Nyhedsbrev april 2024

Kollektiv energi. Livet og Døden.
Workshop ”Livet og Døden” på Svalgaard, i Dronninglund og i København ved Pia Sofia.
Sofia Yoga Terapeut uddannelse hold 4, start 3. maj 24.
Yoga, lysmeditation og trommerejse v/ Pia Sofia og Sanne Hoxer mandag 22. april.
Yoga Festival i Hanklit lørdag 6. april.
YES festival på Svalgaard 14. juli 10-17.
Kursusrejser til Leros aug/sept 24, Indien dec/jan 24/25, Peru april 2025.
Mesterlære v/ Jivananda.

Kollektiv energi. Livet og døden.
Der er nogle markante planetkonstellationer på himlen i april. Først og fremmest går Merkur retrograd fra 2. – 26. april i Vædderens tegn. Planeten symboliserer alle former for kommunikation og har også med trafik at gøre.
Det handler dog ikke om, at al energi og bevægelse går i stå. Mere at man i denne periode med fordel kan inddrage den indre verdens psykologiske og spirituelle dimension i sin handlen og gøren. Med andre ord: Selvom foråret og lyset vokser omkring os, så er tiden også til, at man reflekterer over sine meninger og udtalelser, fordi der er ekstra visdom at hente ved at mærke efter hjertets stemme.
Desuden kan det være hensigtsmæssigt at tjekke sine rejse og trafikinformationer en ekstra gang, idet der kan gå kludder i den ydre planlægning.
I dagene 15 – 26. april står planeterne Jupiter og Uranus i konjunktion i Tyrens tegn. Det kunne være en periode for betydningsfulde processer, hvor man tager beslutninger om noget nyt og mere eventyrligt. Især hvis man har lyst og behov for at frigøre sig fra tyngende mønstre og overbevisninger og realisere noget eksistentielt.
Venus går ind i Vædderens tegn omkring 5 april, hvilket kunne give endnu mere skub på realisering af indre værdier.

Livet og Døden.
Livet og døden er emner der optager mig for tiden, hvorfor jeg har inviteret til workshops om emnet rundt omkring i landet. Hvilket absolut må have en kollektiv interesse, idet alle der læser dette har tilfælles at være i live, men også har til fælles, at vi alle skal dø på et tidspunkt. Det er en absolut sandhed, som jeg synes er værd at forholde sig til, mens vi er i live af mange forskellige grunde.
Livet er opretholdt af vores åndedræt og i døden holder åndedrættet op. Vi tager vores første selvstændige indånding, når vi bliver født og slutter med en sidste udånding, når vi dør. Åndedrættet er selvsagt en yders vigtig faktor for livet og døden.
Min nutidige dybere interesse for døden, dens mystik og virkelighed omkring den, handler også om, at jeg for året 2024 trak tarot kortet ”Døden”. Da jeg en dag, mens jeg arbejdede med en gruppe mennesker, blev opfordret til at bruge ”døden” som emne, blev det igen klart for mig, hvor vigtigt det er at forholde sig vågent til døden, mens vi endnu er i live.
Vores meditative terapeutiske øvelser om døden i omtalte gruppe medførte at deltagerne næste dag, hvor vi naturligt arbejdede med livets aspekter, var dybt nærværende og – om jeg så må sige – meget mere i live. Med afslappede ansigtsudtryk og mere stråleglans i øjnene, end aftenen før, tog vi det levede liv endnu mere ind, fordi vi ved at arbejde med døden, blev mere livsnærværende.
Denne oplevelse afgjorde, at jeg besluttede mig for at tilbyde workshops om ”Livet og Døden”. At gøre livet mere levende, mens vi er her. Gøre os mere nærværende og levende og derfor mere parate til at dø.
Min oplevelse er, at mange er bange for at forholde sig til døden, og den ængstelse spejler sig ind i og har direkte indflydelse på det levede liv. Derfor er hensigten med disse workshops at gøre livet mere intenst og dermed få en god død.
Jeg forestiller mig, at for mange mennesker kommer døden bag på dem, på grund af modstand mod at beskæftige sig med den, selvom det er et faktum for alle, at vi, uanset alder, sygdom m.m. skal dø! Ofte bliver mennesker overmandet af dødstidspunktet og er derfor totalt uforberedt. Jeg tror det er vigtigt at forberede os, derfor disse workshops.
Jeg tror, at alle på hver vores måde gennemgår livsfaser, som minder os om døden, idet man ufrivilligt eller ej må opgive den planlagte tidslinje, fordi livet ændrer sig brat af forskellige årsager. Efter store liskriser, mødes vi samme faser som ved dødsfald, afvisning, sorg, vrede og overgivelse. Vi kan med god mening øve os mere på, hvordan vi kan træne os i at møde det ukendte og ukontrollerbare både i livet og i døden.
Velkommen til disse workshops. Se neden for!

Workshops ”Livet og Døden” ved Pia Sofia:
København lørdag 27. april kl. 10-16, Søndermarksvej 8, 2500 Valby.
Dronninglund,
Svalgaard center lørdag 25. maj kl. 10-17, Rosvangvej 47, 7700 Thisted.
Vi varmer op med lidt yoga og laver flere meditative øvelser, hvor vi arbejder med forskellige aspekter af livet og døden. Vi lærer at omfavne både livet og døden.
Læs mere på www.hridaya.dk
Tilmelding 51350075. Pris 850 kr. medbring selv madpakke.

