En religiøs, etnisk, politisk eller anden minoritetsgruppe kan gøres til skyggebærer for en nation. Dette sker gennem en bevidst manipulerende politisk og psykologisk mekanisme, hvor kollektive følelser af frygt, usikkerhed eller utilstrækkelighed projiceres ud på en afgrænset del af befolkningen. Denne proces kaldes projektion af skyggen – et begreb hentet fra dybdepsykologien, hvor skyggen betegner de sider af mennesket (eller samfundet), man ikke ønsker at erkende som sine egne.

Når en statsmagt, et parti eller et nationalt narrativ udpeger en fremmed gruppe som bærer af alt det, man ikke ønsker at se i sig selv – vrede, angst, korruption, fanatisme, aggression, svaghed, grådighed, mangel på sandhed, eller hvad der nu vækker ubehag – har det til formål at skabe et fælles ydre fjendebillede. Dette fjendebillede skal så samle nationens energi, skabe identitet gennem kontrast og kan anvendes til at retfærdiggøre magtudøvelse, forskelsbehandling, kontrol eller i sidste ende krigsførelse.

Det politiske formål er ofte todelt. For det første at styrke sammenhængskraften i et samfund, der ellers kunne være splittet internt. Et ydre fjendebillede skal få borgerne til at føle sig forenede mod en fælles trussel. For det andet kan det aflede opmærksomheden fra indre problemer – økonomisk ulighed, fremmedgørelse, meningsløshed, eller politisk inkompetence. Når mennesker kanaliserer vrede, frygt og frustration mod ”de andre” bliver de mindre tilbøjeligt til at stille spørgsmål til magthaverne.

Psykologisk fungerer mekanismen på samme måde i individet som i kollektivet. Hver enkelt borger får mulighed for at aflede sit eget ubehag ved at lægge de uønskede eller uforløste sider af sig selv over på den udpegede gruppe, der symbolsk bliver bærer af alt det fortrængte. I stedet for at møde egen tvivl, aggression, misundelse eller magtesløshed, oplever man en forvrænget lettelse ved at se disse træk legemliggjort i en gruppe mennesker, som man definerer samlet som uønskede.

Det betyder, at skyggebæreren bliver et redskab til at bevare individets illusoriske selvbillede som ren, fejlfri, eller uden ansvar. Det kollektive ego får næring af den forestilling, at roden til alt ondt ligger udenfor. Men denne adskillelse forhindrer selvindsigt og psykologisk modenhed. Den fastholder i stedet mennesker i en falsk forestilling om at de er ofre for en manipulerende ondskab. En ondskab som kun visse politiske kræfter er opmærksomme på og tilbyder beskyttelse imod.

På et dybere plan leder denne projektion opmærksomheden bort fra det egentlige spirituelle og psykologiske arbejde, både individuelt og som kultur. I stedet for at konfrontere egne destruktive tendenser – grådighed, intolerance, magtbegær – bliver nationen fanget i et kredsløb af gentagen skyldplacering. Det er en måde at undgå kollektiv selverkendelse på.

Derfor er skyggebæreren et symptom på en nation, der mangler psykologisk identitet og sammenhængskraft. Jo stærkere den dæmoniserede gruppe gøres, desto tydeligere er det, at nationen kæmper med at rumme sin egen skygge. Den politiske gevinst er kortsigtet stabilitet og kontrol; den menneskelige pris er tabet af oprigtighed, sandhed, empati, og indre frihed.

Rosvangvej 47, 7700 Thisted.