
Læs mere og bestil her.
Workshops ved Pia Sofia:
”De 5 eksistentielle faser” lørdag 11. april kl. 10 – 16.30.
Vi gennemgår de fem eksistentielle faser: længsel, forelskelse, adskillelse, indre vej og kærlighed og oplever gennem meditation og lette yogaøvelser, hvor vi hver især befinder os i vores eksistens.
Disse fem faser gennemgår vi i livet, hver gang vi bliver engageret, forelsket og når vi går i krise, og når vi bliver bevidste om dette uundgåelige ”livets hjul”, kan vi bedre navigere
navigere og dermed skelne mellem illusion og realitet.
Medbring madpakke og løst tøj, Pia Sofia serverer kaffe, te og kage.
Pris: 800 kr. foregår på Svalgaard kl. 10 – 16.30.
Tilmelding: 51350075.eller piasofia@olemandrup.dk
”Tal med din smerte fra dit hjerte” lørdag 16. maj kl. 10 – 16.30.
Vi arbejdere med meditativ selvhealing og smertebehandling og understøtter processerne med enkle yoga øvelser.
Du lærer at skelne mellem smerte og lidelse.
Pris: 800 kr. Henvendelse 51350075 – eller mail.
1-årig Sofia Yoga Terapeut uddannelse med start 8.-10. maj 26.
Nu er I velkommen til at tilmelde jer, så jeg ved, hvor mange der er interesseret.
Vi har 6 pladser og de fire er afsat.
1-årig uddannelse som Sofia Yoga Terapeut på Svalgaard med Pia Sofia, spirituel terapeut og yogalærer og Jivananda Ole, spirituel terapeut og meditationslærer som undervisere.
Over 10 weekender gennemgår vi teoretisk og praktisk fire yoga moduler:
Hatha Yoga, MediYoga, Kundalini Yoga og Meditativ Yoga.
Start: 8.-10. maj 25, og herefter weekenderne 5.-7. juni, 14.-16. august, 25.-27. september, 16.-18. oktober, 13.-15. november, 4.-6. december. 22.-27 januar 27,
19.-21. februar med afsluttende eksamen 19.-21. marts.
Glæder mig til at starte hold nr. 5 og arbejde med de nye kursister.
Pris: 24.000 kr. 5000 kr. i depositum ved tilmelding og herefter 1900 kr. pr. weekend.
Henvendelse og yderligere oplysninger: Pia Sofia 51350075.
Læs mere her.
YES-dag på Svalgaard søndag 12. juli kl. 10 – 15.
Y står for yoga hvor Pia Sofia anviser lette yogaøvelser til at åbne kroppen for dagen
E står for esoterisk astrologi. Pia Sofia holder foredrag om de astrologiske aspekters
indflydelse på vores kollektive og individuelle hverdag.
S står for spiritualitet, som Jivananda vil holde foredrag om.
Pris: 200 kr.
Spirituelle kursusrejser.
Leros 1. – 7. september.
”Få healet dine indre sår og få indre ro”
Pia Sofia inviterer igen til et 7 dages intensiv yoga og spirituel terapi kursus.
Ring og hør nærmere, hvis du er interesseret.
Jeg er behjælpelig med både flybilletter og hotel, hvor jeg anbefaler hotel Gianna og hotel Alinda, som ligger i Alinda bugten og tæt på undervisningslokalet og stranden, vi laver yoga på.
Underviser: Pia Sofia.
Pris: 2500 kr.
Tilmelding: 51350075 eller mail.
Indien 4.- 13. januar 2027
Vi gentager kursusrejsen fra sidste år, hvor vi inviterer til et samlet kursus med yoga og meditation i Shanti Retreat India i Tiruvannamalai.
I de 10 samlede dage kurset varer får du arbejdet med krop, sind og ånd i balance gennem daglige yogaøvelser, meditationer og terapeutiske øvelser. Du får selvforståelse, healing og balance i den indre verden, så du er rustet til at være autentisk i den ydre verden. Glæde og kærlighed er menneskets naturlige tilstand. Vi skal lige have genopdaget forbindelse til den lyskilde i os, som aldrig forandrer sig.
Undervisere og behjælpelige med rejse og visa er: Jivananda og Pia Sofia.
Pris: 4.500 kr.
Nordindien og Nepal oktober 2027.
Inspireret af at følge de buddhistiske munkes fredsmarch gennem USA, besluttede Jivan og jeg os for at arrangere en tur til nogle klostre i Nordindien og Nepal, som vi havde stor glæde af at besøge på en tur i 2011.
Intentionen er i samarbejde med vores guide i New Delhi Hermish, at starte rejsen i New Delhi, besøge Gandhis grav og få besøg af en indisk yoga lærer. Herefter kører vi med bus til Dharamshala i Nordindien og bor på Gyoto kloster, hvis muligt. Klostret ligger smukt ved foden af Himalaya bjergene og bebos af praktiserende buddhistiske munke, som vi håber at få mindful læring af.
Jivan og jeg vil selvfølgelig undervise i yoga og meditation på hele turen.
Herefter flyver vi til Katmandu i Nepal for at bo på Benchen klostret et stykke uden for Katmandu, hvor vi vil opholde os en uges tid og deltage i klostrets ceremonier og andet godt.
Vi vil komme med mere praktisk indhold, priser og præcise datoer, når vi nærmer os sommeren 2026. Du er velkommen til at melde ind, hvis du oplever interesse.
Forestiller os en rejsen mellem 18 – 21 dage i oktober 2027.
Yoga hold med Pia Sofia:
Tirsdag på Svalgaard kl. 9 – 10.30
Onsdag i Sjørringhallen, kongressalen, mandehold kl. 19 – 20.15
Torsdag i Komplementærklinikken i Thisted kl. 17 – 18.15. Kundalini og MediYoga.
Henvendelse og yderligere oplysninger: 51350075 – eller mail.
Mesterlære v/ Jivananda i København og Thisted.
Læs mere her.
©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design