Kære Alle.
Vores nyhedsbrev for oktober bliver lidt forsinket.
Vi regner med at sende det ud d. 5 oktober.
Indtil da kan I læse (eller genlæse) et par relevante skriv fra Facebook, hvis I har lyst.:-)

Mange kærlige hilsener:
Pia Sofia og Jivananda.

Det realiserede hjerte.
Hjertet er til for os alle. Det siger sig selv. Vi rummer alle et uanset race, religion politisk ståsted eller hvilket fodboldhold vi hepper på. Hjertet er en fysisk, psykisk og åndelig realitet, som er betingende for livet.
Hvis vi ønsker, at leve i overensstemmelse med vores hjerte, må vi først og fremmest undersøge det.
Hjertet er hjemsted for vores indre visdom. Det er hjemsted for vores guddommelighed, enhed, kærlighed, lykke, fred, eller hvad nu vores sind vælger at give af etiketter til de permanente indre tilstande, som hjertet rummer. Alt dette kan vi kun blive ét med, hvis vi søger indad. Vi rummer allerede alt hvad vi har brug for at realisere hjertet.
Et realiseret hjerte betyder at de åndelige kvaliteter i hjertet er bestemmende i vores psykiske og fysiske liv og det har nogle konsekvenser for hvordan vi lever. Vi kommer først og fremmest til at leve ét liv. Sexliv, arbejdsliv, privatliv samlet i et liv. Det er mere enkelt og lettere at finde ud af, fordi alt får samme værdi.
En sådan ændring kommer gradvis i takt med hjertets realisering, men vi kan ikke have denne ændring som en målsætning for vores arbejde. Ændringen kommer ganske enkelt som en konsekvens af meditativt hjertearbejde i stilhed.
Vi kan altså sagtens have en ambition om at komme dybere i vores hjerte og dét vil så have en konsekvens for hvordan vi lever vores liv.
En af disse konsekvenser er frigørelse fra sindet. Det betyder at meninger, tanker og følelser ikke mere danner grundlaget for vores identitet. Vi kan ikke længere blive provokeret eller emotionelle på grund af andres holdninger, eller – for den sags skyld – egne holdninger (tanker og følelser). Vi rummer stadig alt hvad der rører sig i vores sind, men vi er ikke under indflydelse af det. Det sker naturligvis at vi ”trækkes” ind i gammelkendte mønstre og tager os en svingom med sindet for gammel venskabs skyld, men vi opdager det hurtigt og kan derfor forlade tilstanden, hvis vi ønsker det. Det er dét, vi forstår ved indre frihed.
En anden vigtig konsekvens er bevidstheden om, at vi ikke kan gå imod noget fra hjertet. Vi kan ikke bekæmpe fjender, hvad enten disse fjender optræder i form af mennesker, ideer eller handlinger.
Hjertet formidler den bevidsthed, at alt hvad vi bekæmper giver vi tonsvis af energi og dermed er vi med til at manifestere alt det, vi tror vi bekæmper.
Fra hjertet kan vi kun gå med. Det betyder ikke, at vi skal finde os i alt. Det betyder, at vi skal sætte energi ind på, at forstærke de ting, der begrænser det, der er uhensigtsmæssigt.
Hvis vi f.eks. vil arbejde for at begrænse overgreb, eller mobning i skolen, må vi sætte ind på, at empati kommer på skoleskemaet, fordi det er mangel på empati, der gør mobning mulig. Hvis vi vil demonstrere fra hjertet, kan vi kun demonstrere for noget. Det kunne være rart at se en landsdækkende demonstration for kærlighed, fordi meget af det folk demonstrerer imod udspringer af mangel på kærlighed både hos demonstranter og dem (eller det), der demonstreres imod.
At leve i overensstemmelse med hjertet afstedkommer konkrete ændringer i vores fysiske såvel som psykiske liv. Vi tunes ind til hjertet på alle planer. Det sker fordi hjertets bevidsthed er en væren og ikke en viden. Det er altså ikke nok at sidde henført på kurset, eller ved foredraget, eller ved den passionerede snak om spiritualitet over kaffebordet. Det er en god begyndelse, men der skal individuel forvandling til på indre og ydre planer.
Hvis vi har hjertet som kompas i livet kommer vi til at forårsage permanente ændringer på Jorden i retning af kærlighed. Det er aldrig for sent at begynde. Alle bidrag er velkomne og meget større end vi tror.