Sofia Yoga Terapeut Uddannelsen maj 2024 til marts 2025.
Sofia Yoga Terapeut uddannelsen på 1 år (10 weekender) starter 3-5. maj 24 på hold 4, og jeg glæder mig til at modtage det nye hold. Vi har en plads tilbage, så hvis du er interesseret, så kontakt Pia Sofia 51350075.
Jeg elsker det bevidste samarbejdet mellem yogaens kropslige/spirituelle samspil og terapiens renselse af sindets kringelkroge. Det giver et perfekt forenende arbejde for at få groundet menneskers fulde potentiale.
Vi arbejder terapeutisk med 4 moduler: MediYoga, Hatha Yoga, Kundalini Yoga og Meditativ Yoga.
Healer og meditationslærer Jivananda og yogalærer og spirituel psykoterapeut Pia Sofia underviser på uddannelsen.
Læs mere her.

Yoga, lysmeditation og trommerejse mandag 22. april kl. 19 – 21.30.
Sanne Hoxer og Pia Sofia inviterer til denne aften hos Sanne i Klitmøller, hvor du vil opleve skønne yoga øvelser, en lysmeditation og Sannes trommelyd.
Pris 400 kr. pr. deltager. Henvendelse og tilmelding 25461148.

Yoga Festival i ROOM Yoga Hanklit lørdag 6. juli kl. 10 – 16.30.
Alle yoga interesserede er velkomne til denne yoga festival, hvor fire yoga instruktører præsenterer mindful Hatha Yoga (Signe), Kundalini yoga (Pia Sofia) og Chi Qing (Yulia) samt Gong bad (Anna Marie) på denne dag i Room Yoga Hanklit, som er et vidunderligt smukt yogastudie på Mors.

Tilmelding hos Anna Marie 30550061 eller 51350075.
Sted: Room Yoga, Hanklitvej 4, 7950. Pris 595 kr. inkl. Frokost, kaffe og te.

”YES” festival søndag 14. juli kl. 10 – 17 på Svalgaard.
På denne dag på kan du deltage i Yoga øvelser, Esoterisk astrologi og spirituel psykoterapi.
Vi starter med yoga for at få varmet kroppen op, og herefter et indblik i esoterisk (sjæls) astrologi, hvor vi inddrager nogle horoskopeksempler for at ende med foredrag og øvelser om spirituel terapi gennem meditation, stilhed og healing.
Desuden bliver der danset i en halv times tid.
Jivananda og Pia Sofia står for dagen.
Pris 150 kr. medbring selv madpakke.
Læs mere her.

Kursus rejser til Grækenland på øen Leros 27 august – 1. september.
Som sædvanligt inviterer Jivananda og jeg til kursus på Leros med yoga, meditation og dans. Vi bor i Pandeli på Kavos studios eller i Vromolithos bugten på Tony´s studio og laver yoga hver morgen. Spirituel undervisning med meditation, mantra sang, stilhed og spirituel terapi kl. 10-13.30 ved Jivananda og Pia Sofia. Kontakt 51350075.
Læs mere her.

Kursus rejse til Indien fra 27. december 2024 – 13- januar 2025.
Fly fra København – Chennai.
Vi starter turen med 12 dages ophold i Shanti Retreat India ved byen Tiruvannamalai og det hellige bjerg Arunachala. Her undervises i yoga, meditation, stilhed, mantra sang og stilhed med ture til Mesteren Ramana Maharshi´s ashram og meditations huler og gåture rundt om det hellige bjerg.
Herefter tager vi til Isha Foundation (Sathguru) i 3 dage med besøg i templerne og de hellige bade og mulighed for at deltage i gratis yoga sessions.
Vi slutter ved havet i Mamalla Beach Resort ved stentempelbyen Mamallapuram i 5 dage,
hvor undervisningen og yogaen fortsætter.

Kursusrejse til Peru de sidste 3 uger af april 2025.
Vi har besluttet os for igen at tilbyde en kursusrejse til Peru, fordi vi savnede dette smukke Andes land, og fordi vi har kreeret rejsen til nuværende ønsker.
Vi flyver fra København over Amsterdam til Lima, hvor vi bor i 2 nætter og besøger Pachacama, den første Inka tempel uden for Lima.
Flyver til Cuzco (Jordens navle) midt i Andesbjergene. Kører til Den Hellige Dal, hvor vi bor et par dage på en Hacienda. Besøger inka templerne Pisac og Ollaitaitambo og går ture på Pampassen. Bor nogle dage i Cuzco, som er Perus kulturelle hovedstad med mange Inka seværdigheder og gode spisesteder.
Kører med bus timer fra Cuzco til Puno ved Titicaca søen, en af de smukkeste busture vi kender til en af verdens største indsøer i over 4 km´s højde. På busturen serveres frokost, og vi passerer det højeste punkt ca. 5.2000 meter, hvor vi går en lille bjergtur.
Vi bor 3 dage ved Titicaca søen og besøger de lokale familier, som også beværter os.
Pris og nøjagtige rejsedatoer kommer snarest, når vi har fundet flytiderne.

Vi har en info dag søndag 14. april kl. 10- 12.30 på Svalgaard om disse rejser, hvor vi mediterer sammen og informerer nærmere om de rejserne til Indien, Grækenland og Peru. Her kan du stille alle de spørgsmål, du har om rejserne.
Alle er velkomne! Husk tilmelding på 23273412 eller 51350075.

Mesterlære v/ Jivananda i København, Aarhus og Thisted.
Har du noget du mangler.
Der er en ledig plads i København.
Læs mere her.

Vi glæder os til det hele,
Kærligst Jivananda og Pia Sofia.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design