Angst
”Angst æder sjæle op” hedder titlen på en af den tyske filminstruktør Reiner Verner Fastbinders film, som man kunne se i 70´erne. En titel som sigende fortæller om, hvad angst kan gøre ved mennesker, hvis ikke man lærer at møde følelsen på en håndterlig måde.
Angst er den grundfølelse, som vi alle har et eller andet sted i os bevidst eller ubevidst. I mit
psykoterapeutiske arbejde er angst den følelse, som vi arbejder allermest med. Det er den følelse
som udvikler mennesker mest, når de lærer at rumme den, men som også kan invalidere mennesker mest.
Desværre er angst stadig et tabu emne blandt mange mennesker skønt de fleste oplever at være
rigtigt bange flere gange i livet af både indre og ydre årsager. Nogle udvikler panik angst, som
koster tab af job, ægteskab og sund fornuft. Ubearbejdet angst koster samfundet store om-kostninger og invaliderer unødigt mange mennesker.
Angst bliver først et problem, hvis den fortrænges ind i psykens ukendte lag, for så pludselig at
bryde frem, når man oplever store forandringer i livet.
Vi skal simpelthen lære at turde være bange og vide, at bagved al angst ligger der en ”skat”, som man finder ved at gå gennem angsten og få den forløst, selvfølgelig ved hjælp af livliner. Hvis vi lærer at møde og rumme angsten, får vi indsigt i nogle områder i psyken, som ligger inde med en viden om, hvad der mangler for at optimere livet.
Angst er bare ukendte sider af livet. For at møde og rumme angst, må vi et øjeblik stoppe op og vende bevidstheden indad i os selv og lytte til den ukendte stemme med tilbuddet om udvikling, for herefter at vende udad til den ydre verden igen fyldt med ny energi og rig på menneskelig erfaring.