Stilhedens bevidsthed.
“Guds sprog er stilhed, alt andet er en dårlig oversættelse”. Sådan (omtrent) lyder et af mine absolutte favorit citater fra den persiske digter og mystiker Rumi, der levede i 1200 – tallet.
Vi er altså nødt til at realisere stilhed for at realisere vores guddommelighed, men hvordan er det muligt at høre et sprog, der ikke bruger lyde? For at besvare det spørgsmål, er vi nødt til at se på to former for bevidsthed: Videns – bevidsthed og værens – bevidsthed.
VIDENS – BEVIDSTHED udtrykker sig via tanken i sindet. Denne form for bevidsthed er knyttet til sproget og kan derfor formidles videre verbalt. Den kan erhverves gennem erfaring og undervisning. Hvis den erhverves gennem erfaring, er den naturligt integreret i vores liv. Hvis den integreres via undervisning, behøver den ikke at være realiseret i praksis, den kan være rent teoretisk (også for underviseren). Vi har naturligvis mulighed for at integrere teorien i vores liv, men det sker ikke automatisk. Det er muligt at adskille viden fra væren, hvilket de fleste af os nok kender til. Vi ved hvad der er godt for os, men vi får det ikke altid gjort.
Når vi skaber videns – bevidsthed i energiarbejde, er det vores sind, der oversætter den energi vi er i kontakt med via tanken. Det sker typisk i clairvoyance, kanaliseringer, visualiserende meditationer osv. Vi ser måske billeder, som vi fortolker, eller hører en stemme tale i os. Det er i denne forbindelse vigtigt at erkende, at det er vores egen bevidsthed, der oversætter energierne og derfor kan vi heller ikke bevæge os ud over dét, der allerede findes i vores bevidsthed. Der er tale om en fortolkning af energier, der kun kan være i overensstemmelse med vores eksisterende viden. Det kan være, at vi får sammenstykket forskellige dele af vores bevidsthed, således den fremstår som ny, men alle grundelementerne er allerede tilstede i vores sind.
VÆRENS – BEVIDSTHED udtrykker sig via stilhed i hjertet. Det er en stilhed, der allerede er tilstede hos os, da den findes bag tankerne og følelserne. Vi kan sige, at sindets dramaer udspiller sig på et bagtæppe af stilhed. Der er også stilhed imellem tankerne. Vi kan sammenligne stilhed og tanke/følelse med en side i en bog. De sorte bogstaver, der danner ord er tankerne og det hvide papir er stilhed. Ved den sammenligning kan vi forstå, at der er betydelig mere stilhed, end der er tanker og følelser.
Stilheden er bevidsthed. Det er en bevidsthed, der ikke kan adskilles fra væren. Når vi går i stilhed, bliver vi stilheden. Derfor kan den ikke beskrives som viden. Vi kan ikke oversætte stilheden til tanker. Det vil altid være mangelfuldt. Stilheden kan kun væres.
Vi får ofte den opfattelse, at vi skal holde op med at tænke for at gå i stilhed. Det kan ikke lade sig gøre. Hvis vi prøver at opnå stilhed ved at bekæmpe vores tanker, tilfører vi dem så megen energi, at de løber med hele opmærksomheden, ligesom de plejer.
Vi skal derimod prøve at give vores opmærksomhed til stilheden, som allerede er til stede. Selv om det lyder paradoksalt, kan det lade sig gøre, at “skrue op” for stilheden, således den overdøver tanke og følelse. Stilheden kan godt formidles fra lærer til elev, men kun hvis læreren har realiseret den. Den kan nemlig kun formidles i stilhed. Når to (eller flere) mennesker går i stilhed sammen, “skubber” de personer, der har realiseret stilhed, til den stilhed, der ligger latent i dem, der endnu ikke har været der. Stilheden er altså nemmere “at få øje” i et meditativ rum, der deles med folk, der kan gå i stilhed. Den “råber” højere. 🙂
Stilheden er vores individuelle dør til den guddommelige enhed, der er ophav til eksistensen.
Når vi går igennem denne dør, forenes vi med Gud og bliver dermed Guds sprog…. og så er der ikke brug for oversættelse. Rumi havde sør’me ret.

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.