Nyhedsbrev april 2022

Nyhedsbrev fra Hridaya Center Svalgaard april 2022.

Fra den kollektive energiverden med fokus på Neptun/Jupiter konjunktionen i Påske dagene.
Yoga Terapeut uddannelsen med start 6. maj 22.
Sommer kursus på Svalgaard 22.- 24. juli: ”Udsigt og Indsigt”.
Workshop: ”Yoga, stilhed og styrke 21.22. maj.
Spirituelle terapeutiske samtaler og spirituelle horoskoper ved Pia Sofia.
Mesterlære ved Jivananda.

Den kollektive energi verden.
I april måned samles en stor lyskoncentration sig på himmelbuen, når planeterne Neptun og Jupiter mødes (konjunktion) fra 10. – 16. april. Energimæssigt symboliserer de to himmellegemer henholdsvis intuition, spiritualitet og opløsning af illusioner (Neptun) og synkronisitet, hjertesamklang, fylde, retfærdighed og lyset i os alle (Jupiter).
Sammen kunne disse to planeters møde i Fiskens stjernetegn handle om, hvordan vi som mennesker anspores til at søge kontakt med vores sjælelige kvaliteter og få lys på de skyggesider, der forhindrer os i at bruge vores iboende kærlighedsevner. Kunne handle om mere lys på det næstekærlige aspekt i os.
Menneskehedens kollektive skyggeside åbenbares for tiden, hvor det er som om kampen mellem det dyriske i os og det menneskelige med hjertet som centrum bliver synliggjort. Krig er udstilling af menneskets dyriske impulser, af hævn og manglende tilgivelse, mens villigheden til forening og fred skal hentes via en beslutning i hjertet.
Hvis vi ikke tager ansvar for egen indre smerte (smerte er et vilkår for os alle i inkarnation), vil vi beskylde ydre situationer eller personer for at være årsag for smerten – og så har vi ”krigen” kørende. Hvis min mave gør ondt, uanset hvad eller hvem, der har ansporet smerten, så er det stadig min mave, der gør ondt og derfor mit ansvar for at heale den.
Derfor er denne tid ideel til at arbejde med egne skyggesider (uoplyste områder i os selv), fordi den ydre verden lige nu påvirker os følelsesmæssigt stærkt. Når der er fysisk krig i den ydre verden, forstærker det vores indre mentale og emotionelle kræfter og tydeliggør uro, usikkerhed, utryghed, altså krigen i den indre verden. Nu kommer der lys på det.
Det er her, vi kunne få hjælp fra planetkonstellationen mellem Neptun og Jupiter i Fiskens tegn i Påskedagene. Fiskens tegn arbejder dybt eksistentielt i de kollektive følelser, altså med liv/død spørgsmål i os alle. Vil jeg benytte hævnens vej eller tilgivelsens vej? Påske lørdag, hvor planet konstellationen er på sit højeste, vil symbolikken omkring ”genopstandelses” historien fra biblen være særlig aktuel.
Er vi villige til at frasige os den gamle emotionelle personlighed (hævnen) for at genopstå uden identifikation med den ydre verdens fænomener, for således at leve videre i en kærlig sammenhængskraft (tilgivelsen), hvor vi mødes bagved vurderingen om, hvad der er godt og skidt?
Fordi der er så kraftige kollektive energier på spil ønsker vi at samles til en

Lystjeneste Påske lørdag 16. april kl. 11 på Svalgaard.
Vi er udmærket klar over, at vi ramler ind i familie- og venskabelige sammenkomster, hvorfor vi både inviterer til fysisk sammenkomst og meditation her på Svalgaard, og også opfordrer til, at man mediterer sammen med os hjemmefra.
Skriv lige, hvis du/I kommer her på Centret til meditationen.
Uanset mediterer Jivananda og jeg på tidspunktet fra kl. 11 – 11,30. Kommer man her på centret, skal man regne med at ceremonien tager en times tid.

1 årig Sofia Yoga Terapeut uddannelsen med start 6. – 8. maj 22. 10 weekender.
Nu er alle datoer for uddannelsen klarlagt, og deltagerne begynder at melde sig.
Jivananda og jeg glæder os meget til at starte dette uddannelsesforløb, hvor vi kombinerer yoga øvelserne med terapeutisk bevidsthed. En indlysende sammensætning, hvor vi med yoga øvelser klargør kroppens celler, for herefter at bevidstgøre sindet og lad vores åndelige kraft komme til stede. En unik måde at genopleve menneskets universelle sammenhængskraft og få rodchakraet og kronchakraet til at samarbejde efter devisen ”Walk your talk”.
Vi arbejder med fire yoga retninger:
MediYoga, Hatha Yoga, Meditativ Yoga og Kundalini Yoga. Desuden undervises i meditation, stilhed og terapeutiske øvelser. Max 6 deltagere.
Undervisere: Pia Sofia Koren og Jivananda Ole Mandrup. Kontakt 51350075.
Læs mere her.

Workshop ”Yoga, Stilhed og Styrke” med Jivananda og Pia Sofia 21. 22. maj.
I denne weekend kombinerer vi yoga og meditations øvelser, som fører til oplevelsen af den indre stilhed, vi alle har i os, men som det meste af tiden er overskygget af ydre stressende faktorer.
Genoplev din indre stilhed og medbring bevidstheden og oplevelsen af den i alle livets situationer.
10 – 16 begge dage.
Pris: 1200 kr. Depositum ved tilmelding 500 kr. Du har madpakke med, vi serverer kaffe, te og frugt. Kontakt 51350075 eller 23273412.

Sommer kursus på Svalgaard 22. – 24. juli. ”Indsigt og Udsigt”
Vi ved fra vores mange år som terapeuter, at det er nødvendigt at være i balance mellem den ydre og indre verden i os. Lykken kommer ikke ude fra den ydre verden, men er en indre iboende tilstand, som findes i kontakt med vores sjæl, som er ren kærlighed. Derfor bliver vi endnu mere kraftfulde individer, når vi får bevidst kontakt med vores indre ressourcer.
”Det er ikke, som vi har det, men som vi tager det”.
Begge dage fra kl 9 – 17. Pris 1500 kr. med 500 kr. i depositum ved tilmelding.
Inkluderet frokost, kaffe, te og frugt. Overnatning 100 kr. pr. person.
Kontakt 51350075 eller 23273412.

Spirituel kursus rejse til Leros 2. – 9. september 2022.

Yoga, stilhed og styrke.

Alle er velkomne til at deltage i vores græske ugekursus på Leros, hvor vi hvert år holder spirituelt kursus med yoga, meditation og spiritualitet. En dyberegående vitamin indsprøjtning på de indre planer krydret med ydre oplevelser af svømmeture i Middelhavet, skønne og sunde måltider på de charmerende tavernaer og med venlighed og åbenhed fra øens lokal befolkning.

Vi rejser med Apollo, hvor du kan bestille hotel og fly.

Vi starter kurset 2. september, hvor vi tilbyder yoga, meditation, bevidstheds træning og mantra sang.

Selve kurset koster 2000 kr. som betales senest 1. september til os.

Ring 51350075, eller mail for yderligere oplysninger.

På glædeligt gensyn på Leros.

Pia Sofia mobil:

Jivananda mobil:

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.

Privatlivspolitik

Pia Sofias e-mail:

Jivanandas e-mail:

©2026 Hridaya Center| Designet & udviklet af Norsite web & design